Menu

Nu er vinderen af årets Guldknap fundet

En vinder af ALT for damernes Guldknap-pris 2018 blev i går kåret ved et stort modeshow i Skuespilhuset. Traditionen tro havde magasinets læsere udpeget vinderen, og det var Gestuz, der løb med den prestigefyldte pris.

Modebrandet Gestuz er dette års vinder af ALt for damernes designpris Guldknappen. Foto: Gestuz
Modebrandet Gestuz er dette års vinder af ALt for damernes designpris Guldknappen. Foto: Gestuz

29. august 2018 Af Olivia Lynglund , obl@dmogt.dk

I går blev en vinder af Guldknappen 2018 fundet. Alt for damernes læsere havde talt, og det var danske Gestuz, der i år kunne kalder sig vinderen af den prestigefyldte designpris.

Da Gestuz første gang kom banen tilbage i 2008, blev rock n’ roll-stilen i stor stil dyrket. I dag har brandet udviklet sig til at være et mangesidede, feminint brand, der hylder print og silhuetter, og som tiltaler kvinder i mange aldre.

”Tusind tak til ALT for damerne og til alle dem, der stemte på os. Også tak til alle vores samarbejdspartnere. Jeg er så glad og stolt – også over mit team,” siger stifter og kreativ direktør i Gestuz, Sanne Sehested.

Tre nominerede, én vinder
I mere end 30 år har ALT for damerne hyldet dansk mode ved at overrække Guldknap-prisen, der har til formål at hædre en dansk virksomhed, som har formået at skabe kommerciel succes ved at forene design og vellykket branding.  

Hvert år udvælger magasinets moderedaktion tre nominerede, men det er altså op til deres 200.000 læsere at beslutte, hvem der skal løbe med modeprisen, der er designet af smykkedesigner Charlotte Lynggaard.

De andre nominerede brands var i år Second Female og Birgitte Herskind, der ligesom Gestuz skulle vise et udvalg fra deres efterårskollektion frem ved ALT for damernes modeshow i Skuespilhuset.

”Dansk design har så meget at være stolt af, og vi på ALT for damerne er både glade for og stolte af at fejre tre så stærke brands ved vores Guldknap-event. Og selvfølgelig et særligt tillykke til Gestuz, som vores læsere i år satte særlig stor pris på,” siger ALT for damernes chefredaktør, Tina Nikolaisen.

Guldknappen har eksisteret siden 1984, og blandt de tidligere modtagere af prisen finder man fx Mads Nørgaard, Stine Goya, Ganni, Malene Birger, Julie Fagerholt og Margit Brandt.

"