Menu

DM&T's mini-guide til

BREXIT

DM&T giver dig en overskuelig guide til den vigtigste information og viden om, hvordan din virksomhed håndterer Brexit. Vi henviser til alle de relevante kilder, så du ikke farer vild i informationsjunglen.

Brexit - Hvad nu?

Storbritannien udtræder af EU med årets udgang. Her er, hvad vi ved og en guide til, hvordan du ruster dig til et forestående Brexit.

Den 31. januar 2020 træder Storbritannien (”UK”) ud af EU, og det får en række konsekvenser. 

Læs videre nedenfor, hvor DM&T har opridset de ændringer, som er relevante for vores medlemmer inklusive links til nogle af de bedste beskrivelser af mulige scenarier, toolkits samt vejledninger til hvilke forberedelser, man bør gå i gang med allerede nu.

En mini-guide til Brexit

  • Kom i gang

    For at komme i gang helt overordnet, er Erhvervsstyrelsens digitale Brexit-tjekliste et godt sted at starte.

    Med de store linjer trukket op, er det næste skridt, hvilke forberedelser man så skal gøre sig for, at ens virksomhed kommer helskindet gennem Brexit. Her har Dansk Industri udarbejdet et digitalt toolkit, som let og brugervenligt kommer med nyttige forslag til indledende forberedelser.

    Den britiske regering har udarbejdet en hjemmeside samt en rapport om, hvordan UK vil takle samhandelen med EU efter Brexit. Materialet beskriver stort set alle tænkelige forhold og en række praktiske foranstaltninger, som virksomheder uden for UK skal være opmærksomme på og agere efter, uanset om det bliver en hård Brexit, eller om der kommer en aftale på plads i sidste øjeblik. Se også næste afsnit ”Det ved vi nu”.

    Her et link til hjemmesiden

  • Det ved vi nu - november 2020

    Den britiske regering har udarbejdet en rapport: ”The Border with the European Union: Importing and Exporting Goods”, der beskriver forholdene og processerne i samhandelen mellem UK og EU fra 1. januar 2021. Du kan læse dokumentet her.

    Rapporten er lang og detaljeret, men vi har opsummeret hovedbudskaberne nedenfor.

    Grænsen mellem EU og UK fra den 1. januar 2021

    Efter UK forlader EU's indre marked og toldunion, giver rapporten en række kvalificerede bud på, hvad virksomheder skal gøre for at forberede sig på slutningen af den nuværende overgangsperiode. Efter den 1. januar 2021 vil importkontrollen for varer, der flyttes fra EU til UK, svare til den nuværende behandling for varer, der kommer fra resten af verden. Det forventes endvidere, at EU den modsatte vej vil indføre fuld importkontrol af varer fra UK fra 1. januar 2021. Ændringer, der vil påvirke alle varers bevægelser, kaldes i rapporten for kernemodellen, og den inkluderer følgende:

    • Toldangivelser for eksport og import
    • Told ved import
    • Moms ved import
    • Told- og sikkerhedsstillelseserklæringer for eksport og import
    Grundlæggende forberedelser

    Rapporten kommer med anbefalinger til tiltag, som virksomheder skal tage forud for skæringsdatoen:

    • Ansøg om et GB EORI-nummer -Det kan du læse mere om og gøre her
    • Anskaf en toldformidler og/eller tag kontakt til din transportør
    • Ansøg om en konto til toldskyld og eventuelt moms
    • Forbered dig på at skulle betale moms på importerede varer
    • Gennemgå alle kommercielle forhold som beskrevet i vejledningen i rapporten
  • Told

    Ved udløbet af overgangsperioden vil UK fra 1. januar 2021 blive set som et tredjeland i toldmæssig forstand. Det betyder, at alle UK’s handelsaftaler vil bortfalde, da disse er indgået af EU på vegne af alle medlemsstater. Konsekvensen er, at der fremover vil blive pålagt told ved både import og eksport af britiske varer. Har du omfattende eksport til UK, skal du derfor overveje at undersøge mulighederne for bevilling til toldoplag eller andre af SKATs økonomiske toldprocedurer, som kan lette toldomkostningerne. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på, at der ved udgangen af overgangsperioden – såfremt der ikke forinden er indgået yderligere handelsaftaler - skal stilles sikkerhed for den told, man som virksomhed skal betale ved import af britiske varer.

    Derudover indfører UK deres egne toldsatser for en lang række varer, herunder tekstiler. Toldsatserne er forsimplede og generelt lavere end toldsatserne til EU. De nye toldsatser kan slås op her

    Se SKATs temaside om Brexit og få en brugervenlig vejledning til, hvordan man som importør og eksportør skal forholde sig. 

    Toldstyrelsen har også udarbejdet en oversigt over, hvilke vejledningstilbud, du kan benytte dig af hos styrelsen her

    Handelsaftaler

    UK forhandler i øjeblikket nye handelsaftaler med en række lande rundt om i verden. Såfremt en dansk virksomhed producerer varer i et af de lande, som UK selv indgår handelsaftaler med, vil det være muligt at benytte denne aftale. Der findes en hjemmeside, som oplister de handelsaftaler, UK har indgået, samt dem der er på vej her

    Webshop

    Driver man webshop, som sender til UK, skal man forberede sig selv og sine kunder på, at varer til UK efter overgangsperioden vil blive pålagt told, som modtageren skal betale, hvis ikke der kommer en handelsaftale i stand forinden. Dette bør informeres tydeligt til kunderne i tiden inden Brexit, ligesom det bør beskrives i webshoppens handelsbetingelser og umiddelbart i forbindelse med varens pris.

    Toldstyrelsens Brexit-webinarer

    Toldstyrelsen udbyder webinarer i november måned om, hvordan man som virksomhed skal ruste sig og håndtere de toldmæssige udfordringer i forbindelse med Brexit. Læs mere og tilmeld dig her.

  • Kontrakter

    Virksomhedens kontrakter med britiske handelspartnere bør gennemgås og justeres, så de tager højde for Brexits indtræden i samhandelsrelationen. Man kan indsætte en helt overordnet klausul om, hvordan ansvar og omkostninger skal fordeles, når Brexit indtræder, fx i den situation hvor en kollektion er købt før Brexit men bliver leveret efter Brexit med toldomkostninger til følge.

    En anden mulighed er at indsætte Brexit i sin force majeure-klausul i kontrakten. Force majeure er uforudsete begivenheder, der udløser ansvarsfrihed for den ene eller begge parter, hvis begivenheden indtræder undervejs i samhandelsprocessen. Brexit kan nemlig ikke som udgangspunkt ses som force majeure, uden det er aftalt mellem parterne, da den jo netop ikke er uforudset. Men det er altså muligt at tilpasse sin force majeure-klausul til også at omfatte Brexit, hvis det er det, man finder mest hensigtsmæssigt. 

    Har du kontrakter, der er underlagt engelsk ret og engelske domstole, vil det være en god idé at overveje, om man fortsat ønsker dette. Kontrakten vil nemlig efter Brexit således være underlagt engelske regler uden beskyttelsen fra EU-lovgivningen, ligesom en retssag vil skulle foregå ved de engelske domstole uden hensyntagen til EU-retten.

    Hvis man sælger varer med Incoterms DDP, så er det en god idé at ændre det til fx DAT eller DAP, så man ikke ender med toldregningen i UK. Hvis man har et selskab i UK, kan man dog godt fortsætte med at sælge DDP, da man så har mulighed for at lave én samlet faktura, som udstedes til eget selskab i UK.

    Prime Cargo har oplistet en række konkrete tiltag her.

    Læs mere om kontrakter i forbindelse med Brexit i Erhvervsstyrelsens Brexit-tjekliste og Dansk Industris toolkit.

  • Varemærker og designrettigheder

    På udtrædelsesdagen skelnes der i forbindelse med både varemærker og design mellem EU-registreringer og EU-ansøgninger.

    Registrerede EU-varemærker og -design vil automatisk blive konverteret, så der opnås en tilsvarende registrering i UK med prioritet fra den oprindelige EU-registrering. Derfor er der på nuværende tidspunkt ikke noget, du som EU-registreringsindehaver selv skal gøre.

    Det forholder sig dog anderledes for ansøgte varemærker og design. De EU-ansøgninger, der på Brexit-dagen er under behandling hos den europæiske myndighed, EUIPO, skal inden for 9 måneder genindleveres i UK for at bevare ansøgningsdatoen fra den oprindelige EU-ansøgning eller andre eventuelle prioritetsdatoer - hvis du vel at mærke ønsker, at ansøgningen fortsat skal dække UK. Har du verserende EU-ansøgninger, som, du kan acceptere, ikke vil komme til at omfatte UK, så skal du ikke foretage dig noget. Vælger du derimod at genindlevere en varemærke- eller designansøgning i UK, vil du på lige fod med nye ansøgere skulle betale et nationalt indleveringsgebyr, og ansøgningen vil herefter blive behandlet af den britiske myndighed.

    Fornyelser

    Er du efter Brexit indehaver af en oprindelig EU-registrering og en ny, konverteret UK-registrering, vil disse fremadrettet skulle fornyes separat på samme dato. Den konverterede UK-registrering vil dermed blive anset som en selvstændig, national registrering og skal således fornys ved de britiske myndigheder.

    Uregistrerede designrettigheder

    Har du et uregistreret design, som er blevet publiceret i EU inden Brexit-dagen, så vil dette design på samme måde som i dag være beskyttet i 3 år fra publiceringsdatoen – også i UK. Men fremadrettet vil denne 3-årige uregistrerede EU-designret udelukkende gælde for EU og dermed ikke længere omfatte UK. Læs også på Patrades hjemmeside

    Bech Bruun har også en oversigt over, hvordan du skal forholde dig her.

  • Grænseoverskridende markedsføring
    Når en virksomhed i Danmark markedsfører sig i et andet EU-land, gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip. Det betyder, at så længe markedsføringen foregår inden for EU, er det afsenderlandets regler, der gælder. Dermed er det danske regler, der gælder, når man som dansk virksomhed markedsfører sig på et andet marked i EU. Ved Brexit får UK status som tredjeland i forhold til EU, og det vil betyde, at reglerne så at sige ”vendes om”, sådan at det fremover vil være de engelske markedsføringsregler, der gælder, når man som dansk virksomhed markedsfører sig på det britiske marked.
  • Mærkning

    Der kommer ifølge den britiske regering ikke ændringer til mærkning af tekstilvarer til UK efter Brexit. Se mere på den britiske regerings hjemmeside.

     

    Og her finder du vores britiske søsterorganisations hjemmeside med regler for mærkning i UK.

     

    Der kan komme krav til adressemærkning eller lignende virksomheds-ID, ligesom tekniske mærkninger som fx CE-mærkning bliver påvirket.

  • Persondata

    Når UK udtræder af EU, vil de i princippet ikke længere være underlagt EU’s Persondataforordning. Det er dog sandsynligt, at UK, i hvert fald i en periode, stadig vil følge de samme regler, men det vil altså stå dem frit for at lave deres egne regler. Som dansk virksomhed vil man skulle følge disse regler, hvis man behandler persondata på det engelske marked. 

    Se Datatilsynets information om Brexit her.

    Herudover vil UK efter Brexit blive set som et tredjeland i persondataretlig forstand, så hvis du overfører persondata til UK, skal du overholde reglerne i Persondataforordningen om overførsel af persondata til tredjelande. Det er i øjeblikket tvivlsomt, om UK vil få status som et såkaldt ”sikkert tredjeland”, der er godkendt af EU. Hvis ikke dette sker, og UK skal anses som et usikkert tredjeland på linje med en række andre usikre markeder, vil overførsel af data mellem EU og UK kræve et ”særligt juridisk grundlag”, som betyder, at dataoverførslen fremover bliver en tung administrativ proces.

  • Medarbejdere
    Brexit betyder også, at UK ikke længere er en del af det indre marked i EU, hvor der gælder et princip om fri bevægelighed for arbejdskraften. Det vil altså fremover kræve en del mere papirarbejde – med omkostninger til følge - at sende medarbejdere til England enten på udstationeringer, til ansættelse i permanente stillinger etc. Der skal således udstedes diverse visa, arbejdstilladelser mv., der vil være relevant for det enkelte arbejdsforhold. Det vil højst sandsynligt også blive dyrere at studere/videreuddanne sig i England som EU-borger.
  • De handelspolitiske aspekter

    Ønsker du at følge med på den politiske scene, er der både hos Folketingets EU-Oplysning og Europa-Parlamentet i Danmark gode informationer og løbende opdateringer om Brexit-processen.

    På den britiske regerings hjemmeside kan man i øvrigt læse hvad man – set med britiske øjne – bør forberede sig på i tilfælde af ”no-deal”.

  • Liste over nyttige links
  • DM&T's artikler om Brexit
"