Menu

DM&T's mini-guide til

BREXIT

DM&T giver dig en overskuelig guide til den vigtigste information og viden om, hvordan din virksomhed håndterer Brexit. Vi henviser til alle de relevante kilder, så du ikke farer vild i informationsjunglen.

Brexit - Hvad nu?

Storbritannien udtræder af EU til foråret. Her er, hvad vi ved og en guide til, hvordan du ruster dig til et forestående Brexit.

Den 29. marts 2019 træder Storbritannien (”UK”) ud af EU. Ingen ved reelt, hvad det rent praktisk kommer til at indebære, da der endnu ikke foreligger en endelig godkendt aftale om, hvordan UK skal være stillet i forhold til EU og resten af verden efter Brexit.

Seneste nyt er, at den britiske premierminister, Theresa May, netop har fået godkendt sit forslag til en aftale af EU. Næste skridt er at få aftalen godkendt i det britiske parlament ved en afstemning d. 11. december 2018. Hvis aftalen bliver godkendt af det britiske parlament, indtræder en overgangsperiode på 21 måneder, hvor UK stadig forbliver en del af EU-samarbejdet, herunder toldunionen. Der er dog fortsat stor modvilje fra flere sider, ligesom det er tvivlsomt, om hun opnår det fornødne flertal i parlamentet.

Et såkaldt ”no-deal”-scenarie eller en ”hård Brexit” kan derfor fortsat blive en realitet. Se mere herom i DM&T’s tidligere artikel om Brexit her.

Idet ”no-deal”-scenariet uden tvivl vil have de mest omfattende konsekvenser for danske virksomheder, da UK vil skifte status fra EU-land til tredjeland i handelsmæssig sammenhæng, er det denne situation DM&T i det følgende har taget udgangspunkt i.

Nedenfor opridser vi de ændringer, som er relevante for mode- og tekstilbranchen. Du finder links til nogle af de bedste beskrivelser af muliges scenarier, toolkits og vejledninger til forberedelser, du allerede kan påbegynde nu.

En mini-guide til Brexit

  • Kom i gang

    For at komme i gang helt overordnet, er Erhvervsstyrelsens digitale Brexit-tjekliste et godt sted at starte. Ved hjælp af spørgsmål giver tjeklisten de relevante svar på, hvad Brexit betyder for netop din virksomhed.

    Med de store linjer trukket op, er det næste skridt, hvilke forberedelser man så skal gøre sig for, at ens virksomhed kommer helskindet gennem Brexit. Her har Dansk Industri udarbejdet et digitalt toolkit, som let og brugervenligt kommer med nyttige forslag til indledende forberedelser.
  • Told

    Et af de emner, der optager DM&T’s medlemmer mest, er den toldmæssige betydning af en hård Brexit. I tilfælde af et ”no-deal”-scenarie, vil UK blive set som et tredjeland i toldmæssig forstand. Det betyder, at alle UK’s handelsaftaler vil bortfalde, da disse er indgået af EU på vegne af alle medlemsstater. Konsekvensen er, at der fremover vil blive pålagt told ved både import og eksport af britiske varer. Har du omfattende eksport til UK, skal du derfor overveje at undersøge mulighederne for bevilling til toldoplag eller andre af SKATs økonomiske toldprocedurer, som kan lette toldomkostningerne. Ligeledes er det vigtigt at være opmærksom på, at der i tilfælde af ”no-deal” skal stilles sikkerhed for den told, man som virksomhed skal betale ved import af britiske varer.

    Se SKATs brugervenlige vejledning til, hvordan man som importør og eksportør skal forholde sig her: SKATs vejledning om handel med Storbritannien efter Brexit.

    Driver du webshop, som sender til UK, skal du forberede dig selv og dine kunder på, at varer til UK efter Brexit vil blive pålagt told, som modtageren skal betale, hvis ikke der kommer en handelsaftale i stand forinden. Dette bør informeres tydeligt til kunderne i tiden inden Brexit, ligesom det bør beskrives i webshoppens handelsbetingelser. Hvis Theresa Mays Brexit-aftale bliver vedtaget, vil der dog indtræde en overgangsperiode på 21 måneder, hvor UK fortsat er en del af toldunionen. 

  • Kontrakter

    Virksomhedens kontrakter med britiske handelspartnere bør gennemgås og justeres, så de tager højde for Brexits indtræden i samhandelsrelationen. Man kan indsætte en helt overordnet klausul om, hvordan ansvar og omkostninger skal fordeles, når Brexit indtræder, fx i den situation hvor en kollektion er købt før Brexit men bliver leveret efter Brexit med toldomkostninger til følge.

    En anden mulighed er at indsætte Brexit i sin force majeure-klausul i kontrakten. Force majeure er uforudsete begivenheder, der udløser ansvarsfrihed for den ene eller begge parter, hvis begivenheden indtræder undervejs i samhandelsprocessen. Brexit kan nemlig ikke som udgangspunkt ses som force majeure, da den jo netop ikke er uforudset. Men det er altså muligt at tilpasse sin force majeure-klausul til også at omfatte Brexit, hvis det er det, man finder mest hensigtsmæssigt.  

    Har du kontrakter, der er underlagt engelsk ret og engelske domstole, vil det være en god idé at få ændret dette til et lands ret og domstole, der ligger inden for EU. I modsat fald vil kontrakten efter Brexit være underlagt engelske regler uden beskyttelsen fra EU-lovgivningen, som er tilfældet nu, ligesom en retssag vil skulle foregå ved de engelske domstole uden hensyntagen til EU-retten.

    Læs mere om kontrakter i forbindelse med Brexit i Erhvervsstyrelsens Brexit-tjekliste og Dansk Industris toolkit.
  • IPR - varemærker, designrettigheder & ophavsret
    I tilfælde af en hård Brexit, vil det betyde, at UK ikke længere er indeholdt i EU-registreringer af varemærker. Såfremt du ønsker dit varemærke beskyttet i UK, skal du søge om registrering af varemærket nationalt hos UK’s varemærkemyndigheder. Der pågår dog forskellige diskussioner om forskellige muligheder for at videreføre registreringer. Bech Bruun har skrevet mere om varemærkeindehaveres rettigheder her. Læs også mere på Patrades hjemmeside. 
    Hvad angår designrettigheder, vil disse – som udgangspunkt - heller ikke længere være beskyttet af den treårige uregistrerede designret, som man ifølge EU-lovgivningen har inden for EU, fra første gang man viser et design offentligt. Det vil sige, at man kun er beskyttet i UK i henhold til lokale engelske regler, som muligvis – lige som de danske regler – kun giver en meget snæver beskyttelse ved slaviske kopier.
     
    For kunstværker/designklassikere gælder der indenfor EU en beskyttelse af ophavsmanden/kunstneren på 70 år efter ophavsmandens død. UK valgte først for nylig at efterleve dette. Brexit vil muligvis medføre, at UK går tilbage til deres nyligt skrinlagte regler om en kort beskyttelse på kun 25 år efter produktet er kommet på markedet. Dette kan i praksis medføre, at kopier af danske designklassikere, relativt kort tid efter de er kommet på markedet, vil kunne blive solgt i stort omfang på det britiske marked, som det er foregået hidtil, indtil UK tiltrådte EU-reglerne.
     
    Læs mere i Kromann Reumerts Brexit-rapport fra 2016, hvor disse emner berøres.
  • Grænseoverskridende markedsføring

    Når en virksomhed i Danmark markedsfører sig i et andet EU-land, gælder der som udgangspunkt et afsenderlandsprincip. Det betyder, at så længe markedsføringen foregår inden for EU, er det afsenderlandets regler, der gælder. Dermed er det danske regler, der gælder, når man som dansk virksomhed markedsfører sig på et andet marked i EU. Ved Brexit får UK status som tredjeland i forhold til EU, og det vil betyde, at reglerne så at sige ”vendes om”, sådan at det fremover vil være de engelske markedsføringsregler, der gælder, når man som dansk virksomhed markedsfører sig på det britiske marked.

  • Persondata
    Når UK udtræder af EU, vil de i princippet ikke længere være underlagt den nyligt ikrafttrådte EU Persondataforordning. Det er dog sandsynligt, at UK, i hvert fald i en periode, stadig vil følge de samme regler, men det vil altså stå dem frit for at lave deres egne regler. Som dansk virksomhed vil man skulle følge disse regler, hvis du behandler persondata på det engelske marked. Se EU’s erklæring om Brexit og persondata.

    Herudover vil UK efter Brexit blive set som et tredjeland i persondataretligt forstand, så hvis du overfører persondata til UK, skal du overholde reglerne i Persondataforordningen om overførsel af persondata til tredjelande. Dog vil UK højst sandsynligt få status som et såkaldt ”sikkert tredjeland”, der er godkendt af EU, hvilket vil lette processen.

    Se hertil Kromann Reumerts beskrivelse af dette forhold. 

  • Medarbejdere

    Brexit betyder også, at UK ikke længere er en del af det indre marked i EU, hvor der gælder et princip om fri bevægelighed for arbejdskraften. Det vil altså fremover kræve en del mere papirarbejde – med omkostninger til følge - at sende medarbejdere til England enten på udstationeringer, til ansættelse i permanente stillinger etc. Der skal således udstedes diverse visa, arbejdstilladelser mv., der vil være relevant for det enkelte arbejdsforhold. Det vil højst sandsynligt også blive dyrere at studere/videreuddanne sig i England som EU-borger.

    Læs mere herom i Kromann Reumerts rapport om Brexit fra 2016.

  • De handelspolitiske aspekter
    Ønsker du at følge med på den politiske scene, er der både hos Folketingets EU-Oplysning og Europa-Parlamentet i Danmark gode informationer og løbende opdateringer om Brexit-processen.
    den britiske regerings hjemmeside kan man i øvrigt læse hvad man – set med britiske øjne – bør forberede sig på i tilfælde af ”no-deal”.
  • Andre nyttige links
    Dansk Erhvervs Brexit-tjekliste

    Kromann Reumerts seneste analyse af, hvad den foreliggende aftale vil komme til at betyde for virksomheder. 

"