Ny lovgivning i USA og Norge skærper due diligence-krav
Bæredygtige initiativer og ansvarlig virksomhedsadfærd bliver i stigende grad defineret ved regulering, hvilket EU’s tekstilstrategi vil accelerere. Som virksomhed skal man dog også være opmærksom national lovgivning. To nye eksempler kan blive relevante for danske virksomheder, der eksporterer til Norge eller USA.
Den 1. juli træder Norges Åpenhetslov i kraft, og den skal fremme virksomheders respekt for menneskerettigheder og anstændige forhold og give adgang til information i langt højere grad. Loven er vedtaget i Stortinget og baserer sig på OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber.
Loven pålægger virksomhederne informationspligt og pligt til blandt andet at gennemføre risikovurderinger for at sikre due diligence. Det bliver det norske forbrugertilsyn, der skal vejlede og føre tilsyn med loven. De opfordrer virksomhederne til at komme i gang med arbejdet med det samme.
Hvem gælder loven for?
Alle større virksomheder, som har hjemme i Norge, og som sælger varer eller tjenesteydelser i eller udenfor Norge. Loven gælder også for større udenlandske virksomheder, som udbyder varer eller tjenesteydelser i Norge og som er skattepligtige i Norge efter norsk intern lovgivning.
Større virksomheder er af regnskabsloven defineret som virksomheder, der opfylder to af disse kriterier.
Salgsindtægter på 70 mio. norske kroner
Balancesum på 35 mio. norske kroner
Gennemsnitligt antal ansatte i regnskabsåret på 50 årsværk
Informationspligten
Alle kan kræve information fra virksomheden om, hvordan den håndterer faktiske og potentielle negative konsekvenser, som er vurderet i risikovurderinger.
Risikovurderinger
Disse er centrale i due diligence-begrebet og ifølge Åpenhetsloven skal de foretages i tråd med OECD’s retningslinjer for multinationale selskaber. Dette begrænser sig ikke til egen virksomhed men betyder også, at man skal kortlægge leverandørkæder og andre forretningspartnere.
Når kortlægningen af arbejdet er færdigt, kan man begynde at tegne et risikobillede, hvor der skal foretages en analyse af risikoen for brud på menneskerettigheder og anstændige arbejdsforhold i alle dele af værdikæden. Derudover pålægger der virksomheden et ansvar for at handle på disse.
Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen oversigt over, hvor dybt i leverandørkæden, man skal gå. Dette vil blive vurderet fra sag til sag.
Loven træder i kraft 1. juli 2022, og herefter træder informationspligten i kraft. De første risikovurderinger skal publiceres inden 30. juni 2023.
Du kan læse mere på forbrukertilsynet.no, hvor der også ligger materiale på engelsk.
Du finder lovteksten på Stortingets hjemmeside
USA vil standse tvangsarbejde med ny lov
I USA Uyghur Forced Labor Prevention Act netop trådt i kraft, og en stiller krav om, at varer der er importeret til USA fra Kinas Xinjiang-provins ikke indeholder komponenter, der er produceret med slavearbejde. Lovgivningen stiller krav om, at man skal kunne præsentere klare og overbevisende beviser.
Loven er særligt vigtig for mode- og tekstilbranchen, da Xinjiang-provinsen er et område med stor bomuldsproduktion, og der har verseret flere sager om tvangsarbejde for uighurerne i provinsen.
Loven møder stor kritik i Kina, som beskylder amerikanerne for at lyve om undertrykkelsen af uighurerne, Men også amerikanske virksomheder har kritiseret loven, som de ikke mener, stiller tilstrækkelige rammer og er informativ nok i sin vejledning.
Ligeledes påpeger eksperter, at loven kan være meget svær at overholde på grund af de komplekse værdikæder, ligesom nogle påpeger, at det kan betyde at virksomheder trækker deres aktiviteter fra området og efterlader leverandørerne uden kunder.
Men faktum er på nuværende tidspunkt, at man skal være sælrigt varsom, hvis man sælger i USA.
Du kan læse mere på: USA: Uyghur Forced Labor Prevention Act comes into force - Business & Human Rights Resource Centre (business-humanrights.org)
Og på de amerikanske toldmyndigheders hjemmeside:
Uyghur Forced Labor Prevention Act | U.S. Customs and Border Protection (cbp.gov)