Menu

Menneskerettigheder

07. december 2017

Der sættes fokus på FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv. Retningslinjerne markerer et skifte i forhold til tidligere tilgange til CSR og menneskerettigheder - men hvordan kan virksomheder med fordel arbejde med implementering af principperne?

Der kan være mange udfordringer forbundet med arbejdet med menneskerettigheder i praksis. Hvordan arbejder man med rettighederne internt i egen virksomhed? Og hvad med eksternt f.eks. i forbindelse med outsourcet produktion eller indkøb i lande med et umodent arbejdsmarked, dårlig regeringsførelse, fattigdom eller udbredt korruption? De fleste mode- og tekstilvirksomheder bruger i samarbejdet med leverandører en Code of Conduct, som bl.a. bygger på Menneskerettighedskonventionen og ILO konventionerne. I praksis har det vist sig, at mange virksomheder har svært ved at ”oversætte” menneskerettighederne til konkret CSR-praksis internt såvel som i leverandørkæden.

Internationale retningslinjer

Med baggrund i disse udfordringer vedtog et enigt FNs Menneskerettighedsråd i 2011 et sæt globale retningslinjer, UN Guiding Principles on Business and Human Rights (UNGPs). UNGPs definerer, hvordan virksomheder skal respektere menneskerettighederne i praksis. Med retningslinjerne introduceres tre nye forventninger til virksomheder verden over. De forventes at:

  •  forpligte sig til at respektere menneskerettighederne
  • undgå og håndtere negativ indflydelse på rettighederne, som de forårsager, bidrager til eller er i forbindelse med via en tredje part - f.eks. en leverandør
  • sørge for, at personer der oplever negativ indflydelse på deres rettigheder tilbydes genoprejsning.

UNGPs markerer et skifte i forhold til tidligere tilgange til CSR og menneskerettigheder, og forventningen er mere konkret end nogensinde før. Men hvori består de væsentligste forskelle til tidligere praksis og hvordan kan virksomheder med fordel arbejde med implementering af principperne?

Faktaboks:
FN’s retningslinjer er et sæt globale retningslinjer, som definerer virksomheders ansvar i forhold til menneskerettigheder i forbindelse med deres forretningsdrift. UNGPs indeholder tre søjler, "Protect, Respect, and Remedy" og definerer:

  • staters pligt til at beskytte menneskerettighederne
  • virksomheders ansvar for at respektere menneskerettighederne
  • adgang til oprejsning for berørte parter.

FNs retningslinjer er bl.a. indarbejdet i EU's CSR strategi, OECD's retningslinjer for Multinationale Virksomheder og den danske regerings handlingsplan for Samfundsansvar. I november 2012 åbnede regeringen Mæglings- og Klageinstitutionen for ansvarlig virksomhedsadfærd, der baserer sit arbejde på OECD's retningslinjer og i 2013 re-lancerede regeringen CSR-kompasset, der i dag indeholder vejledning til at praktisere ansvarlig leverandørstyring i overensstemmelse med UNGPs og OECDs retningslinjer.

"