Menu

Noa Noa siger farvel til topchef

Bestyrelsen i Noa Noa har valgt at tage afsked med adm. direktør Henrik Aaen Kastberg. Han afløses af interne kræfter.

Foto: Noa Noa
Foto: Noa Noa

04. december 2018

Siden 2013 har Henrik Aaen Kastberg været adm. direktør i Noa Noa. Eller rettere sagt havde. Børsen beretter nemlig, at han forlader virksomheden. Bestyrelsesformand Jørgen Nielsen forklarer i en kommentar til Børsen, at der er behov for nye kræfter.
"Den afgående direktør har loyalt navigeret Noa Noa gennem en svær tid, men det er bestyrelsens vurdering, at det fremover kan gøres bedre med nye perspektiver på markedet og dets muligheder," siger Jørgen Nielsen til Børsen

Den daglige ledelse af Noa Noa varetages fremover af økonomidirektør Steen Kristiansen og kommerciel direktør Nanna von Cotta Schønberg. 

Noa Noa har været igennem en turbulent periode, der strækker sig over flere år, med skiftende ejere og en udfordret økonomi, der har betydet negative tal på bundlinjen siden 2010. Dog kunne man i ledelsesberetningen for 2017-regnskabet læse, at ledelsen for 2018 forventer en mere profitabel forretning. Noa Noa ejes i dag af Greystone Special Situations Fund.

"