Salling Group får bøde på 10 mio. kr. for vildledende grønne udsagn
Det koster detailgiganten dyrt at have markedsført Nettos økologiske serie ØGO som et af Danmarks mest bæredygtige brands. Afgørelsen viser, hvor voldsomt man som virksomhed kan blive ramt, hvis Forbrugerombudsmanden vurderer, at man greenwasher.
Salling Group har accepteret en bøde på 10 millioner kroner for at have markedsført Nettos økologiske serie ØGO som et af Danmarks mest bæredygtige brands. Udsagnet byggede dog alene på en forbrugerundersøgelse om opfattelser af bæredygtighed – ikke på dokumentation for produkternes faktiske klima- og miljøpåvirkning.
Forbrugerombudsmanden vurderede derfor, at markedsføringen var vildledende og i strid med markedsføringsloven.
Sagen understreger, at virksomheder kun må bruge bæredygtighedsudsagn i markedsføring, hvis de kan dokumenteres.
Vil du have gode råd om, hvordan du undgår at falde i greenwashing-fælden, inviterer DM&T til webinar den 24. april. Læs mere og tilmeld dig webinaret "Forstå reglerne for grøn markedsføring og undgå greenwashing" her
DM&T har udviklet en vejledning om brug af miljømæssige og etiske påstande i markedsføring. Find den, og få hjælp til at undgå greenwashing her.
Læs Forbrugerombudsmandens pressemeddelelse her: Salling Group betaler 10 millioner kroner i bøde for vildledende markedsføring af Nettos ØGO-mærke