Menu

Modevirksomhed går konkurs

Ikast-virksomhed må dreje nøglen om, som det også var tilfældet i 2014, hvor virksomheden blev reddet af en rekonstruktion. Det kommer ikke til at ske denne gang, fortæller stifteren.

Foto: Carla.dk
Foto: Carla.dk

05. februar 2019

Womens Wear Group er gået konkurs. Det bekræfter stifter og adm. direktør Kim Lindholm Rasmussen over for Finans, til hvem han kalder konkursen ”det frygteligste af alt frygteligt”.

Det forgangne regnskabsår bød på et underskud på 2,3 mio. kr., og det blev aflagt under forudsætning af fortsat drift. Ledelsen kunne berette om en forlænget bankkredit, da man havde fået ordrer fra en Europas største forhandlere. Det må antages, at der er tale om Otto Group, som Womens Wear Group kunne præsentere som ny forhandler for nogle måneder siden.

Men det var altså ikke nok til klare skærene. Det er ikke første gang, Kim Lindholm Rasmussen står i denne situation. I 2014 gik Womens Wear Group også konkurs, men med en rekonstruktion reddede man sig i 11. time. Det kommer ikke til at ske denne gang, oplyser Kim Lindholm Rasmussen til Finans.

Virksomheden står bag de tre brands Elinette, Lindon og Carla du Nord samt webshoppen Carla.dk.

"