Menu
Persondataforordningen:

Virksomheder har fælles dataansvar med Facebook

En ny EU-dom har netop fastlagt, at en administrator af en Facebook fanside, er fælles dataansvarlig sammen med Facebook for de personoplysninger, som Facebook indsamler om besøgende på fansiden.

Den nye persondataforordning trådtei kraft den 25. maj. Dansk Mode & Textil hjælper din virksomhed med at sikre, at processen forløber så smertefrit som muligt.
Den nye persondataforordning trådtei kraft den 25. maj. Dansk Mode & Textil hjælper din virksomhed med at sikre, at processen forløber så smertefrit som muligt.

18. juni 2018 Af Camilla Christensen , cc@dmogt.dk

Datatilsynet har givet deres bud på, hvad den nye EU-dom betyder for virksomheders brug af facebook. Du kan læse Datatilsynets vurdering her.

Konklusionen i Datatilsynets vurdering lyder:

Har du som f.eks. virksomhed eller myndighed en Facebook-side, eller overvejer du at få det, betyder dommen, at du skal være opmærksom på følgende:

  • Du er sammen med Facebook fælles ansvarlig for at overholde reglerne i databeskyttelsesforordningen (i forhold til den pågældende Facebook-side)
  • Du skal sikre, at besøgende på siden (uanset om de er Facebook-brugere eller ej) får information om persondatapolitikken og, i det omfang det er krævet, også giver samtykke til behandlingen
  • Du skal sørge for at indgå en aftale med Facebook om fælles dataansvar, og i denne aftale skal det reguleres, hvem der har ansvar for hvad, og dem I behandler oplysninger om, skal have adgang til at se det væsentligste indhold af ansvarsfordelingen mellem Facebook og dig
  • Personer, der bliver registreret som følge af besøg på din side kan udøve deres rettigheder over for dig. Det gælder f.eks. retten til indsigt, retten til at gøre indsigelse eller retten til sletning
  • I forhold til et eventuelt erstatningsansvar i forbindelse med behandlingen af personoplysningerne hæfter du og Facebook solidarisk

Datatilsynet oplyser desuden, at ovennævnte løsning kræver, at Facebook medvirker til en løsning, hvilket Datatilsynet vil presse på for sker.

Det anbefales, at virksomheder kontakter Facebook for at få en aftale om fælles dataansvar på plads, og i den sammenhæng kan der henvises til Datatilsynets skabelon om fælles dataansvar, som evt. kan benyttes, hvis ikke Facebook selv har en version.

"