Rains er et moderne og internationalt livsstilsbrand i ekspansiv vækst globalt. Hos Rains arbejdes der i et miljø i konstant udvikling.
JOBBET
Rains søger nu en Financial Coordinator på fuldtid til virksomhedens finance afdeling, hvor der er fokus på at sikre en effektiv økonomistyring og maksimal support til kunder, kolleger og markeder. Du kommer til at indgå i et stærkt og dynamisk team på 8 medarbejdere, og du får base på hovedkontoret i Skejby, Aarhus.
Du får mulighed for at sætte dit præg på udviklingen og får stor indflydelse og muligheder i dit daglige virke, hvor du med dit drive og engagement vil komme med på en markant, global vækstrejse i Rains, der også smitter af på økonomifunktionen med en masse spændende opgaver og udfordringer.
Du tilbydes en stilling i et miljø frihed under ansvar og mulighed for selv at prioritere dine opgaver. Du får mulighed for at arbejde selvstændigt, men det forventes også, at du er klar til at hjælpe dine kolleger med at lykkes som et team.
Du bliver en del af et ambitiøst, åbent og uformelt miljø, hvor der sættes en ære i, at tingene er korrekte og gennemarbejdede. Du får en varieret hverdag, hvor der er forskellige typer af opgaver.
OPGAVER
- Opfølgning på debitorer, herunder rykkerkørsel og udsendelse af kontoudtog
- Validering af momsnumre
- Dialog med kunder – skriftligt såvel som mundtligt
- Ansvar for diverse afstemninger - i både vare-, anlægs-, omkostnings- og debitorbogholderiet for moderselskabet og udenlandske datterselskaber
- Medvirke aktivt til at processer løbende udvikles og optimeres på tværs i koncernen, herunder også at sikre ensartede og skalerbare processer
- Sikre optimeret flow omkring daglig registrering/bogføring af diverse ind- og udbetalinger i samarbejde med teamet
- Deltage i og understøtte månedsafslutningsprocessen
- Diverse økonomiske og administrative ad hoc opgaver
FORVENTNINGER TIL DIG
- Solid regnskabsmæssig baggrund og erfaring fra en regnskabsfunktion med bogføring, afstemninger, finansprocesser, momshåndtering og gerne med forståelse af processer på tværs i organisationen (erfaring vægtes højere end uddannelse)
- Personligt drive og engagement til at sikre høj kvalitet i den daglige bogføring, økonomiprocesser og økonomistyring
- Behersker Office-pakken, herunder særligt Excel på professionelt niveau
- Stærke IT kompetencer … gerne indenfor Business Central samt Continias produkter
- Selvstændig, struktureret, ansvarlig og kan lide at effektivisere og optimere
- Gode dansk- og engelskkundskaber - både mundtligt og skriftligt
- Hands-on og god til at bevare overblikket
- Skaber en god energi omkring dig
ANSØGNING
Alle kvalificerede ansøgere uanset alder, køn, religion og etnicitet opfordres til at ansøge om stillingen.
UnikRecruitment bistår Rains ved denne rekrutteringsopgave. Virksomheden vil ikke blive bekendt med den enkelte kandidats identitet uden forudgående aftale.