Menu

DK Company i København søger International Sales Coordinator til Saint Tropez og Soaked in Luxury

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist 1. marts 2020 Adresse København
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til jobs@dkcompany.com

Vi søger en selvstændig, målrettet, struktureret og engageret International Sales Coordinator til vores HQ i København. Du bliver en del af et salgsteam, der har en resultatorienteret tilgang til opgaverne og håndterer alle udfordringer med et smil. Du vil få mange forskelligartede opgaver med egne ansvarsområder for begge brands. Du vil blive en del af en uformel virksomhed, hvor trivsel og dynamik er en del af kerneværdierne.

PRIMÆRE ANSVARSOMRÅDER:

  • Back-up for agenter, sælgere og distributører
  • Generel opfølgning på indeværende ordrer og lagervarer
  • Håndtering af special handling til Key Accounts
  • Udarbejde statistikker
  • Koordinering af salgsmøder og salgsmateriale
  • Igangsætning af diverse salgsfremmende aktiviteter til salgsorganisationen
  • Vedligeholdelse af salgsrelaterede systemer og databaser
  • Diverse ad hoc opgaver

VI SØGER EN DYNAMISK KOLLEGA SOM:

  • har erfaring fra lignende stilling, gerne fra modebranchen
  • sætter en ære i at yde god service
  • er proaktiv, effektiv og kan prioritere arbejdsopgaver
  • er administrativ stærk og har overblik i en travl og hektisk hverdag
  • er god til at planlægge og følge egne opgaver til dørs
  • har god talforståelse og er stærk på analyser og statistikker
  • har flair for menneskelige relationer og godt humør
  • er god til engelsk i både skrift og tale og gerne de skandinaviske sprog
  • har kendskab til MS Office og Navision

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Operation & Sales Manager Stine Hejl på mobil +45 2212 3722

HENVENDELSE:
Send din ansøgning hurtigst muligt gerne senest d. 1. marts til jobs@dkcompany.com – mærk ”International Sales Coordinator”.
Vi kalder løbende ansøgere til samtale, idet vi ønsker at besætte stillingen hurtigst muligt.

JOIN A WINNING TEAM
Hos DK Company tror vi på hele mennesker. Et balanceret liv – både privat og på jobbet – skaber de bedste resul- tater. Personligt for den enkelte medarbejder, kollegialt i forhold til samarbejde og til gavn for virksomheden. Vi investerer derfor gerne tid og ressourcer i udvikling af vores medarbejdere – fagligt og personligt.
Vi tilbyder et bredt samarbejde med kolleger på tværs af organisationen samt gode personaleforhold. Arbejdstiden er 37 timer om ugen, ekskl. pauser.

 

DK Company koncernen er en dynamisk og vækstorienteret international koncern med passionerede medarbejdere, der ønsker at gøre en forskel. Mulighederne er store i en koncern med 20 brands, 14.000 engroskunder, 200 helt og delvist ejede detailbutikker samt e-commerce platform. Den årlige omsætning er 3 mia. kr. Koncernen har selskaber i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Belgien, Holland, Frankrig, Tyskland, UK, Schweiz, Spanien, Canada, Kina samt repræsentation i Tyrkiet og Bangladesh.

Download

  • DK Company København - International Sales Coordinator

    pdf, 2,81mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"