Menu

Syrobotter kommer inden for to år

Der er fuld sving i udviklingen inden for syrobotter. Inden for et par år vil vi se produktionsdygtige syrobotfabrikker og inden for ti år, vil syrobotter operere i lokalområder. Der dog enkelte udfordringer, der skal løses først.

30. januar 2018

Af Rikke Kynde, rk@dmogt.dk

Kan robotter en dag erstatte menneskelige syersker?

Det har længe været spørgsmålet, og svaret er umiddelbart ’ja’. Men der er et stykke vej endnu. Det er nemlig svært at få robotter til at opnå den menneskelige finesse, der ligger i de små detaljer og komplekse syprocesser.

Dansk Mode & Textil har talt med Betina Simonsen, direktør i innovationsnetværket Lifestyle & Design Cluster, som indsamler viden om syrobotter og eksperimenter med teknologien i deres syværksted, SyLab. Hun er overbevist om, at syrobotproducenter vil knække koden og fremstille produktionsdygtige syrobotter inden for få år.

”Al teknologien er der, det er bare et spørgsmål om at få sat det hele sammen og til at fungere sammen,” fortæller Betina Simonsen.

Robotfabrikker skal tonse derudaf
Der er to retninger inden for udviklingen af syrobotter. Den ene fokuserer på at skabe store fabrikker, hvor syrobotter skal producere dagen og natten lang. En af de virksomheder, der er med til at realisere dette, er amerikanske SoftWear Automation.



Det har fanget interessen hos den kinesiske fabriksgigant TianYuan Garment Company. De rykker nemlig deres produktion af t-shirts til Arkansas i USA for at benytte SoftWears syrobotter. Her er ambitionen, at de skal kunne fremstille 800.000 t-shirts om dagen, hvoraf 90% produceres til Adidas, og resten til blandt andre Reebok og Armani. 

Læs ”Kinesisk fabrik rykker produktion til USA”

”Jeg tror, at de uden problemer kommer til at producere de her t-shirts inden for et til to år,” fortæller Betina Simonsen.

I SyLab har de selv en syrobot, som de også har forsøgt at sy en t-shirt med. Her formåede de at sy 68% af syprocesserne i en t-shirt på robotten.

Betina forklarer, at fokus i første omgang ligger på produktionen af simple styles som t-shirts og bukser, fordi disse items er nemmere at sy.

Derudover er det meget omstændigt at skifte indstillingerne på robotterne, og det vil derfor give god mening at have en hel fabrik, der kun producerer t-shirts.

”Det vil være for dyrt at omstille robotterne til mange forskellige styles på de store fabrikker. Så det bliver simpelthen kun én style og én slags metervare, og så kan de bare tonse derud af,” forklarer Betina Simonsen, som også fortæller, at en t-shirt derfor principielt kan komme til at koste fem kroner for forbrugeren.

Personlige ordrer på bestilling
Men med udviklingen af syrobotter er man ikke kun interesseret i muligheden for at få produceret en masse, hurtigt og med lave omkostninger. Den nye teknologi, giver nemlig også mulighed for at skabe mere personligt tøj, hvilket vil behage fremtidens forbrugere. 

”Jeg tror stadig, at der vil være et marked for billige ting som en t-shirt, der koster fem kroner. Men jeg tror også, at vi i fremtiden hellere vil have tøj i en skræddersyet pasform og mulighed for selv at vælge metervarer og detaljer.”

Derfor er den anden retning inden for udviklingen af syrobotter fokuseret på at skabe syrobotter, der kan stå i lokalområder og producere specifikke styles, som forbrugeren på forhånd selv bestiller efter egne mål og egen smag, også kaldet ’stitch-on-demand’.

Betina Simonsen forklarer, at det vil fungere således, at man bodyscanner sig selv med sin telefon, og dermed får genereret meget akkurate kropsmål, som skal danne en online avatar. Med avataren kan forbrugeren bestille forskellige styles, der passer perfekt, som lokale syrobotter vil producere, med muligheden for selv at vælge metervarer, farver og mønstre.

”I fremtiden tror jeg, at det vil blive de små lokalrobotter, der bliver mest populære, fordi folk kan få noget personligt, der passer,” fortæller hun og pointerer, at det også vil blive den slags robotter, vi kommer til at se i Danmark.

Men en dagligdag med syrobotter i lokalområderne ser først ud til at blive reel inden for ti år.

Amazon har dog lige søgt om et patent inden for stitch-on-demand, hvilket godt kunne betyde, at der snart bliver sat fart på udviklingen af de lokale syrobotter.

”Det er virkelig spændende, for når store spillere som Amazon går ind i syrobotter, så er det, at der virkelig begynder at ske noget, og at der bliver investeret og eksperimenteret rigtig kraftigt,” fortæller Betina Simonsen.

Udfordringer skal løses
Om Amazon kommer til at knække koden, må tiden vise. Indtil da arbejdes der på højtryk for at løse de udfordringer, der står i vejen for, at syrobotter bliver helt produktionsdygtige.

En af udfordringerne er at få robotterne til at håndtere og gribe tekstilerne. Det har indtil videre ikke kunnet lade sig gøre fordi, der er mange forskellige slags tekstiler, med forskellige slags overflader og små detaljer, som skal håndteres forskelligt. En øvelse mennesker indtil videre kun kan mestre.

”I nogle tekstiler er der mere stræk end i andre, og nogle tekstiler er lettere at arbejde med end andre. Det er noget, der bare ligger i hænderne på syersker, men som er utrolig svært for robotter. Eksempelvis kan et menneske, der syr to stykker tøj sammen, mærke, om det ene skal strække lidt i hænderne, mens man kører det gennem symaskinen,” fortæller Betina Simonsen.

Det forsøger SoftWear Automation at løse ved at arbejde med vision technology. Det vil sige, at de bruger kameraer med høj opløsning og hastighed, der overvåger bevægelsen af hver enkelte tråd i stoffet for at få robotterne til at agere så præcist og menneskeligt som muligt.

En anden syrobotproducent, Sewbo, har forsøgt at gøre tekstiler lettere at arbejde med. De stivner stoffet ved at overtrække det i polyvinol alkohol, derefter kan stoffet håndteres på samme måde, som man gør med metalplader på en bilfabrik. Når produktet er færdigsyet, lægges det i varmt vand for at opløse det stive lag. 



Læs ”Robotsyerskerne kommer”

Der arbejdes også med lufttryk i borde. På denne måde kører tekstilerne gennem et flow, der transporterer dem hen til de symaskiner, der skal sy dem. 

Men der er stadig et stykke vej, før syprocesser kan blive fuldstændig automatiske uden behov for menneskelig indblanding. Hvilket SyLab også arbejder på at løse til fordel for den danske modeindustri. 

”SyLab laver den eksperimenterende del, som koster masser af penge, sved og tårer. Hvis danske virksomheder bliver interesseret i at bruge syrobotter, kan de bruge den teknologi, vi har udviklet,” fortæller Betina Simonsen, som forklarer, at de har arbejdet på at gribe tekstiler, og særligt har haft problemer med at gribe silke og polyester. Derfor vil de i år eksperimentere med en tørklædeproducent for at finde en løsning ved brug af elektromagnetisme.



Derudover vil de i år også arbejde med vision technology sammen med en skjorteproducent for at eksperimentere med små detaljer, og så vil de forsøge at hænge syrobotten op i loftet for at sy større produkter som sengetøj og gardiner.

Fremtiden kalder på syrobotter
Selvom der er udfordringer og bump på vejen, er det ikke nok til at kaste udviklingen i ringen. For der er mange faktorer, der peger på, at syrobotter er fremtiden.

Blandt andet fordi forbrugerne stiller større krav til bæredygtighed. Med syrobotter vil man kunne udnytte råvarerne bedre, der vil blive færre fejl og dermed også mindre spild.

Derudover bliver det økonomisk muligt at rykke produktionen tættere på eller helt hjem, og det betyder, at tøjet ikke skal sendes så langt, og at værdikæden bliver mere transparent.

”På den måde vil man mindske modebranchens CO2-aftryk. Derudover er det altid svært at forudsige, hvor store ordrer der skal købes hjem. Med produktionen tæt på, kan man nemt reagere. For eksempel hvis det skulle blive en varm sommer, så kan man nå at få produceret endnu flere shorts,” siger Betina Simonsen, der også lægger stor vægt på, hvordan robotter vil overtage det hårde arbejde, der kan være ved at sy tøj:

”Mange af de forhold, syersker arbejder under, er jo rigtig dårlige forhold, det er hårde processer, hvor man sidder i samme stilling og laver de samme ting, det nedslider kroppen. Al det pres på kroppen, er det robotterne tager over. Forbrugerne vil heller ikke være med til at støtte syerskers dårlige arbejdsforhold længere.”

Forbrugerne har også et stigende krav til hastighed, og med syrobotter placeret lokalt, kan man mindske tiden fra idéer og trends til et færdigt produkt.

”Lige nu har vi en cyklus, hvor produkterne på modemesserne først er ude i butikkerne efter et halvt år. Det har man ikke tid til at vente på i fremtiden, der vil du købe det med det samme og have det leveret i morgen.”

Læs ”Fast fashion bliver endnu hurtigere”

"