Menu

Revolver udvider med digital showroom-løsning

I samarbejde med Traede lancerer modemessen Revolver nu en digital showroom-løsning, der skal sikre at udstillende brands også kan servicere indkøbere, der grundet Covid-19 ikke kan møde fysisk op, ligesom det nye initiativ giver indkøberne bedre mulighed for forberedelse og opfølgning.

Revolver lancerer til den kommende sæson digitale showrooms, som er blevet udviklet i samarbejde med Traede.
Revolver lancerer til den kommende sæson digitale showrooms, som er blevet udviklet i samarbejde med Traede.

27. maj 2020 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Modemesser verden over spekulerer netop nu i, hvordan den aktuelle coronakrise får effekt på deres forretningsmodel. Derfor dukker nye spændende initiativer op, og et af dem finder man i København. Her har modemessen Revolver nemlig slået pjalterne sammen med Traede, der er specialiseret i digitale wholesale-løsninger til modebranchen. Samarbejdet udmønter sig i etableringen af digitale showrooms, der giver indkøbere bedre mulighed for at forberede sig inden messen, mens de samtidig også giver de indkøbere, der grundet Covid-19 er nødt til at udeblive, mulighed for at gennemse og købe kollektioner fra de udstillende brands. Det nye initiativ bliver integreret med de eksisterende digitale Revolver-

Både Revolver og Traede er gået ind til samarbejdet med et ønske om at støtte op om branchen og dens udfordringer netop nu, men satsningen skal også ses i lyset af den øgede digitalisering branchen står midt i. Covid-19 har dog været med til at øge hastigheden i processen, så de digitale showrooms er klar til den kommende sæson.  

”Revolver skal gøre det, vi er bedst til, nemlig at drifte modemesse i Skandinavien. På samme vis er Traede rigtig dygtige og erfarne ud i den digitale B2B-verden, og fælles for begge virksomheder er et ønske om at samarbejde med de bedste. For Revolver er det lige så vigtigt at fastholde og udvikle den fysiske messe og modeuge, som det er at udvikle os med relevante digitale løsninger. Derfor er det jo også helt fantastisk at have eksperterne fra Traede til at udvikle vores nye digitale showrooms. Sammen og i kombinationen af den fysiske tilstedeværelse og det digitale univers, skaber vi den bedste oplevelse og det stærkest mulige produkt,” siger Christian Maibom, Founder & Creative Director hos Revolver

Et vigtigt supplement, men ikke en afløser for den fysiske messe 

Alle udstillende brands får deres eget digitale showroom, som blandt andet giver mulighed for at uploade eget materiale, booke onlinemøder og samle katalog, line sheets og order sheets ét sted.

Traede har en stor indsigt i modebranchen takket være deres mange samarbejder med modevirksomheder, herunder flere af de udstillende brands på Revolver. Det kommer også til udtryk i den nye løsning, lyder det fra CCO og Partner i Traede Kian Bahari:

”Samarbejdet med Revolver er en fantastisk mulighed for Traede til at bidrage med alt vores ekspertise og know-how til modebranchen. Traede stiller betingelsesløst en super stærkt digital løsning til rådighed for de udstillende brands på Revolver. Endelig er samarbejdet med Revolver naturligvis også en mulighed for at udbrede kendskabet til vores core-business, nemlig digitale løsninger til mode og livsstilsbranchen,” siger han.

Revolver Bridge er dog ikke ment som et initiativ, der på sigt skal erstatte den fysiske messe, understreger Christian Maibom:

“Vi er stolte over at kunne præsentere Revolver Bridge, der i kombination med den fysiske messe, helt sikkert vil optimere det samlede outcome af Revolver for hver enkelte udstiller. Dette sagt i overbevisning om, at hverken den fysiske eller digitale løsning hver for sig kan stå alene. Og slet ikke i den tid vi går i møde, hvor udfordringerne hverken kan løses af individuelle helte, videomøder eller e-mails alene. Det kan kun ordnes i fællesskab, ved samtale og med fysiske møder, såfremt det er muligt og således også i kombination med Revolver Bridge, der er et effektivt redskab, når indkøberne skal forberede sig inden messen og i den opfølgende dialog mellem brand og indkøber,” afslutter han. 

Om Revolver Bridge

  • Brands kan nemt importere deres produkter med alt info til Revolver Bridge
  • Digitale katalog(er) designes hurtigt og enkelt indtil det ønskede udtryk er på plads
  • Brands kan selv uploade materiale direkte på Revolver Bridge.
  • Digitalt katalog kan sendes til indkøbere som ‘by invitation only’ eller gøres offentligt tilgængelig
  • Booking af online sales meetings
  • Lookbook, linesheet og ordersheet samlet et sted
  • Mulighed for præsentationer med videoer og billedmateriale til inspiration for indkøberne
  • Mulighed for at udvælge styles og lave selektioner
  • Disponering af styks og oprettelse af ordrer, der kan importeres til eksternt ERP-system
  • Mulighed for videomøder(Zoom, Skype m.m.)
"