Producentansvar for emballage: En millionregning og mange ubesvarede spørgsmål
Omkostningerne og det administrative bøvl, der følger med det udvidede producentansvar for emballage, ser ud til at løbe helt løbsk. Et stigende antal mode- og tekstilvirksomheder melder om omfattende problemer, og DM&T råber nu vagt i gevær. Her frygter man nemlig, at det kan få meget alvorlige konsekvenser for branchen, hvis der ikke hurtigt bliver lavet om på gebyrer og administrationsbyrden.

Den seneste tid har emballage og særligt prisen for håndtering af emballageaffald været til heftig debat. Det skyldes, at det udvidede producentansvar (EPR) for emballage til oktober træder i kraft i Danmark. Ordningen er en del af EU’s affaldsrammedirektiv og betyder, at alle virksomheder, der bringer emballage i omløb på det danske marked, skal betale en afgift afhængigt af mængde og materialetype for at finansiere affaldshåndteringen.
Det kan ende med at kvæle mindre virksomheder, når de nu også skal til at agere bank for det offentlige.
- Thomas Klausen -
Adm. direktør, DM&T
DM&T bakker generelt op om formålet, som er at fremme cirkularitet og øge genanvendelsen af emballage. Men adskillige sager de seneste måneder viser med al tydelighed, at ordningen i sin nuværende form er både tung, dyr og uhensigtsmæssig for virksomhederne.
”Vi har allerede set talrige eksempler på, at systemet er umodent,” siger Thomas Klausen, adm. direktør i DM&T og fortsætter:
”Mode-, tekstil- og livsstilsbranchen bliver hårdt ramt, fordi vi er afhængige af forskellige typer af emballage for at sikre produkterne under transport. Men når afgifterne stikker helt af, mens det administrative bøvl bare stiger, så står branchen tilbage med en millionregning, og den skal jo samles op et sted. Jeg er bekymret for mikro- og SMV-segmentet, som immervæk udgør 99 procent af branchen, for de har ikke ressourcerne til det her.”
Thomas Klausen understreger, at branchen meget gerne vil tage ansvar for sit eget affald og generelt er fortalere for et udvidet producentansvar, der understøtter en cirkulær udvikling. Men han og DM&T peger på en række fundamentale udfordringer ved det nuværende system.
Fem gennemgående udfordringer
DM&T har igennem de sidste måneder været i dialog med medlemmerne, der fortæller om fem hovedproblemer:
Direkte afgifter: Satserne fastsættes pr. kilo emballage og varierer efter materiale. I de foreløbige takster ligger plast mellem 2-7 kr./kg, mens pap/papir koster 0,1-3,5 kr./kg. For en mellemstor mode- og tekstilvirksomhed, der årligt sælger omkring en million stykker tøj og bruger ca. 200 tons emballage, kan regningen nå op omkring én million kroner om året.
Administrationsbyrde: Ordningen kræver detaljeret registrering af vægt, materiale og design for hvert produkt. Det betyder investering i nye systemer, ressourcer til løbende indberetning og ofte ekstern rådgivning. For en mellemstor virksomhed kan det alene give en ekstraregning på omkring en halv million kroner årligt. Særligt små og mellemstore virksomheder rammes relativt hårdt, fordi faste administrationsomkostninger fylder langt mere i deres økonomi end hos store aktører.
Usikkerhed og kompleksitet: Regler, definitioner og krav ændrer sig løbende, og det er uklart, hvordan virksomhederne præcist skal dokumentere komplekse emballageindkøb i skiftende værdikæder. Det gør det umuligt at budgettere præcist, og mange risikerer dyre fejlinvesteringer i systemer og konsulentbistand.
Miljøgraduerede gebyrer – en god idé men svært at gennemskue: Med det udvidede producentansvar indføres også miljøgradueret gebyrstrukturer, hvor emballage med lav genanvendelighed pålægges højere afgifter, mens mere miljøvenlige materialer får lavere takster. Formålet er at fremme bæredygtigt design og materialevalg. Men virksomheder efterlyser klare og ensartede kriterier for, hvordan emballage klassificeres som "grøn" eller "rød". Uden gennemsigtighed og brugbare vejledninger risikerer ordningen at skabe vilkårlighed og fejlklassificering og dermed underminere både tillid og effekt.
Forskudsbetaling uden sikkerhed, kan blive en likviditetsfælde for virksomhederne: Virksomheder skal allerede ved registrering estimere deres emballageforbrug og betale up-front, selvom den faktiske opgørelse først sker den 1. juni året efter. Det betyder, at virksomheder skal afsætte store beløb uden at kende den endelige regning – og risikerer både overbetaling eller en efterregning. For især SMV’er er det en likviditetsmæssig udfordring, der flytter den økonomiske risiko fra myndighederne til virksomhederne, uden garanti for retvisende afregning.
Problemet med likviditet rammer mode- og tekstilbranchens virksomheder særligt hårdt, lyder det fra Thomas Klausen.
”En stor del af branchen skal i forvejen finde likviditet til produktion, som de først får betaling for måneder senere, og det kan ende med at kvæle mindre virksomheder, når de nu også skal til at agere bank for det offentlige. Det er dybt problematisk,” siger han.
Gælder ikke kun det danske marked
Det udvidede producentansvar gælder i hele EU, men reglerne er langt fra ens. Hvert land har egne systemer, gebyrer og krav, hvilket skaber store administrative byrder for de danske virksomheder, hvor eksport udgør størstedelen af deres omsætning. Selv om EU har vedtaget en ny emballageforordning, der vil skabe mere ensretning, vil det ikke fjerne forskellene helt. Det betyder fortsat kompleksitet og usikkerhed for danske virksomheder, der skal navigere i flere nationale systemer samtidig.
Helliger det grønne mål det økonomiske middel?
Ingen betvivler behovet for en mere cirkulær økonomi og højere genanvendelse af emballage. Men EPR-ordningen vil medføre betydelige omkostninger – både i kroner og mandetimer – og den rammer skævt på tværs af branchen. Hvis ordningen skal skabe reel grøn effekt uden at kvæle især SMV’er, er det afgørende, at afgifterne bliver rimelige, reglerne klare og administrationen markant forenklet.
”Det er afgørende, at vi får større transparens om afgifter og omkostninger, ligesom vi er nødt til at forenkle og digitalisere indberetningerne. Ellers kommer både arbejdspladser og hele virksomheders eksistens i fare,” siger Thomas Klausen.
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg har nu bedt miljø- og ligestillingsminister Magnus Heunicke (S) svare på en række spørgsmål om finansieringen af de kollektive ordninger. Spørgsmålene handler bl.a. om gennemsigtighed, tilbagebetaling af overskud, konkrete eksempler på administrationsgebyrer og offentliggørelse af vejledende satser.
Og der er nyt i sagen: Magnus Heunicke har til Børsen oplyst, at satserne på gebyrerne vil blive genberegnet.
“Regeringen tager det her meget alvorligt, og sagen skal løses hurtigst muligt. Ingen løsninger er udelukket. Det gælder også at undersøge, om der er elementer af ordningen, der kan udskydes,” siger miljøministeren til Børsen.
DM&T følger sagen tæt og holder jer løbende orienteret – og står til rådighed, hvis I har spørgsmål til implementeringen i jeres virksomhed.
Har din virksomhed lyst til at fortælle resten af branchen, hvordan I oplever udfordringerne med emballage, er du velkommen til at sende en mail til indsigt@dmogt.dk med en kort beskrivelse af jeres oplevelser.
DM&T arbejder for
I vores dialog med politikere og myndigheder, arbejder vi for:
Fornuftig og gennemsigtig prissætning samt reel konkurrence mellem kollektive ordninger.
Markant forenkling og fuld digitalisering af indberetninger – ingen manuelle processer.
Klare, brugbare vejledninger, ensartet håndhævelse og harmonisering på EU-plan.
Tydelige mål for faktisk genanvendelse – og dokumenteret miljøeffekt.
Hvad din virksomhed kan gøre nu
Kortlæg jeres emballageforbrug (materialer, vægte, mængder) og luk data-gap.
Afdæk processer til løbende registrering og indberetning – helst digitalt.
Vurdér alternativer for at reducere vægt og øge genanvendelighed.