FAQ: PFAS-forbud i Frankrig

Tøj, der udelukkende er fremstillet af læder, er ikke omfattet af forbuddene, da læder ikke er et tekstilmateriale.

Tekstilbeklædning, der efterligner læder, er omfattet af forbuddene.

Tilbehør, der udgør tekstilbeklædningsprodukter, er omfattet af forbuddene, f.eks. slips, butterfly, bælter, lommetørklæder, sjaler, tørklæder, halstørklæder og mantiller.

Omvendt betragtes visse tilbehørsartikler, såsom ure med tekstilrem eller lædervarer (håndtasker, clutches), ikke som beklædningsprodukter. Som sådan er de derfor undtaget fra forbuddene.

Tilbehør, der udelukkende er fremstillet af læder, er undtaget fra forbuddene.

Loven forbyder anvendelse af PFAS ved fremstilling af alt fodtøj, uanset hvilke materialer der anvendes (se spørgsmål 11). Især lædersko er omfattet af forbuddene.

Ja, forbuddene gælder for beklædningsgenstande af blandede materialer og skal kontrolleres i beklædningsgenstandens tekstildele (se spørgsmål 11).

Loven gælder fra(1) 1. januar 2026 for alle tekstilbeklædningsprodukter og alt fodtøj, der er beregnet til forbrugere. En forbruger defineres i indledningsartiklen til forbrugerloven som »enhver fysisk person, der handler til formål, der ligger uden for rammerne af vedkommendes kommercielle, industrielle, håndværksmæssige, erhvervsmæssige eller landbrugsmæssige virksomhed«. Tøj og fodtøj, der er beregnet til erhvervsdrivende, anses derfor ikke for at være beregnet til forbrugere. Disse produkter er derfor ikke omfattet af de forbud, der træder i kraft den1 januar 2026. Leverandøren er ansvarlig for at kontrollere køberens erhvervsmæssige status og skal på enhver måde kunne bevise, at de pågældende produkter udelukkende sælges til erhvervsdrivende. Fra den 1. januar 2030 vil forbuddene imidlertid gælde for »alle tekstilprodukter«. Beklædning beregnet til erhvervsdrivende er derfor omfattet af dette anvendelsesområde og underlagt forbuddene. Med undtagelse af tekstilprodukter, der er nødvendige til væsentlige formål, produkter, der bidrager til udøvelsen af national suverænitet, og for hvilke der ikke findes nogen alternativ løsning, samt tekniske tekstiler til industriel brug, hvis liste er fastsat ved dekret. Fodtøj beregnet til erhvervsdrivende betragtes dog ikke som et tekstilprodukt og er derfor ikke omfattet af forbuddene fra 1januar 2030.

Fra1 1. januar 2026 er vandafvisende midler, der er beregnet til brug i tekstilbeklædningsprodukter, forbudt, med undtagelse af dem, der er beregnet til genimprægnering af personligt beskyttelsesudstyr som omhandlet i punkt 1 i dekret nr. 525-2.

Da den franske lovgivning pr. 1januar 2030 ikke indeholder nogen specifikke bestemmelser vedrørende vandafvisende midler, vil der derfor ikke ske nogen ændring i reglerne for vandafvisende midler i 2030. Vandafvisende midler, der er beregnet til genimprægnering af personligt beskyttelsesudstyr, er derfor ikke omfattet af dette forbud.

Definitionen af »markedsføring« i artikel D. 525-1 i miljøloven præciserer, at markedsføring betyder at levere et produkt eller stille det til rådighed for en tredjepart (førstekøber,distributør eller forbruger) for første gang, uanset om det sker mod vederlag eller ej. De forbud, der er fastsat i loven, gælder derfor for den første markedsføring.

Et produkt, der indeholder PFAS, og som allerede var på markedet, før forbuddene trådte i kraft, kan derfor videresælges som brugt vare.

Tilsvarende kan distributører, der havde produkter indeholdende PFAS på lager eller i hylderne inden forbuddenes ikrafttræden, fortsætte med at sælge disse produkter uden tidsbegrænsning, forudsat at produkterne ikke indeholder PFAS-stoffer i mængder, der overstiger de niveauer, der er tilladt for sådanne stoffer i henhold til europæiske forordninger (REACH eller POP), da den første markedsføring allerede har fundet sted, da producenten eller importøren stillede produktet til rådighed for det første led i distributionskæden.

Desuden må et produkt, der indeholder PFAS og er fremstillet før1 den 1. januar 2026, markedsføres i de efterfølgende tolv måneder. Efter denne periode må det forblive på markedet, men der må ikke markedsføres nye produkter, der indeholder PFAS, herunder produkter fremstillet før1 den 1. januar 2026.

Polymerer defineres som et stof, der består af molekyler, der er kendetegnet ved en sekvens af en eller flere typer monomerenheder.Desuden definerer forordning (EF) nr. 1907/2006 (REACH) polymerer som et stof, der består af molekyler, der er kendetegnet ved en sekvens af en eller flere typer

af monomerenheder. Disse molekyler skal være fordelt over et interval af molekylvægte, hvor variationerne i molekylvægt primært skyldes forskelle i antallet af monomerenheder. Et polymer består af:

1. et simpelt vægtflertal af molekyler, der indeholder mindst tre monomerenheder, der er kovalent bundet til mindst én anden monomerenhed eller til et andet reaktivt stof;

2. en mængde, der er mindre end et simpelt vægtflertal, af molekyler med samme molekylvægt.

I denne definition forstås ved »monomerenhed« den reagerede form af et monomerstof i et polymer.

Tærskelværdierne gælder for færdigvarer.

Tærskelværdierne gælder for PFAS-koncentrationer målt i et homogent materiale i fodtøj, tekstilbeklædningsprodukter eller andre produkter, der falder ind under anvendelsesområdet for artikel L. 524-1.

I den i bekendtgørelsen fastsatte periode for afvikling af lagre og for produkter, der er omfattet heraf, gælder de europæiske bestemmelser fortsat, hvis produkterne indeholder PFAS, der allerede er omfattet af europæiske bestemmelser. Hvis et tekstilprodukt f.eks. indeholder PFOA i en mængde, der overstiger det tilladte niveau i POP-forordningen, må det ikke markedsføres, selvom det er fremstillet før1 1. januar 2026.

Når lageroprydningsperioden er udløbet, gælder de strengeste grænseværdier.

Bekendtgørelsen kræver, at hver enkelt grænseværdi overholdes for hvert produkt, kumulativt. Verifikation af blot én af grænseværdierne garanterer derfor ikke, at produktet overholder kravene.

For at mindske arbejdsbyrden og omkostningerne ved overensstemmelseskontrol for virksomhederne anbefales det dog, at hvis der konstateres manglende overensstemmelse for ét kriterium, behøver testning for de øvrige kriterier ikke nødvendigvis at blive udført. Manglende overensstemmelse med grænseværdien for samlet organisk fluor vil således udgøre et enkelt tilfælde af manglende overensstemmelse og vil ikke kræve de øvrige analyser. Tilsvarende vil konstateret manglende overholdelse af de enkelte PFAS-grænseværdier eller summen af PFAS gøre verifikation af de to øvrige kriterier unødvendig. Indtil der vedtages en harmoniseret metode, kan enhver teknisk forsvarlig metode, der kan kvantificere PFAS i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i forordningerne, anvendes, hvilket allerede er almindelig praksis for mange forordninger. Desuden kan leverandørdokumentation, der påviser fraværet af PFAS, anvendes som bevis for, at disse kriterier er opfyldt. I praksis kan kvalitetskontrol inden for en værdikæde anvende en forenklet tilgang baseret på kontrol af den industrielle proces. Hvis fremstillingen af et produkt f.eks. kræver et stof, hvis udvindingsproces anvender PFAS, kan den interne kontrol, der udføres på det færdige produkt, nøjes med at teste for de PFAS, der er anvendt i værdikæden. Denne risikoanalyse skal valideres ved mindst én analyse, der beviser, at der ikke er andre PFAS (tilføjet utilsigtet) til stede i de færdige produkter. Et andet eksempel: Hvis en producent fremstiller ruller med stof beregnet til beklædningsdesign, kan nogle af disse være behandlet med PFAS, hvis de er beregnet til undtagede anvendelser (f.eks. personligt beskyttelsesudstyr). Kvalitetskontrollen til verifikation af overholdelsen af dette dekret kan udføres på de PFAS, der anvendes til behandling af det stof, der er beregnet til personligt beskyttelsesudstyr. I mangel af en risikoanalyse, der beviser, at risikoen er under kontrol, eller at de fremstillede produkter er undtaget fra forordningens krav, skal virksomhederne kunne påvise produkternes overensstemmelse, inden de markedsføres for første gang.

I praksis vil der, når der testes for polymerer i et produkt, blive foretaget en totalfluoranalyse med den tilhørende grænseværdi på 50 ppm.

Selvom der ikke skal testes for fluorerede polymerer i forbindelse med tærskelværdierne på 25 ppb og

250 ppb, skal der tages højde for polymerernes fluorerede sidekæder i forbindelse med tærskelværdien på 250 ppb. Der tages højde for disse sidekæder gennem en forudgående nedbrydning af forstadier, som specifikt er fastsat i standarden EN 17681-1:2025.

Nej, loven gælder for alle PFAS-stoffer som defineret i bekendtgørelsen, og derfor gælder forpligtelsen til at overholde koncentrationsgrænserne også for alle sådanne PFAS-stoffer. Der er ingen planer om at opstille en lukket liste over PFAS-stoffer.

Tilsynsmyndighederne vil foretage kontroller og analyser af de PFAS-stoffer, de anser for relevante i lyset af den pågældende vare og arten af de PFAS-stoffer, der sandsynligvis vil forekomme i produktet.

Der findes i øjeblikket ingen liste over standardiserede metoder til udførelse af PFAS-analyser på tværs af alle produkter, der er omfattet af loven. Standardiseringen af målemetoder for nye matricer er en løbende proces. Med hensyn til PFAS i tekstiler, kosmetik og skivoks er denne proces stadig i gang. De metoder, der skal anvendes, er derfor dem, der anerkendes som de mest avancerede, og de vil sandsynligvis udvikle sig i takt med den tekniske udvikling på dette område.

PFAS-analysemetoder, der i øjeblikket er under udvikling, er genstand for regelmæssige videnskabelige publikationer. Denne publikation opregner for eksempel forskellige analysemetoder opdelt efter de undersøgte matricer: https://pub.norden.org/temanord2022-510/#

Hvad angår tekstiler og tekstilprodukter, indeholder tabel 1 i standarden NF EN 17681-1:2025 kontekstuel information om eksisterende kategorier af PFAS og de formål, hvortil visse grupper af PFAS anvendes eller har været anvendt. Tabel 2 i samme standard identificerer de PFAS, for hvilke der findes analytiske referencestandarder.

Den anvendte analysemetode skal være tilpasset kravene i dette dekret med hensyn til tærskelværdier for at muliggøre verifikation af produktets overensstemmelse.

Endelig må den hidtidige mangel på en harmoniseret metode ikke udgøre en hindring for verifikationen af de lovgivningsmæssige kriterier. For at lette operatørernes opgave, indtil en harmoniseret metode indføres, kan enhver teknisk relevant metode, der muliggør kvantificering af PFAS i forhold til de grænseværdier, der er fastsat i lovgivningen, anvendes, hvilket allerede er almindelig praksis i forbindelse med mange lovgivninger. Desuden kan leverandørdokumentation, der påviser fraværet af PFAS, anvendes som bevis for overholdelse af disse kriterier.

Ja. I tilfælde, hvor der kun foretages en måling af det samlede fluorindhold (organisk og uorganisk), og dette overskrider tærskelværdien på 50 ppm, kan operatøren blive bedt om at påvise fluorets oprindelse. Denne påvisning skal gøre det muligt at fastslå, om fluoret er af organisk eller uorganisk oprindelse. Det drejer sig ikke om at påvise, om fluoret stammer fra polymerer.

En måling, der udelukker uorganisk fluor, er i sig selv tilstrækkelig til at påvise overholdelse af denne grænseværdi.

Reglerne specificerer ikke, hvilken type dokumentation der skal fremlægges. Afhængigt af omstændighederne kan dokumentation være tilstrækkelig til dette formål.

Dekretet og loven foreskriver ingen specifik analysemetode til verifikation af overholdelse af koncentrationsgrænseværdierne. For tekstilprodukter har AFNOR udviklet standarderne NF EN 17681- 1 og NF EN 17681-2, som kan anvendes på frivillig basis til at udføre disse analyser.

Undtagelsen gælder kun, hvis produktet indeholder mere end 20 % genanvendt materiale, der stammer fra affald efter forbrug, dvs. affald genereret af forbrugere (og ikke f.eks. tekstilrester).

Undtagelsen skal også forstås som en forpligtelse til at anvende midler, hvor:

• Andelen af jomfruelige tekstilfibre skal overholde bekendtgørelsens grænseværdier,

• Andelen af genanvendte tekstilfibre må indeholde PFAS, der overskrider tærskelværdierne,

• Producenten må ikke bevidst tilsætte PFAS under fremstillingsprocessen.

Den, der markedsfører produktet, skal gennem tilstrækkelig sporbarhed kunne påvise andelen af indarbejdet genanvendt materiale og dets oprindelse som forbrugeraffald, f.eks. via et robust certificeringssystem.

Undtagelsen for tekstiler fremstillet af genanvendte materialer tager højde for, at det er meget vanskeligt at garantere PFAS-koncentrationerne i genanvendte tekstiler. Under udformningen af det genanvendte produkt er det ikke tilladt at tilsætte PFAS under processen. Eventuelle PFAS, der findes i det færdige produkt, skal udelukkende stamme fra de genanvendte materialer.

Begrundelsen for anvendelsen kan fremlægges på enhver måde. Der kan dog foretages kontroller for at fastslå producenternes forsyningskæder.

Tærsklen på 20 % genanvendt indhold gælder for den samlede vægt af fibrene i det tekstilbaserede beklædningsgenstand.

Tekniske tekstiler til industriel brug kan f.eks. omfatte følgende produkter:

• Højtydende membraner, der anvendes til filtrerings- eller separationsprocesser

• Belægninger beregnet til brandbeskyttelse inden for transport;

• Tekstiler, der er designet til at reducere støj og vibrationer.