Nu kan du søge Fabrikant Christian F. Madsens Legat
Funktionærer og arbejdere med relation til den københavnske tekstilindustri har nu mulighed for at søge Christian F. Madsens legat.

Hvert år uddeles Fabrikant Christian F. Madsens legat til arbejdere og funktionærer med tilknytning til den københavnske tekstilindustri. Det er muligt at søge legatet, hvis du lever op til forholdene i legatbeskrivelsen:
”Legatet yder støtte til fortrinsvis funktionærer og arbejdere, der tidligere har været beskæftiget på Østerbros Dampvæveri og Københavns Gulvkludefabrik. Imidlertid kan - i henhold til legatets bestemmelser - også gamle og syge funktionærer og arbejdere, der har været beskæftiget ved tekstilindustrien i Københavnsområdet, komme i betragtning.”
Ønsker du at søge legatet, kontakt venligst Dansk Mode & Textil på tlf. 97117200 for at modtage et ansøgningsskema.