Når den nye tyske emballagelovgivning træder i kraft med indgangen til det nye år, kan det komme til at stille krav om registrering for din virksomhed.
Hvem omfatter loven?
Loven gælder for alle producenter, importører, handelsfirmaer, onlineforhandlere mv., der sælger varer i Tyskland. Såfremt emballagen ender hos slutbrugeren i den private husholdning (kaldet detailemballage) er virksomheden omfattet af lovgivningen. Loven gælder også for eksport til Tyskland, og den kræver, at man som eksportør til Tyskland registrerer sig i emballageregistret. Det vil sige virksomhed med webshop, som sælger til tyske forbrugere skal lade sig registrere. Virksomheder som udelukkende sælger B-t-B varer er ikke umiddelbart omfattet, men for god ordens skyld bør det tjekkes med virksomhedens tyske kunder.
Registrering
Falder din virksomhed ind under overstående kriterier, skal virksomheden lade sig registrere.
Du kan registrere din virksomhed www.verpackungsregister.org
Alle nuværende og fremtidige producenter og importører i Tyskland skal, inden emballager/- produkter markedsføres, registrere sig, og registreringen skal foretages, før det første produkt leveres.
Det er meget vigtigt at registrere sig rigtigt. Hvis registreringen ikke er klar 1. januar 2019, kan det føre til et salgsforbud og betyde bøder op til 200.000 euro.
Generelt
I Tyskland gælder, at dem, der som først markedsfører et produkt i Tyskland er ansvarlig for en emballageordning. Det betyder, at hvis en dansk virksomhed transporterer varen over den tyske grænse og leverer produkter til kunden i Tyskland, så skal den danske virksomhed stå for en emballageordning. I Tyskland findes der flere genanvendelsesfirmaer. Mest kendt er nok Grüner Punkt, men der er snesevis af andre muligheder at vælge imellem. Ved registrering i LUCID erklærer man samtidig, at man er tilknyttet et genanvendelsesfirma.
Mere information
Virksomhederne kan læse mere på Zentrale Stelle Verpackungsregister. Siden er på tysk, selv om der også findes lidt tekst på engelsk. Selve LUCID registeret er på tysk og engelsk, og her kan man selv registrere sig.
Der findes mange informationer om registreringen i emballageregistret, desværre er næsten alt på tysk. Der findes dog tre PDF-dokumenter, som er på engelsk: En How-to-guide, en FAQ og en checkliste. Selve registret LUCID er også på engelsk, ligesom registreringen kan foregå på engelsk.
Rådgivning
Dansk-Tysk Handelskammer er kontaktpunkt i Danmark, og her kan emballage- og miljømedarbejdere hjælpe med at sikre en korrekt registrering for medlemmer af handelskammeret.
Læs mere her: www.handelskammer.dk/dk/serviceydelser/emballage-og-miljoeservice/