Ny rapport viser vanskeligheden i cirkulær omstilling

Det frivillige sektorsamarbejde om tekstiler, som blev nedsat i 2022 med ambitionen om at fremme cirkularitet i mode- og tekstilbranchen, afholdt i mandags summit på Christiansborg, hvor de involverede virksomheder og andre interessenter kunne gøre status over de fælles 2030-mål, som er fastsat af sektorsamarbejdet.

Udviklingen i 2024 afspejler vanskeligheden i omstillingen fra lineær til cirkulær. Det står klart, når man dykker ned i den statusrapport, som Sektorsamarbejdet præsenterede i forbindelse med arrangementet på Christiansborg. Rapporten viser, at andelen af genanvendte materialer blandt de deltagende virksomheder nu udgør ni procent, og selvom det er en fremgang fra 2023, hvor andelen udgjorde seks procent, er der fortsat lang vej til 2030-målet om 40 procents indhold af genanvendte fibre. På den positive front er det værd at nævne, at andelen af genanvendte fiber til fiber-materialer udgør 12 procent, hvilket faktisk overstiger målet om 10 procent i 2023.

Det er svært at skalere cirkulære forretningsmodeller

Også de cirkulære forretningsmodeller har det svært, og gen- og videresalg udgør en meget lille del af den samlede omsætning, hvis man fraregner de velgørende organisationer, der har gensalg som en bærende forretningsmodel.

”Det bekræfter et billede, vi også ser i vores egne undersøgelser. Omstillingen fra lineær til cirkulær er enormt vanskelig, og det er ganske enkelt svært at gøre det til en god forretning på nuværende tidspunkt. Vi kan se, at en stor del af sektorsamarbejdets aktører arbejder med cirkulære forretningsmodeller, men det er skalerbarheden der udfordrer. Der skal mere volumen til,” siger Marie Busck, Chief Sustainability Officer i DM&T.

40 procent af underskriverne i Sektorsamarbejdet tilkendegiver, at de arbejder med cirkulære forretningsmodeller, men det er kun otte procent af omsætningen, der stammer fra gensalg.

Sektorsamarbejdet har tre fokusområder. Ud over de to ovennævnte, genanvendte materialer og cirkulære forretningsmodeller, har underskriverne også forpligtet sig til at arbejde med cirkulære designprincipper, og her svarer 63 procent af underskriverne, at det er noget, de arbejder med. Det er særligt de små og mellemstore virksomheder, der arbejder med cirkulære designprincipper, mens det i de store virksomheder er 50 procent, der svarer ja til at arbejde med cirkulære designprincipper, hvilket er med til at understrege, at omstilling tager tid.

Langsom udvikling understreger behov for national handlingsplan

Selvom rapporten er en pose blandede bolsjer, som både giver håb og panderynker, er Marie Busck ikke i tvivl om, at der er behov for en bredere indsats, hvis branchens omstilling fra lineær til cirkulær skal lykkes.

”Branchen kan ikke omstille sig alene. Det kræver også de rette politiske rammer og incitamenter, hvis vi skal lykkes. Det betyder politisk fokus, forudsigelighed og investeringer, og her spiller den nationale handlingsplan for tekstiler, som er kommet på finansloven, en afgørende rolle. Det var netop ambitionen med DM&T’s udspil til en national handlingsplan, og nu har vi behov for tage næste skridt og gøre den operationel,” siger hun.

Under Folkemødet, som fandt sted for 14 dage siden, var DM&T vært ved et rundbordsmøde, hvor en række aktører fra mode- og tekstilbranchens økosystem åbent og nysgerrigt diskuterede den cirkulære omstilling af branchen, og hvordan man i fællesskab kan sikre fremdrift. Både det og de mange dedikerede aktører i sektorsamarbejdet giver dog håb i DM&T.

”Der er en stor velvilje i branchen til at foretage den nødvendige omstilling, og det er enorm positivt. Men fordi det er så fundamental omstilling, kan vi heller ikke forvente, at den bare sker ved et trylleslag. Det kræver tid, bredere samarbejde og politisk opbakning, hvis branchens gode intentioner skal blive til virkelighed, ” afslutter Marie Busck.