Corporate Sustainability Reporting Directive

CSRD blev allerede vedtaget i november 2022, og trådte i kraft fra januar 2023. Den erstatter det tidligere EU Non-Financial Reporting Directive (NFRD) fra 2014, der i Danmark er implementeret under årsregnskabsloven. Loven blev endeligt implementeret i dansk lovgivning i maj 2024 og er gældende med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2024.

CSRD udvider oplysningskravene markant og omfatter langt flere virksomheder end den tidligere NFRD. CSRD sidestiller ligeledes bæredygtighedsrapportering med den traditionel finansiel rapportering, hvor oplysninger skal tredjepartverificeres med en revisorpåtegnelse.

Hensigten med lovgivningen er at fremme positive og kontinuerlige forandringer ved at stille krav til, at virksomheder fremlægger oplysninger om deres aktiviteters indvirkning på mennesker og miljø. Lovgivningen sikrer transparens og ensartet kvalitet i rapporteringen, der også skal gøre rapporteringerne sammenlignelige.

OBS: Lovgivningen er underlagt Omnibusforslaget fra februar 2025, der forventeligt vil reducere, simplificere og harmonisere rapporteringskravene betydeligt. Dermed vil ESRS (European Sustainability Reporting Standards) blive justeret i henhold hertil. Udvikling af sektorspecifikke rapporteringsstandarder ventes at blive afskaffet.

Trilogforhandlingerne om Omnibusforslaget ventes at starte i Q4 2025. 

Du finder DM&T’s artikel Opdatering på omnibus: Rådet fastlægger sit forhandlingsmandat for CSRD og CS3D, her.

Hvem er omfattet og hvornår?

Som direkte konsekvens af omnibusforslaget, blev “Stop the clock”-direktivet  (EU-direktiv 2025/794) vedtaget og trådte formelt i kraft den 17. april 2025. Det betyder, at tidspunktet for, hvornår virksomhederne skal efterleve kravene foreløbig, er blevet udskudt med to år for virksomheder i implementeringsbølge 2 og 3.  

Desuden indeholder forslaget nye grænser for, hvilke virksomheder, der er omfattet.  

Ud over ovenstående gælder lovgivningen også internationale virksomheder uden for EU, der har en nettoomsætning på 150 mio. EUR i EU via mindst ét væsentligt datterselskab eller én væsentlig filial i EU. Datterselskaber af globale virksomheder uden for EU er kun fritaget for rapporteringspligten, når deres ikke-finansielle oplysninger indgår i en bæredygtighedsrapport for koncernen, og rapporten er udarbejdet i overensstemmelse med EU-standarderne for bæredygtighedsrapporteringen. Omnibusforslaget indeholder også forslag til ændringer for denne kategori af virksomheder, hvor det blandt andet foreslås at hæve grænsen for omsætningsniveau i EU. 

Det er vigtigt at understrege, at det alene er ’stop-the-clock”-direktivet, der er endeligt vedtaget. Dermed gælder alle eksisterende regler under CSRD fortsat, indtil andet bliver formelt vedtaget.

”Quick-fix”-delegeret retsakt er vedtaget af Kommissionen og er i en formel indsigelsesfase, hvor Rådet og Parlamentet kan komme med indsigelser. Hvis Kommissionen ikke modtager indsigelser, træder den formelt i kraft i midt Q4 2025.   Selve forhandlingerne om Omnibusforslagets indhold, herunder ændring af, hvilke virksomheder, der vil være omfattet, og hvad og hvordan de eksisterende krav skal reduceres, simplificeres og harmoniseres, ventes at starte i Q4 2025. 

Hvornår er man en stor virksomhed?

Hvis en virksomhed to år i træk overstiger minimum to af nedenstående værdierne, vil virksomheden være en stor virksomhed, og dermed omfattet af CSRD:

OBS: Grænserne for, hvilke store virksomheder, der vil være omfattet af CSRD, ventes at blive ændret, som konsekvens af Omnibusforslaget.