Menu

Pardon Clothing i Ikast søger regnskabsmedarbejder

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist 2. marts 2020 Adresse Ikast
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til aj@pardon.eu
Kan du jonglere med tal og styre både debitorer og kreditorer?

Hos Pardon Clothing A/S leder vi lige nu efter vores kommende medarbejder til regnskabsafdelingen. Her vil du komme til at arbejde tæt sammen med vores regnskabschef, ligesom du bliver en del af en virksomhed i vækst og får cirka 25 nye kollegaer.

JOBBET

  • Opfølgning på debitorer og kreditorer
  • Bogføring af finansbilag og ind- og udbetalinger
  • Håndtere procedurer for rykkere og inkasso
  • Oprettelse og vedligeholdelse af kunders og leverandørers data
  • Foretage månedsafstemninger og ad hoc-opgaver

Du vil også løbende have dialog ud af huset til vores omfattende netværk af kunder og agenter. Du skal med andre ord være klar på at »gribe knoglen« og følge op på korrespondance med debitorer og kreditorer.

DIN PROFIL
Vi lægger vægt på, du har flair for tal, samt erfaring med bogholderi og regnskab, ligesom du som person er struktureret. Er du skarp til også at afrapportere i forhold til nøgletal til resten af organisationen, er det kun et plus.

Vi forventer, at du behersker Office-pakken. Sprogligt forventer vi, at du er tryg ved at kommunikere med vores kunder på både tysk og engelsk, hvad end det er mundtligt eller skriftligt.

Som kollega har du lyst til at bidrage positivt til arbejdspladsen og deltage i vores sociale arrangementer.

TILTRÆDELSE
Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn aftales individuelt på et niveau matchende dine kvalifikationer. Ansøgning og CV fremsendes senest d. 2. marts 2020 til aj@pardon.eu. Vi behandler ansøgningerne løbende. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Alice Jensen på telefon 5336 2842.

Vi er et dynamisk hus med en velkonsolideret økonomi. Vi ekspanderer, og væksten ser ud til at fortsætte i de kommende år med nye markeder og nye initiativer. Vi står blandt andet bag mærkerne Elton, Elinette, ADIA og Pont Neuf. Vi har en flad organisation med stor beslutningsdygtighed. Vi glæder os til at få en ny kollega, der også er nysgerrig, flittig og fuld af gå-på-mod!

Download

  • Pardon Clothing - regnskabsmedarbejder

    pdf, 2,13mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"