Menu

Når bæredygtighed bliver virkelighed

Der skal handling til, hvis branchen skal skabe bæredygtige forandringer, men hvor starter man, når bæredygtighed skal blive til virkelighed? Netop dette var på programmet da blandt andet Eva Kruse indtog scenen ved TOPMØDE 2019.

Dagens første panel ved TOPMØDE 2019 bestod af Jan Magdal Poulsen fra egetæpper, Charlotte Eskildsen fra Designers Remix og Thomas Hertz fra Stine Goya.
Dagens første panel ved TOPMØDE 2019 bestod af Jan Magdal Poulsen fra egetæpper, Charlotte Eskildsen fra Designers Remix og Thomas Hertz fra Stine Goya.

11. november 2019

Som aldrig før bliver der snakket om bæredygtighed i branchen, men ofte virker det også til, at det er, hvad det bliver ved – snakken. For bæredygtighed er fortsat et abstrakt begreb, og der findes ikke én rigtig måde at arbejde med bæredygtighed, hvilket kan gøre det uoverskueligt for mange at omsætte til virkelighed. Derfor havde DM&T ved TOPMØDE 2019 inviteret Eva Kruse, CEO & President, Global Fashion Agenda og Copenhagen Fashion Summit, til en fireside chat samt tre virksomheder, der alle arbejder med bæredygtighed på hver deres måde, til en paneldebat, hvor de delte ud af deres erfaringer og arbejde med bæredygtighed i hverdagen.

 

Udsalg er noget fanden har skabt

Eva Kruse satte scenen: Nok har branchen flyttet sig i den rigtige retning, men hverken hurtigt eller langt nok. Der skal altså en ny opskrift til, og ifølge Eva Kruse, indeholder den blandt andet mod, innovative løsninger, men fremfor alt – handling.

 

”Vi har nået grænsen for, hvad vi kan producere. Der er behov for, at vi tænker anderledes og ser på, hvordan vi kan imødekomme ressourcemanglen,” sagde Eva Kruse til TOPMØDE 2019 og lagde samtidig vægt på, at det konstante udsalgsræs på ingen måde er en holdbar forretningsmodel, hverken for planeten eller virksomhederne.

 

”Udsalg er jo noget fanden har skabt. Hvad skal vi overhovedet med Black Friday og mid season sale?” sagde hun og pegede samtidig på overproduktion som en af de helt store syndere. Hvad det endelige mål for bæredygtighed i branchen er, kan

 

Du skal være ærlig, ikke perfekt

Det er altså ikke til at komme uden om, at bæredygtighed må og skal være en forankret del af branchen og dens virksomheder, men hvor og hvordan starter man? Charlotte Eskildsen fra Designers Remix, Jan Magdal Poulsen fra egetæpper og Thomas Hertz fra Stine Goya indtog sammen scenen ved TOPMØDE 2019 og åbnede op omkring deres tilgang til bæredygtighed, og hvordan de i sin tid tog første skridt mod en grønnere virksomhed.

 

Siden 1996 har egetæpper brugt det strategiske arbejde med bæredygtighed som et konkurrenceparameter, men som egetæppers Global Marketing Director, Jan Magdal Poulsen, fortalte, så var det simpelthen også bare det rigtige at gøre. Øget transparens samt tætte leverandørsamarbejder og brug af grøn energi er i dag en essentiel del af egetæppers arbejde med bæredygtighed. Et arbejde, der skaber stolthed blandt medarbejderne og har gjort egetæpper til en frontløber inden for deres felt.

 

For Charlotte Eskildsen og Designers Remix talte man slet ikke om bæredygtighed i branchen, som man gør i dag, da hun tilbage i 2002 arbejdede med upcyclede tekstiler og dead stock. Materialernes bæredygtighed er stadigvæk omdrejningspunktet hos Designers Remix, der blandt andet benytter Higg Indexet som pejlemærke ligesom, at ældre styles upcycles og får nyt liv. Derudover bliver nuværende og fremtidige kollektioner klimapositive gennem

 

 at CO2-kvoter i dag bliver lagt ind i produkterne. Derudover forsøger Designers Remix at uddanne deres kunder i at passe på

 

En virksomhed, hvis bæredygtige engagement endnu ikke spænder over årtier, er Stine Goya. Ved modeugen i januar i år præsenterede Stine Goya brandets første bæredygtige capsule-kollektion. Kollektionen, bestående af showpieces, markerede startskuddet for Stine Goyas bæredygtige aktiviteter, som ifølge Stine Goyas CEO, Thomas Hertz, er et ”point of no return”. Ambitionerne var selvsagt høje, men som Thomas Hertz hurtigt erfarede, kan man ikke have gennemtænkt alt på forhånd. Det man til gengæld kan gøre, er at være ærlig. Derfor var Thomas Hertz’ opfordring til TOPMØDE-deltagerne klar:

 

”Vær åben om jeres initiativer, også selvom dine mål ikke bliver indfriet”.

Thomas Hertz understregede ligeledes, at man skal gribe bæredygtighed an på en måde, der giver mening for netop din virksomhed. På den måde sikrer du også, at den historie, du ønsker at fortælle, forbliver autentisk og en forankret del af din virksomhed. For Stine Goyas vedkommende har den bæredygtige capsule-kollektion budt på vigtig læring og erfaringer og ikke mindst fungeret som en inspirationskilde til det fremtidige arbejde med at udbrede bæredygtighed i resten af kollektionerne.

 

Nye forretningsmodeller er nødvendige

Mens tidligere tiders forretningsmodeller med overproduktion og konstante udsalg er dømt ude af bl.a. Eva Kruse, er cirkulære modeller ved at vinde frem. Innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster har i samarbejde med en række danske aktører som Clean skabt projektet ”Grøn og cirkulær omstilling i SMV’er” (GCO). I korte træk går projektet ud på at opkvalificere danske SMV’er indenfor cirkulær økonomi og ruste dem til en grøn omstilling.

 

Cirkulær økonomi åbner nye muligheder for handel og jobskabelse, bidrager til reduktion af klimapåvirkningerne og gør besparelser i både ressourcer og omkostninger mulige. Øget cirkularitet kan ændre produktionsmønstre, forbedre udnyttelsesgrader og udvikle værdikæder baseret på genbrug, service og reparation tæt på, hvor produkterne anvendes. Dette kan føre til færre transport-relaterede tab, hurtigere omsætning mellem ordrer og leverancer, lavere niveauer af CO2-udledning og skabelse af lokalt forankrede arbejdspladser.

 

Det kan som sagt være svært eller uoverskueligt for den enkelte virksomhed at tage det første skridt mod en grøn omstilling. Projektet er derfor tilrettelagt således, at de deltagende virksomheder gennem individuelle udviklings-, afprøvnings- og implementeringsforløb, branchespecifikke workshop-forløb og netværk samt værdikædesamarbejder mm. får udarbejdet en grøn forretningsplan.

 

Hvis du er interesseret i at høre nærmere om Lifestyle & Design Clusters projekt, og hvordan din virksomhed kan blive involveret, kan du kontakte: Henrik Nørgaard, henrik@ldcluster.com og mobil 4046 2400, Jesper Rasch, jesper@ldcluster.com og mobil 5092 5094, eller Kim Hjerrild, kim@ldcluster.com og mobil 6037 7221.

"