Menu

Racket Group i Frederikshavn søger marketingkoordinator

Jobdetaljer
Ansøgningsfrist 26. maj 2021 Adresse Frederikshavn
Tiltrædelse Snarest muligt Send ansøgning til jb@racket-group.dk
Vil du være vores nye Marketing og Content ansvarlige, og dermed være med til at sætte et aftryk på udviklingen i en virksomhed i vækst?

 

Kan du svare ja til ovenstående, er det dig, vi søger til en nyoprettet stilling hos Racket Group i Frederikshavn.

Racket Group er en danskejet virksomhed, som hører til under Sports Group Danmark, der er Danmarks ubetinget største leverandør til sportsbranchen. Racket Group repræsenterer FZ FORZA, VICTOR, BABOLAT og Double Fish og er dermed rigt repræsenteret af top brands til både badminton, tennis, padel, squash og bordtennis - kort sagt hele ketcher-markedet. Vores hovedkontor ligger i Frederikshavn, men vi har også showrooms i både Silkeborg og København.

I jobbet som marketingkoordinator vil du få ansvaret for vores marketingaktiviteter, udvikling og produktion af content til intern såvel som ekstern brug til distribuering til vores kunder og samarbejdspartnere, og du vil få mulighed for at sætte dit eget præg på både form og indhold.

Det vil være en klar fordel, hvis du kan se dig selv i nedenstående punkter. Men det er lige så vigtigt, at du har mod på at lære.

JOBBESKRIVELSE:

  • Planlægning og eksekvering af SoMe strategi
  • Varetagelse og vedligeholdelse af vores SoMe konti
  • Udvikling af marketingmateriale til intern såvel som ekstern brug, herunder distribuering til vores samarbejdspartnere og kunder
  • Optage, klippe og redigere små og større salgs- og produktvideoer
  • Vedligeholdelse af hjemmeside og webshop
  • Opsætning af kataloger
  • Assistance i forhold til udarbejdelse af grafiske materialer
  • Forberedelse af materiale til kick-off og messer
  • Diverse ad hoc opgaver

JOBKVALIFIKATIONER:

  • Du har en udadvendt kommunikationsstil og forstår at tilpasse kommunikation til forskellige platforme
  • Du har gode sprogkundskaber og kan skrive tekster på både dansk og engelsk
  • Du er struktureret, kan planlægge og eksekvere ud fra deadlines
  • Du er idérig og tilgår dine arbejdsopgaver proaktivt
  • Du har sans for visuel formidling
  • Erfaring med foto og video er et plus
  • Du har erfaring med Adobe CC (InDesign, Illustrator, Photoshop)
  • Erfaring med Adobe After Effects og/eller Premiere Pro er et plus

PERSONLIGE KVALIFIKATIONER:

  • Du har en passion for sport og aktiv livsstil
  • Kendskab til ketchersport – og specielt badminton er en fordel
  • Som person er du kreativ og nytænkende
  • Du er selvstændig med stort overblik og forstår selv at planlægge mange aktiviteter i en travl hverdag
  • Trives i et kreativt miljø, hvor tempoet er højt
  • Du er positiv og altid i godt humør
  • Resultatorienteret på teamets vegne

Du bliver en del af en international virksomhed i vækst med høj, faglig stolthed og et team af engagerede kolleger. Du får reference til vores Business Manager Jacob Brink og får din faste plads på vores kontor i Frederikshavn. Derudover vil der være rejseaktivitet til København forventeligt 1-2 gange om måneden.

ANSØGNING
Send din ansøgning og CV til jb@racket-group.dk.
Ansøgningen mærkes med ”Marketing og Content Ansvarlig + dit navn” i emnefeltet.

Tiltrædelse: Snarest

Ansøgningsfrist: 26/5 2021 - Vi afholder løbende samtaler med relevante kandidater. Eventuelle spørgsmål kan rettes til vores Business Manager Jacob Brink på tlf. +45 20125502.

Download

  • Racket Group - marketingkoordinator

    pdf, 0,98mb

Vilkår for brug

Denne kontrakt er forbeholdt foreningens medlemmer og må ikke videredistribueres i den nuværende form. Kontrakten udgør ikke juridisk rådgivning i sig selv, og foreningen påtager sig intet ansvar ved forkert udfyldelse eller forkert brug af kontrakten.

"