Mød DM&T under modeugen
DM&T spiller fortsat en aktiv rolle under Copenhagen Fashion Week, som i år kan fejre 20-års jubilæum. I løbet af modeugen kan du møde os i vores medlemslounge på CIFF, rundt på messen, til shows og ved forskellige events. Samtidig står vi naturligvis klar til at rådgive netop din virksomhed, også mens modeugen er i fuld gang.
Mød os til en uformel snak i vores lounge på CIFF
Som traditionen byder, er DM&T til stede fra modeugens officielle åbning mandag og hele ugen igennem. Alle tre dage kan du i loungen møde udvalgte medarbejdere fra DM&T til en uformel snak. Derudover vil vi også være til stede ved shows og events rundt omkring under modeugen.
Du finder vores lounge på 2. sal under standnummer B2-215
I loungen har vi desuden et separat mødelokale, som kan reserveres efter behov. Lokalet har plads til op til seks personer.
Ønsker du at booke møderummet, kan du kontakte Morten Dybro på md@dmogt.dk .
Vi har også et lille udvalg af trend- og forecastingbøger med fra vores Trendstudie, som du er velkommen til at bladre i.
Loungen følger CIFF’s åbningstider.
”Gennem mere end 10 år har DM&T haft en lounge på CIFF: Den bliver brugt flittigt af medlemmer og samarbejdspartnere til møder, små events og til en lille pause fra en måske hektisk egen stand. Vi ser frem til at møde mange af vores medlemmer og tage dialogen – både planlagt og spontant – i løbet af ugen”, siger Morten Dybro, salgs- og udviklingschef i DM&T.
Bliv klogere på bl.a. kopisager og samarbejdet med agenter, mens du nyder en kop kaffe i vores lounge
Inspiration eller kopi: Det skal du holde øje med på messen
Vi inviterer vores medlemmer op i loungen til en uformel pause fra messen, hvor vi i et let og praktisk format giver nogle input til, hvilke overvejelser det er gode at gøre sig, når man går rundt og ser kollektioner, detaljer og designløsninger. Læs mere her .
Samarbejdet med agenter - faldgruber, erfaringer og gode råd
Arbejder I med agenter på eksportmarkeder - eller overvejer I det? Så kig forbi DM&T’s lounge på CIFF til denne uformelle talk, hvor vi sætter fokus på nogle af de klassiske udfordringer i samarbejdet med agenter. Læs mere her.