Menu

Styrk din profil med bestyrelsesuddannelse

Vil du gerne styrke dine kompetencer, så du er bedre rustet til bestyrelsesarbejdet, har du nu chancen. Erhvervsakademi Aarhus udbyder allerede fra januar en målrettet bestyrelsesuddannelse, der giver både komptencener og ECTS-point.

Foto: Roland Samuel on Unsplash
Foto: Roland Samuel on Unsplash

13. december 2019

Erhvervsakademi Aarhus opruster nu deres bestyrelsesuddannelse med stærke kræfter i form af Karina Boldsen, som selv har 14 bestyrelsesposter, og advokater fra Innova. De skal fra januar 2020 undervise i grundlæggende og udvidet bestyrelsesansvar; en uddannelse der er offentligt akkrediteret og ECTS-pointgivende.

”Markedet er sultent efter flere professionelle bestyrelsesmedlemmer, og der er virkelig behov for efteruddannelse på dette område,” siger Karina Boldsen, direktør i rådgivningsfirmaet Karina+ og professionelt bestyrelsesmedlem med mere end 19 års erfaring med bestyrelsesarbejde, både på lokalt, regionalt og nationalt niveau. Hendes nuværende bestyrelsesposter finder man blandt i Vestjyske Bank og Himmerlandskød.

Medunderviserne, advokat Jørgen Lillelund og advokat Peter Gerken, har solid erfaring fra bestyrelsesposter og den juridiske del af bestyrelsesarbejdet, og sammen med Karina Boldsen skal de styrke bestyrelseskompetencerne. Det glæder blandt andre Marc Perera Christensen, direktør i interesseorganisationen Erhverv Aarhus.   

”I en tid med det højeste antal konkurser, er nødvendigheden af en stærk bestyrelse, der kan løfte virksomheden strategisk, vigtigere end nogensinde. Jeg kan derfor kun anbefale, at man tager en bestyrelsesuddannelse, hvor man kommer hele vejen rundt om lovgivning, krav, ansvar, kompetencer og strategi. Markedet råber efter kompetente bestyrelsesmedlemmer, der kan støtte ledelsen, stille de vigtige spørgsmål og tage de strategiske briller på,” siger han.

I videoen kan du møde de tre undervisere og blive klogere på, hvilket udbytte uddannelsen giver dig. Du kan også læse mere om uddannelse på Erhvervsakademi Aarhus’ hjemmeside.

Fakta

Forløbet er sammensat af to dele som hver svarer til et akademifag på fire dage og en eksamen. Derfor kan forløbet også tages som selvstændige valgfag i en fuld akademiuddannelse i ledelse.

Deltagerne skal under forløbet udarbejde en case, som danner grundlag for en mundtlig eksamen.

Efter uddannelsen får deltagerne et eksamensbevis og ECTS-point, et certifikat og adgang til netværket ArosBoard, der bl.a. formidler ledige bestyrelsesposter.

"