BRUUNS BAZAAR er et anerkendt og internationalt fashion brand. Firmaet har siden etableringen i 1994 været trendsættende i modebranchen med et stærkt og tydeligt DNA som kendetegnes ved et kompromisløst, højt kvalitetsniveau og et stærkt, elegant udtryk.
BRUUNS BAZAAR er i kraftig vækst og vi søger derfor en ny Designer som er kreativ, ambitiøs og struktureret.
Du får i tæt samarbejde med vores design, indkøbs, salgs- og konstruktionsteam ansvaret for en del af kollektionsudviklingen og opbygningen af Bruuns Bazaar womenswear.
DINE KVALIFIKATIONER
Det er en nødvendighed, at du har en uddannelsesmæssig baggrund som designer og har mindst 2-3 års erfaring fra en lignende stilling. Du har en passion for spændende og salgbart design samt sans for detaljer og god pasform. Du trives ved at være med til at opbygge og udvikle dine arbejdsområder og processer. Du er en ildsjæl med sans for detaljer og trives med ansvar og sparring med resten af organisationen. Du skal være rutineret bruger af Illustrator, Photoshop og InDesign og være fortrolig med Office pakken.
Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte at:
- Designe og udvikle Bruuns Bazaars kollektioner i samarbejde med vores designchef
- Være på forkant og videregive tidens tendenser
- Omsætte trends og tendenser til kommercielle styles
- Udvikle inspirationsoplæg
- Lave farve-samt trendoplæg til kollektioner
- Sparre med leverandører og andre samarbejdspartnere
- Forberede kollektioner til fotoshoot og salgsmøder
- Tilrette og afprøve kollektioner i samarbejde med modelkonstruktør
DIN PROFIL
- Besidder en meget struktureret tilgang til dine opgaver
- Er positiv, løsningsorienteret og tager ansvar for dine arbejdsområder
- Er kreativ, ambitiøs og struktureret og har et kommercielt mind-set
- Er god til at tegne arbejdstegninger samt har flair for detaljer
- Har en hands-on attitude og arbejder passioneret med dine opgaver
- Er selvkørende og har et højt drive
- Har lyst til at gøre en forskel – hver dag
- Trives i et dynamisk team med en travl og afvekslende hverdag
- Trives i en resultatorienteret kultur præget af passion, engagement og personligt drive
- Er en udpræget teamplayer
Du tilbydes et spændende og meget afvekslende job i en dynamisk vækstvirksomhed, med rige muligheder for personlig og faglig udvikling. Dine kollegaer vil været drevet af at gøre en forskel dagligt og det samme er du.
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt efter kvalifikationer. Ansættelsessted er vores hovedkontor i Aarhus C.
Tiltrædelse: Snarest muligt
Send din ansøgning samt CV til job@bruunsbazaar.com og skriv ”Designer” i emnefeltet. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tine Vollertsen på tlf 53 60 22 80
Ansøgningerne behandles løbende og fortroligt.
BRUUNS BAZAAR A/S
MEJLGADE 55B,
8000 AARHUS DENMARK
+45 33 77 00 77
SALES@BRUUNSBAZAAR.COM WWW.BRUUNSBAZAAR.COM