Den præmis køber Ole Ejnar Andersen til fulde.
- Det er vigtigt, at man, ved samarbejder, finder en partner, der kan levere det, man efterspørger, troværdigt og ordentligt, mens man også sikrer sig, at det skaber et ”brand lift” fremfor ”brand confusion”, uden at jeg skal lyde som en CBS-forelæsning.
- Kunderne skal kunne se værdiskabelsen i det, for at et samarbejde bliver succesfuldt. Begge parter skal have noget ud af det, kemien skal være der; de skal komplimentere hinanden som rom og cola eller gin og tonic. Det kan alle jo forstå, griner den eksterne lektor.
Klæder skaber identitet – samarbejder skaber ændringer
Villa Copenhagen, som det nyistandsatte hotel hedder, ligger et sted, mange mennesker passerer dagligt i centrum af København. Alligevel er det næppe mange tanker, de forbipasserende har skænket den.
- Det er en fantastisk bygning med en historie, der er vigtig for København. Samtidig var den lidt hemmelig, om end mange ser den hver eneste dag. Det var noget, der triggede os, noget, vi ikke kunne sige nej til. De første møder viste klart, at vi havde de samme værdier og visioner, både omkring bæredygtighed og det, en uniform i vores optik kan være, siger Kjetil Aas.
Netop disse holdninger og værdier er blevet langt mere fremherskende i branchen, hvor det nu i høj grad er holdninger, der afgør købsprocessen, forklarer Dorrit Bøilerehauge, der i mange år har forsket i modebranchen og branding. Det gælder også i en kontekst, hvor det er en arbejdsgiver, der indkøber uniformer til medarbejderne.
- Det er blevet langt mere almindeligt, at det er holdningen til, hvordan vi skal agere i verden, der er afgørende for den endelige beslutning fremfor holdningen til det fysiske produkt. I sidste ende kan man ty til det gamle ordsprog, der lyder, at ”klæder skaber folk”, hvilket stadig er sandt, da tøj er identitetsopbyggende – både ved sit nærvær og fravær. Det skaber en synlig identitet, siger hun.
Identiteten var netop det, sur le chemin og Villa Copenhagen kunne se, de havde til fælles i de bæredygtige tanker. Det er ikke ensbetydende med, at der skal være instinktiv samhørighed mellem sur le chemin og fremtidige samarbejdspartnere, forklarer Kjetil Aas, der umiddelbart ikke vil udelukke et samarbejde med nogen som helst.
- Nogen vil mene, det er hyklerisk at være i modebranchen, når man arbejder så aktivt imod overproduktion i en branche, der er kendt for netop det. Min holdning er dog, at jeg kan skabe langt større ændringer ved at agere og tage ansvar indenfor branchen end ved at stå på sidelinjen og råbe.
Skal det forstås som, at der ikke er nogen, I nægter at arbejde sammen med, hvis projektet er interessant nok?
- Man skal aldrig sige aldrig, men i udgangspunktet er der ikke nogen, vi ikke vil arbejde sammen med. Det afhænger i udgangspunktet af projektets muligheder og potentiale. Hvis vi kan skubbe en virksomhed bare et enkelt skridt i en mere bæredygtig retning, har vi allerede opnået en del af vores mål. Men selvfølgelig forholder vi os hver eneste gang til, hvem og hvad vi har med at gøre, og om vi tror på, at samarbejdet kan give mening.
Alternative samarbejder forpligter
En moderne fortolkning af klassisk workwear for Kansas og kunstprojekt med performancekunstneren Lilibeth Cuenca Rasmussen er blot noget af det, sur le chemin har kastet sig over på samarbejdsfronten de senere år.
Det er vigtigt for dem, at der er plads til den slags, fordi det skaber en dynamik, de har brug for.
- Opgaverne, vi tager ind, er meget forskellige. Det er helt bevidst, for det giver os en stor diversitet at lege og udvikle os sammen med. Det er relevant for os at påvirke og lade os påvirke af så mange forskelligartede brancher som mulig. Det er vores måde at skabe udvikling og forandring i vores udtryk på.
Den tilgang vækker genklang hos Dorrit Bøilerehauge, som understreger, at det er vigtigt at holde fast i sine overbevisninger og standpunkter i 2020, da forbrugerne stiller store krav til virksomheders ageren.
- Samarbejder baseret på kerneværdier får større og større vigtighed, som de politiske og klimamæssige situationer gør, at både brands og forbrugere kigger nærmere på egne værdier, siger hun.
Ole Ejnar Andersen er enig, men peger også på en anden udfordring:
- I 2015 var bæredygtighed noget, man valgte aktivt til. Nu er det på vej til at blive en pligtegenskab, forbrugerne forventer, at de brands, de handler hos, har indtænkt.
Betyder det, at det ikke længere er godt nok at lave et godt produkt til en god pris?
- Det betyder, at de værdier, vi lægger ovenpå et produkt, betyder noget i den del af verden, du og jeg bor i. Det gør det altså ikke i Burkina Faso. Der har de rigeligt at arbejde med i Maslows behovspyramides nederste del.
- I den vestlige del af verden har vi, for manges vedkommende, råd til at gå op i, hvorvidt produktet passer på planeten, fjerner plastik i havene og støtter diversiteten. Den slags er der plads til, når din materielle base er på plads. Vi kan betale for værdier, som giver os god samvittighed, siger Ole Ejnar Andersen.
En uniform vævet af værdier
Træder man ind i lobbyen på Villa Copenhagen står hotellets og sur le chemins kerneværdier til frit skue bag den massive marmorskranke.
Favorituniformernes farver og materialer komplimenterer hotellets farvevalg og bæredygtige interiør, hvilket var grundideen, da sur le chemin foreslog samarbejdet. Heldigvis har det også givet mening for personalet.
- Vi synes selv, vi har fået skabt en uniform, der hænger sammen med hotellets identitet. Personalet ved, hvem der har lavet deres uniformer, og vi har haft dem til en fitting-dag, før hotellet åbnede. Her kiggede vi på ærmelængde, benlængde og meget andet, mens personalet prøvede tøjet for at sikre, at det tog sig flatterende ud på alle kropsformer. Vi ville jo netop lave tøj, der blev favoritter, og ikke blot føles som uniformer. På den måde tror vi på, at den enkelte medarbejder føler sig bedre tilpas i tøjet og derved også mere hjemme i det og klar til at løse dagens opgaver med samme omhu, siger Kjetil Aas.
- Personalet udtrykker oprigtig glæde for uniformerne. De har her muligheden for at iklæde sig tøj, som de måske også hver især ville tage på normalt. Nu bare i flok og sammensat på forskellig vis. Herved opstår uniformsfølelsen og -looket. Flere gæster har faktisk spurgt de kvindelige medarbejdere, hvor de kunne købe fx jakken og nederdelen, hvilket viser os, at vi har ramt noget rigtigt, når gæsterne også kan se sig selv som en del af det og ikke opfatter det som en direkte uniform.
Bæredygtige samarbejder er for sur le chemin ikke blot en uniform, de ifører sig. Det er en favorit.
Eller omvendt.