Ny kvikguide hjælper dig med kemikravene i PPWR
Hvordan dokumenterer man, at emballagen lever op til PPWR’s krav om problematiske stoffer og tungmetaller? Det spørgsmål kan være svært at svare på, mens regler og vejledning stadig er under udvikling. Derfor har DM&T udarbejdet en ny kvikguide, der giver virksomheder en konkret metode til at arbejde med kravene i artikel 5.
Når en virksomhed bringer emballage i omsætning og har fabrikantansvaret, skal den kunne dokumentere, at emballagen lever op til kravene i EU’s emballageforordning, PPWR. Det gælder også reglerne om kemiske stoffer i artikel 5.
Her stiller PPWR blandt andet krav om, at forekomsten og koncentrationen af problematiske stoffer, også kaldet substances of concern eller SoC, skal minimeres. Samtidig må emballagen som udgangspunkt højst indeholde en samlet koncentration på 100 mg/kg af de fire tungmetaller bly, cadmium, kviksølv og hexavalent krom.
Det lyder måske enkelt nok på papiret. I praksis er dokumentationen mere kompliceret, og derfor har DM&T udarbejdet en kvikguide, der hjælper din virksomhed.
Fra lovkrav til praktisk arbejdsgang
Der findes endnu ikke en officiel, samlet oversigt over, hvilke problematiske stoffer virksomheder typisk skal være opmærksomme på i forskellige emballagematerialer. Samtidig mangler der fortsat mere præcis vejledning om, hvor omfattende dokumentationen skal være.
Det efterlader virksomhederne med et meget praktisk spørgsmål: Hvordan arbejder man med kravene her og nu?
Her har EU-Kommissionen i sin FAQ peget på eksisterende standarder og metoder, som virksomheder kan tage udgangspunkt i i overgangsperioden.
Når det gælder problematiske stoffer, henviser Kommissionen til EN 13428:2004, bilag C. Til måling og verificering af indholdet af bly, cadmium, kviksølv og hexavalent krom peger Kommissionen på CR 13695-1:2000 som en relevant metode.
DM&T’s nye kvikguide tager afsæt i netop disse anbefalinger og omsætter dem til en mere konkret arbejdsgang, som virksomheder kan bruge i arbejdet med deres emballage.
En hjælp i en overgangsperiode
Det er vigtigt at være opmærksom på, at området fortsat er under udvikling.
Kommissionen og Det Europæiske Kemikalieagentur, ECHA, skal senest den 31. december 2026 udarbejde en rapport om forekomsten af problematiske stoffer i emballage. Samtidig mangler der fortsat en opdateret harmoniseret standard, som specifikt er udviklet til PPWR’s bredere SoC-begreb. Der mangler også mere myndighedspraksis, som kan gøre det tydeligere, præcis hvor meget dokumentation virksomhederne skal indhente.
Kvikguiden skal derfor ses som en konkret metode til at arbejde med artikel 5 ud fra Kommissionens anbefalinger, som de ser ud nu.
Guiden kan ikke i sig selv dokumentere, at en bestemt emballage overholder PPWR. Det kræver altid, at virksomheden vurderer den konkrete emballage på baggrund af relevant dokumentation fra leverandører og eventuelle testresultater.
PFAS skal vurderes særskilt
Kvikguiden fokuserer på minimering af problematiske stoffer og grænseværdien for de fire tungmetaller.
Artikel 5 indeholder også særskilte grænseværdier for PFAS i emballage, der er bestemt til kontakt med fødevarer. De krav er ikke omfattet af DM&T’s vejledninger om PPWR og skal derfor vurderes særskilt.
Hent DM&T’s kvikguide
I kvikguiden finder I den samlede metode til arbejdet med artikel 5, eksempler på relevant dokumentation fra leverandører samt henvisninger til centrale kilder og screeningsværktøjer.
Guiden kan dermed bruges som et praktisk udgangspunkt for arbejdet med kemikravene, mens virksomhederne venter på yderligere vejledning, standarder og myndighedspraksis.
