Konsignation - har du styr på reglerne?
Konsignationsaftaler kan virke tillokkende. Men hvordan er det nu lige med reglerne? Vi giver dig svar på, hvad du skal overveje, inden virksomheden indgår en konsignationsaftale, og de faldgruber der ligger i sådanne aftaler.
Det kan af og til virke fristende at indgå en konsignationsaftale med en butik. Men husk at gøre det rigtigt – ellers er virksomhedens ejendomsret ikke sikret.
Hvad er ”konsignation”?
Konsignation er ikke lovreguleret, men alene aftalebaseret.
Konsignation er en salgsform, der betyder, at der indgås en aftale mellem to erhvervsdrivende om, at virksomhedens varer overlades til salg hos butikken, og det aftales, at der først skal ske afregning, når varen er solgt til slutkunden. Virksomheden bevarer således ejendomsretten til varerne, indtil et salg er sket.
Fordelen for virksomheden ved denne form for salg er, at virksomheden i tilfælde af butikkens konkurs bevarer ejendomsretten til varerne, mens ulempen til gengæld er, at virksomheden først får betaling, når varerne er solgt til slutkunden samtidig med, at virksomheden bærer risikoen for, at varerne slet ikke bliver solgt.
Konsignation adskiller sig fra et almindeligt ejendomsforbehold ved, at køber altså godt må videresælge varen. Almindeligt ejendomsforbehold kan derimod ikke tages i varer beregnet til videresalg, så selv om man har et ejendomsforbehold stående i sine salgs – og leveringsbetingelser, skal man være opmærksom på, at det ofte ikke vil have nogen retsvirkning.
Betingelser for en gyldig konsignationsaftale
For at virksomheden kan bevare sin ejendomsret til varerne i tilfælde af butikkens konkurs og hermed få sine varer udleveret fra konkursboet, skal betingelserne nedenfor være opfyldt. I modsat fald vil varerne indgå i konkursboet.
Vil du vide mere?
Bliv medlem af DM&T i dag og få adgang til denne og mange andre artikler, ekspertrådgivning og meget mere.
