Menu

Wood Wood fortsætter væksten

Den københavnske modevirksomhed rider videre på bølgen fra de foregående to år. Selskabet bag leverer sit hidtil bedste resultat efter betragtelig fremgang.

Wood Wood præsenterede sin SS19-kollektion under London Fashion Week Men's tidligere på måneden.
Wood Wood præsenterede sin SS19-kollektion under London Fashion Week Men's tidligere på måneden.

12. juni 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Wood Wood har nu leveret sorte tal på bundlinjen tre år i træk, og modevirksomheden kunne i 2017 realisere sit hidtil bedste resultat. Bruttofortjenesten landede for koncernen på 35,1 mio. kr., hvilket er mere end 10 mio. kr. højere end året forinden.

Driftsresultatet udgør 10,5 mio. kr. mod 4,3 mio. kr. i 2016, og resultatet før skat lander på 8,6 mio. kr. mod 1,9 mio. kr. året forinden. Ledelsen erklærer sig tilfreds med året og vil fortsætte med at investere i fremtidig vækst.

Wood Wood driver wholesale-forretning med salg til en række kunder verden over, ligesom Wood Wood også har butikker i København, Aarhus, Berlin og på Frederiksberg.

"