Menu
FAQ

TOPMØDE

23. september 2021

Hvert år afholder DM&T TOPMØDE, hvor vi samler hele branchen til en dag med spændende og inspirerende oplæg med relevante talere fra ind- og udland. 2021 er ingen undtagelse, og du er inviteret!
  • Hvad er TOPMØDE?
    TOPMØDE er DM&T’s årlige event, hvor vi samler mode-, tekstil- og livsstilsbranchens aktører til en dag med inspirerende talere fra ind- og udland, der hver især repræsenterer en unik indsigt i den aktuelle verdenssituation.

    Samtidig indeholder TOPMØDE et socialt aspekt, idet det giver brancheaktører mulighed for at mødes med kolleger og vende presserende muligheder og udfordringer i et forum, hvor fokus er på fagligheden i branchen.
  • Hvornår er det?
    I 2021 finder TOPMØDE sted den 13. oktober.

    TOPMØDE er altid placeret i oktober måned – midt i mellem de to peakperioder i forbindelse med modemesserne.
  • Hvor foregår det?
    DM&T’s TOPMØDE er i 2021 placeret på Villa Copenhagen i centrum af København.

    Adressen er Tietgensgade 35-39, 1704 København
  • Hvem kan jeg opleve på talerstolen?

    Ambitionerne er altid store, når vi sammensætter programmet for dagens talere. Derfor vil du kunne opleve højtprofilerede erhvervsfolk, politikere og selvfølgelig branchefolk, der hver især byder ind med indsigt fra deres respektive perspektiv på verden, der påvirker branchen.

    I 2021 kan du opleve disse talere på TOPMØDE:


    Amber Jae Slooten, Co-founder & Creative Director, The Fabricant
    Amber er en af de tydeligste stemmer i debatten om digitalisering af designprocesserne. Som en af grundlæggerne af The Fabricant har hun været med til at gøre 3D-modedesign til noget håndgribeligt, hvilket har resulteret i samarbejder med nogle af verdens førende brands.

    Pia Huusfelt, Global Business Leader Circular, IKEA (Ingka Group)
    En af verdens største livsstilsvirksomheder gæster TOPMØDE 2021. Her vil danske Pia Huusfelt, som er ansvarlig for IKEAs (Ingka Group) transformation fra lineær til cirkulær, give et unikt indblik i, hvordan IKEA griber opgaven strategisk an, og hvordan innovation spiller en rolle. Pia er garant for inspiration og aha-oplevelser, så du kan godt begynde at glæde dig.

    Heidi Svane Pedersen, Head of Digital i Lifestyle & Design Cluster
    Heidi er en nysgerrig sjæl, som altid er på jagt efter de teknolgier og innovative løsninger, der kan hjælpe livsstilsbranchen med at stå mål med omverdenens forventninger og krav.

    Trine Young, Founder & CEO, Rodinia Generation
    Med Rodinia Generation vil Trine Young revolutionere måden, vi producerer tøj på. Rodinia Generation har netop slået dørene op til en ny micro factory, og på sigt er det tanken, at de skal rulles ud globalt.

    Dorte Rye Olsen, Sustainability Manager, BESTSELLER A/S
    Dorte Rye Olsen leder BESTSELLERs bæredygtighedsindsats, og deler ud af Danmarks største modevirksomheds hidtidige erfaringer med bæredygtig omstilling, når hun deltager i en samtale med GANNI og DM&T på TOPMØDE 2021. 

    Nicolaj Reffstrup, Founder, GANNI
    Nicolaj Reffstrup gennem ti år som CEO været med til at gøre GANNI til en international succes. I dag bruger han sine kræfter på at udvikle virksomheden, når det kommer til tech og ansvarlighed. Oplev ham på TOPMØDE i samtale med DM&T og BESTSELLER.

    Jonas Eder-Hansen, Public Affairs Director, Global Fashion Agenda
    Jonas har det overodnede ansvar for en række brancheinitiativer og Global Fashion Agendas politiske arbejde, herunder samarbejdet med politikere og myndigheder verden over.  På årets TOPMØDE præsenterer han nogle af de vigtigste pointer fra CFS+, ligesom han giver overblik over de interantionale forhold, der påvirker branchen netop nu.

    Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef, DM&T
    Marie spiller en nøglerolle i den daglige rådgivning af DM&T's medlemmer men også i at sikre branchens rammebetingelser, når det kommer til bæredygtighed. Glæd dig til at opleve Marie i en samtale om branchens arbejde og fremtid med BESTSELLER og GANNI på TOPMØDE.

    Rasmus Kolbe, Kreativ diretør & influencer
    Rasmus Kolbe, af mange bedre kendt som Lakserytteren, er en af de mest erfarne og anerkendte profiler i den danske influencerbranche. I dag er Rasmus partner og kreativ direktør i WeAreCube, som er et af Nordens største influencer marketing-bureauer. Du får gode eksempler og masser af input til det strategiske arbejde med at omfavne sociale medier og influencers i markedsføringen.

    Henrik Drusebjerg, Chef for nordisk investeringsstrategi, Quintet Private Bank
    Med roller som chefstrateg i Danske Bank og Carnegie på CV’et og nu som chef for nordisk investeringsstrategi i Quintet Danmark, har Henrik Drusebjerg den solide ballast og det økonomiske klarsyn, der skal til for at give et bud på den globale økonomiske udviking efter Covid-19. På TOPMØDE giver han overblikket og inspiration til din virksomhed, så den kan navigere sikkert i de oprørte vande post-corona.

    Howard Saunders, Retail Futurist
    TOPMØDE 2021 byder på et glædeligt gensyn med en af verdens førende retail-eksperter, Howard Saunders. Han talte i 2018 til stor begejstring, og nu er han tilbage på bagkant af nedlukninger, omfattende butikslukninger og et galopperende digitalt salg som følge af Covid-19. Hvor efterlader det den fysiske detailhandel? Med en unik mulighed, lyder det fra Howard Saunders, som er klar med et energisk og inspirerende indlæg om en ny gylden æra for de fysiske butikker.

    Dennis Nørmark, Antropolog, forfatter og debattør
    Forvent at blive udfordret, når forfatteren til ’Pseudoarbejde’ sætter vores arbejdsliv og lederens rolle under lup på årets TOPMØDE. Vi har en unik mulighed for at skabe de optimale rammer, efter Covid-19 på mange måder har nulstillet vores arbejdsliv. Dennis Nørmark giver et kvalificeret bud på, hvordan vi udnytter den mulighed til fulde. 

    Den dygtige danske sangerinde og musiker Oh Land sørger for underholdningen.
  • Hvorfor giver det mening at deltage?

    Fordi du bliver inspireret og motiveret af flere af de mest relevante og indsigtsfulde mennesker, der kan tilbyde dig relevante vinkler på emner som ledelse, motivation, de finansielle markeder, markedsføring, afsætningskanaler og meget, meget mere. Ydermere samler vi branchen, så netværket også er i højsædet.

    I korte træk er målet, at du er bedre stillet til at træffe kloge, velovervejede beslutninger i arbejdsregi, når du har deltaget i TOPMØDE.

  • Hvilke emner fokuseres der på på TOPMØDE 2021?

    TOPMØDE 2021 fokuserer på den verden, branchen skal tilpasse sig i kølvandet på Covid-19 med et øget fokus på især digitalisering og bæredygtighed. Fokus er derfor på nye forretningsmodeller, teknologier og andre forskydninger i en branche, som nu ser markant anderledes ud end tidligere.

  • For hvem i virksomheden er det relevant?
    Alle med ansvar for strategiske beslutninger i virksomheden vil med fordel kunne deltage i TOPMØDE. Pointerne fra dagen vil også med fordel kunne diskuteres i virksomheden, hvis I er flere deltagere. Og så skal du selvfølgelig ikke snyde dig selv for at netværke med resten af branchen.
  • Hvad koster det at deltage?

    For medlemmer af DM&T, Guldsmedebranchen og Sportsbranchen.dk koster en billet 2250 kr. ekskl. moms. Prisen for ikke-medlemmer er 3250 kr. ekskl. moms.

    DM&T genererer ikke et overskud på TOPMØDE.

  • Hvor læser jeg mere om programmet?
    Programmet kan du finde på vores hjemmeside, hvor du også kan læse mere om talere og praktiske forhold samt selvfølgelig tilmelde dig årets TOPMØDE.
  • Hvor tilmelder jeg mig?
  • Kan jeg selv være med til at påvirke programmet
    DM&T er hele branchens brancheforening, hvorfor vi anser det som helt naturligt at tage emner efterspurgt af branchens aktører op. Det vil altid afhænge af adskillige faktorer, hvorvidt vi kan honorere et givent ønske, men vi vil altid værdsætte branchens input.
"