Mos Mosh søger IT Teknisk Support & System Administrator
Send din ansøgningHos MOS MOSH søger vi en IT Teknisk Support og System Administrator til en nyoprettet stilling, der brænder for at skabe en stabil og velfungerende IT-hverdag – og som bliver motiveret af at hjælpe mennesker, optimere systemer og sikre, at teknologien fungerer, når den skal.
Din rolle
Du bliver en vigtig del af vores IT-team og får en central rolle i at sikre en professionel og stabil IT-drift på tværs af organisationen.
Som bindeled mellem IT og forretningen arbejder du tæt sammen med kollegaer i hele virksomheden.
Du bliver den person, man går til, når der er brug for hjælp, sparring eller teknisk indsigt, og du er med til at sikre, at vores systemer, enheder og processer understøtter en effektiv hverdag.
Du trives med en alsidig rolle, hvor support, administration og løbende forbedringer går hånd i hånd.
Samtidig har du blik for både detaljen og helheden og motiveres af at skabe løsninger, der gør en forskel for brugerne.
Dine arbejdsopgaver
- Levere professionel og brugervenlig IT-support til kollegaer på tværs af organisationen
- Administration og vedligeholdelse af Microsoft 365, Azure/Entra ID og Intune
- Klargøring, installation, support og fejlfinding på PC'er, mobile enheder og relevant periferiudstyr samt on-/offboarding af devices
- Opsætning og vedligeholdelse af vores POS-system Sitoo
- Håndtering og opfølgning på supportsager med fokus på kvalitet og service
- Dokumentation af løsninger, procedurer og arbejdsgange
- Deltage i IT- og digitaliseringsprojekter samt bidrage til løbende forbedringer
- Samarbejde med kollegaer og eksterne partnere om tekniske løsninger og udfordringer
- Bidrage til en stabil, sikker og effektiv IT-drift i hverdagen
- Der kan forekomme rejsedage i forbindelse med support, opsætning eller projekter.
Din profil
- Du har erfaring fra en IT-support- eller systemadministratorrolle
- Du har en relevant IT-faglig uddannelse eller tilsvarende erfaring
- Du bliver motiveret af at levere høj kvalitet i både support og drift og møder opgaverne med en serviceminded tilgang
- Du arbejder struktureret og tager ansvar for dine opgaver
- Du er en holdspiller, der trives med at hjælpe andre, sparre med kollegaer, dele viden og bidrage til fælles løsninger
- Du kommunikerer klart og naturligt med både tekniske og ikke-tekniske brugere
- Du har erfaring med Microsoft 365, Azure/Entra ID og gerne Intune
- Erfaring med Mac-miljøer er en fordel
- Du har interesse for systemer, automatisering og nye teknologiske muligheder, herunder AI
- Du taler og skriver dansk og engelsk flydende
Hvad vi tilbyder
Du bliver en del af MOS MOSH-familien – en international og kreativ virksomhed med stærkt sammenhold og høje ambitioner. Hos os arbejder vi ud fra værdierne autenticitet, ordentlighed og umage, og vi tror på, at de bedste resultater bliver skabt i tæt samarbejde og med hjertet på det rette sted.
Du får mulighed for at arbejde med vigtige systemer og processer, der understøtter hele organisationen, og du bliver en del af et mindre IT-team præget af høj faglighed, samarbejde og lysten til hele tiden at udvikle os.
Vi tilbyder fleksibilitet med mulighed for hjemmearbejde én dag om ugen samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling sammen med dygtige kollegaer, der hjælper hinanden og løfter i flok.
Send din ansøgning og CV til job@mosmosh.com med emnefeltet "IT Teknisk Support og System Administrator".
Opstart: Snarest muligt eller efter aftale.
Samtaler holdes løbende.
- Ansøg inden
- Snarest muligt
- Tiltrædelse
- Snarest muligt eller efter aftale
- Lokation
- Kolding, 6000