Ferie

14 feb. 24

Ferieloven

Hvem har ret til ferie?

Alle lønmodtagere i Danmark har ret til ferie. Dette følger af ferieloven og – hvis medarbejderen er omfattet af overenskomst – også af overenskomsten.

Ferieår og ferieafholdelsesperiode

Ferien optjenes i perioden fra 1. september til 31. august og ferieåret udgør dermed 12 måneder.

Ferie afholdes som samtidighedsferie, dvs. ferie optjent i én måned kan allerede afholdes i den næste måned.

Ferien afholdes i ferieafholdelsesperioden, som løber fra 1. september til 31. december året efter, dvs. en periode på 16 måneder.

Optjening af ferie

Der optjenes 2,08 dages betalt ferie pr. måned. Hvis medarbejderen er ansat hele ferieåret, har medarbejderen derfor optjent 25 dages betalt ferie. Reelt optjenes 24,96 dage, men der rundes op til 25 dage ved ferieårets afslutning, dvs. ved udgangen af august måned.

Er medarbejderen ansat kortere end 1 måned optjener medarbejderen ferie med 0,07 dages betalt ferie pr. kalenderdags ansættelse, dog højest 2,08 dage pr. måned.

Medarbejderen optjener ret til betalt ferie, når medarbejderen modtager hel eller delvis løn fra arbejdsgiver. F.eks. optjenes ikke ferie når medarbejderen holder orlov uden løn, eller medarbejderen er sygemeldt uden ret til løn fra arbejdsgiver. Der kan dog være ret til sygeferiepenge fra arbejdsgiver jf. nærmere nedenfor.

Betaling under ferie

Vil du vide mere?

Bliv medlem af DM&T i dag og få adgang til denne og mange andre artikler, ekspertrådgivning og meget mere.

Bliv medlem Log ind

Vil du høre mere?

Ræk endeligt ud og lad os hjælpe dig videre.

DM&T-JANUAR-2020224115
Lars Schandorff

Overenskomstchef

97117236

ls@dmogt.dk

larsschandorff

Jan Hartmann Rømer 2025
Jan Hartmann Rømer

Advokat, HR & Agentforhold

97117234

jhr@dmogt.dk

janhartmannroemer