Der er masser af opmærksomhed på mode- og tekstilbranchens bæredygtige omstilling. Forbrugere, medier, NGO'er, lovgivere og en række andre interessenter har kikkerten rettet mod branchens gøren og laden, og det gør også, at man skal være særligt opmærksom på sin markedsføring og kommunikation af bæredygtighed. Forbrugerombudsmanden har i 2021 skærpet sit fokus på markedsføring af "bæredygtige" og "grønne" initiativer og produkter, og det betyder, at din virksomhed skal tage sig i agt, for der er mange faldgruber, hvor du kan komme på kant med lovgivningen eller blive anklaget for greenwashing.
Men frygt ej, DM&T har udarbejdet denne udførlige guide til, hvad man må og ikke må, når det kommer til markedsføring & bæredygtighed. Guiden er spækket med gode eksempler, og når du har læst hele guiden, vil du være på sikker grund, når det kommer til fortsat at kommunikere om virksomhedens gode initiativer i den bæredygtige omstilling.
I starten af 2022 har DM&T revideret vejledningen, så den nu også tager højde for Forbrugerombudsmandens Kvikguide til virksomheder om miljømarkedsføring. Download vores opdaterede guide nedenfor.