Menu

Tre gode grunde til at købe billet til TOPMØDE 2018

Der er godt en måned til at billetsalget til TOPMØDE 2018, DM&T’s branchedag, lukker. Billetterne ryger som varmt brød, men du kan stadig nå det. Her er tre gode grunde til at deltage.

Terminalerne i Nordhavn danner smukke rammer om årets begivenhed i livsstilsbranchen, Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2018.
Terminalerne i Nordhavn danner smukke rammer om årets begivenhed i livsstilsbranchen, Dansk Mode & Textil TOPMØDE 2018.

29. august 2018

Den 10. oktober inviterer Dansk Mode & Textil branchen til TOPMØDE 2018 på Terminalerne i København. Har du endnu ikke sikret dig din billet, er det en god idé at gøre det snart, for billetsalget brager derudaf.

Hvorfor skal jeg deltage, spørger du måske? Her giver vi dig tre gode grunde.

 

1. Faglig inspiration til at styrke din forretning

Du kan opleve nogle af de fremmeste talere fra ind- og udland på TOPMØDE 2018. De taler alle direkte ind i livsstilsbranchens hverdag og udfordringer med henblik på at styrke din virksomheds konkurrenceevne i dag og i fremtiden. Du kan blandt andet opleve Kinas største retailer JD.com, Statsminister Lars Løkke Rasmussen, Hermann Haraldsson fra Boozt, Danmarks førende ekspert i eksponentiel udvikling og hvad det betyder for måden at drive forretning på Laila Pawlak fra SingularityU Nordic og mange flere.

Se det fulde program her.

2. En unik mulighed for at styrke dit netværk

På TOPMØDE 2018 kan du møde ligesindede fra branchens virksomheder, uddannelsesinstitutioner og organisationer, og på den måde er dagen en god lejlighed til at pleje dit netværk. Vi kan lære meget af hinanden, og TOPMØDE 2018 er en god anledning til at møde nogle af de mange inspirerende mennesker, vores branche er proppet med. Du får også lejlighed til at møde en række leverandører af serviceydelser og branchespecifikke produkter, som kan bidrage til at styrke din forretning. 

3. Et kig ind i krystalkuglen

Vi ved godt, man ikke kan spå om fremtiden. Men på TOPMØDE 2018 bliver du introduceret til nogle af de samfundsstrømninger og teknologier, som er med til at definere, hvordan du driver forretning i fremtiden. Du får indblik i virtual & augmented reality, neurovidenskab, bodyscanning, smart sizing, robotteknologi og meget mere, som kan give dig afgørende konkurrencefordele allerede nu. 

Og som medlem af Dansk Mode & Textil, Guldsmedebranchen og Sportsbranchen får du naturligvis rabat på din billet.

 

Køb din billet her – Så er du sikret en genvej til en værdikæde i balance. 

"