Menu

Ny bog tager dig ind i mode- og tekstilbranchens strategiske maskinrum

En ny bog lader dig komme helt tæt på 20 af branchens topchefer og deres strategiske og ledelsesmæssige overvejelser gennem coronakrisens forskellige faser. Vi giver dig en gratis smagsprøve fra bogen her.

14. april 2023 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

I 2020 ramte corona-pandemien dansk erhvervsliv med en gedigen mavepuster. Også mode- og tekstilbranchen blev ramt, og pludselig gjaldt de hidtidige spilleregler ikke længere, og hverdagen var forandret radikalt. I de første måneder kæmpede mange af branchens virksomheder sågar for livet.

Langt de fleste klarede heldigvis kampen, men coronakrisen bød ikke desto mindre på heftige rutsjebaneture, og det stillede enorme krav til branchens ledere. Men hvordan greb de opgaven an, og hvad gjorde dem i stand til at komme styrket ud på den anden side?

Professor ved Aalborg University Business School Mette Vinther Larsen udgav i april 2023 bogen Strategi, ledelse og intuition, som sætter fokus på 20 mode- og tekstilvirksomheders svære strategiske og ledelsesmæssige overvejelser igennem coronakrisen.En ny bog giver os svaret på, hvordan det foregik i 20 af branchens virksomheder. ”Strategi, ledelse og intuition” er skrevet af professor ved Aalborg University Business School Mette Vinther Larsen, og den tager dig ind i virksomhedernes maskinrum, og lader dig komme helt tæt på, hvordan branchens ledere agerer strategisk, når verden på skelsættende vis ændrer sig.

DM&T har været involveret i tilblivelsen af bogen og fulgt processen tæt, og adm. direktør Thomas Klausen vurderer, at der er masser inspiration at hente for både branchefolk og ledere generelt.

”Bogen giver et unikt indblik i de store og svære overvejelser branchens ledere gik igennem i løbet af coronakrisen. Den ærlighed, de lægger for dagen, viser et stort mod, og der er virkelig megen læring om ledelse og strategi, som alle kan få gavn af uanset branche. Jeg er stolt af, at vi som branche kan være med til at inspirere andre på den måde, og Mette har forvaltet og bearbejdet materialet på en spændende og meget lærerig måde,” siger han om bogen, som i løbet af den kommende uge udsendes til DM&T’s medlemsvirksomheder.

Enestående adgang bag de lukkede døre

I bogen får du en enestående adgang bag de lukkede døre hos en række virksomheder i mode- og tekstil-branchen undervejs i de kriser, der opstod i kølvandet på pandemien, der ramte verden i 2020. Lederne beretter åbenhjertigt om deres overvejelser i krisens forskellige faser og binder det sammen med relevant teori.  

Bogen er blevet til på baggrund af interviews med 20 administrerende direktører i mode- og tekstilindustrien i begyndelsen, midten og ved udgangen af pandemien. Ledernes strategiske refleksioner og handlinger giver indblik i, hvordan man bedriver strategisk ledelse, når en virksomhed pludselig står over for en strøm af uforudsigelighed, og Mette Vinther Larsen præsenterer i bogen både konkrete og teoretiske bud på, hvordan blandt andet digitale transformationer og bæredygtighed blev forstået og håndteret på tværs af de 20 deltagende virksomheder.

Du får således ikke bare indsigt i, hvordan de forskellige virksomheder greb krisen an, men får også viden og inspiration, der kan hjælp din virksomhed gennem større forandringer eller deciderede kriser i fremtiden. Måske endda til at navigere i den nuværende turbulens på verdensmarkederne.

Vi giver dig mulighed for at få en læseprøve, hvor du kan læse mere om krisens tre bølger Boom, doom og bloom. Du kan downloade læseprøven nedenfor, eller tilgå den via Forlaget Samfundslitteraturs hjemmeside.

Vil du sikre dig dit eget eksemplar af bogen, finder du links på forlagets hjemmeside.

Download en smagsprøve på bogen

  • Strategi, ledelse og intuition: "Boom, doom og bloom - krisens tre bølger"

    pdf, 9,89mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"