FAQ om emballageforordningen, PPWR

PPWR står for Packaging and Packaging Waste Regulation – på dansk EU’s forordning om emballage og emballageaffald.

PPWR er EU’s nye emballageforordning og fastsætter fælles regler for emballage og emballageaffald i EU. For virksomheder handler PPWR i høj grad om design- og produktkrav til selve emballagen samt krav til at kunne dokumentere, at emballagen lever op til reglerne.

Forordningen omfatter blandt andet krav til teknisk dokumentation, EU-overensstemmelseserklæring, mærkning, sporbarhed, stoffer i emballage, genanvendelighed, genbrugelighed og emballageminimering.

PPWR trådte i kraft den 11. februar 2025. De første krav finder anvendelse fra 12. august 2026. Herefter vil der løbende blive tilføjet krav til blandt andet mærkning, genanvendelighed, genanvendt plastindhold og emballageminimering frem mod 2040.

Nej. PPWR gælder som udgangspunkt for al emballage, uanset om emballagen bruges til B2C eller B2B. Det omfatter blandt andet salgsemballage, multipakemballage, transportemballage og e-handelsemballage.

Ja. PPWR gælder som udgangspunkt alle typer af emballage, der bringes i omsætning i EU. Det omfatter blandt andet salgsemballage, multipakemballage, transportemballage og e-handelsemballage, uanset om emballagen anvendes i B2C- eller B2B-sammenhæng.

Ja. Hangtags og mærker, der hænger direkte på eller er anbragt på produktet, anses som emballage efter PPWR.

Ja, labels og klistermærker kan være emballage eller en emballagekomponent, hvis de er anbragt på produktet eller emballagen og indgår i den samlede emballageløsning.

Ja. PPWR gælder som udgangspunkt for al emballage, der bringes i omsætning i EU. Små virksomheder kan på visse områder være omfattet af særlige eller lempeligere regler, men de er ikke generelt undtaget fra PPWR.

Fabrikanten er den aktør, der har ansvar for, at emballagen opfylder PPWR’s produktkrav. Det omfatter blandt andet teknisk dokumentation, EU-overensstemmelseserklæring, identifikation, sporbarhed og relevante krav til emballagens egenskaber.

En virksomhed er typisk fabrikant efter PPWR, hvis den får et emballeret produkt fremstillet under sit eget navn eller varemærke og bringer det i omsætning første gang på EU-markedet.

Det gælder også, selv om selve emballagen er generisk og uden virksomhedens logo, f.eks. en standard polybag eller papkasse. Det afgørende er ikke kun, om virksomhedens navn står på emballagen, men om emballagen indgår i et emballeret produkt, som virksomheden får fremstillet under eget navn eller varemærke.

Nej. Det er en vigtig forskel. Fabrikant er en PPWR-rolle og handler om ansvar for emballagens produktkrav. Producent bruges i EPR-sammenhæng og handler om ansvar for registrering, indberetning og betaling under udvidet producentansvar i et konkret medlemsland.

Ja. En virksomhed kan godt være fabrikant efter PPWR og samtidig producent efter EPR-reglerne. Roller og ansvar skal dog vurderes hver for sig.

Det betyder, at en virksomhed godt kan have ansvar efter PPWR, selv om den ikke har EPR-ansvar i et konkret marked. Omvendt betyder et EPR-ansvar ikke i sig selv, at virksomheden automatisk er fabrikant efter PPWR.

Nej. EPR-registrering opfylder ikke PPWR’s krav til teknisk dokumentation, EU-overensstemmelseserklæring, identifikation, sporbarhed eller mærkning. Det er to forskellige compliance-spor.

Leverandøren skal give fabrikanten de oplysninger og den dokumentation, der er nødvendig for, at fabrikanten kan dokumentere emballagens overensstemmelse. Det ændrer dog ikke ved, at det fortsat er fabrikanten, der har det juridiske ansvar for overensstemmelsen.

Leverandøren skal levere nødvendige oplysninger og dokumentation, men fabrikanten skal sikre, at dokumentationen er tilstrækkelig og kan bruges som grundlag for overensstemmelsesvurdering og EU-overensstemmelseserklæring. Det er ikke muligt for fabrikanten at videregive sit juridiske ansvar til leverandører eller kunder.

Hvis en leverandør pakker virksomhedens produkter i generisk emballage, f.eks. standard polybags eller papkasser uden virksomhedens logo, er virksomheden ikke nødvendigvis fritaget for fabrikantansvar efter PPWR.

Det afgørende er, om emballagen indgår i et emballeret produkt, som virksomheden får fremstillet under eget navn eller varemærke og bringer i omsætning på EU-markedet. Hvis det er tilfældet, vil virksomheden typisk være fabrikant efter PPWR, også selv om emballagen er generisk og i praksis er indkøbt eller valgt af leverandøren.

Importøren skal sikre, at emballage fra tredjelande opfylder PPWR, før den bringes i omsætning på EU-markedet. Importøren skal blandt andet sikre, at fabrikantens dokumentation og overensstemmelsesvurdering er på plads.

Hvis en importør eller distributør markedsfører emballage under eget navn eller varemærke, eller ændrer emballagen på en måde, der kan påvirke overensstemmelsen, kan importøren eller distributøren få fabrikantens forpligtelser.

Hvis I køber standardemballage, f.eks. generiske papkasser, polybags, poser, fyldmateriale eller anden hyldevare, fra en emballageleverandør etableret i EU, vil emballagen som udgangspunkt allerede være bragt i omsætning af emballageleverandøren, i det øjeblik leverandøren sælger eller leverer emballagen til jer eller til jeres logistikpartner i EU.

Det betyder, at fabrikantansvaret for selve emballagen normalt ligger hos emballageleverandøren. Det er derfor emballageleverandøren, der som udgangspunkt skal kunne dokumentere, at emballagen opfylder PPWR’s produktkrav, herunder krav om teknisk dokumentation og EU-overensstemmelseserklæring. I bør derfor altid sikre, at jeres emballageleverandør kan levere den nødvendige PPWR-dokumentation for de emballagetyper, I anvender, og at dokumentationen dækker den konkrete brug og sammensætning af emballagen.

I bør dog være opmærksomme på, at fabrikantansvaret kan rykke til jer, hvis emballagen ikke blot er en generisk standardvare. Det kan fx være tilfældet, hvis:

• emballagen fremstilles eller designes under jeres navn eller varemærke,

• emballagen er specialdesignet efter jeres egen specifikation,

• I ændrer en allerede markedsført emballage på en måde, der kan påvirke emballagens overensstemmelse med PPWR.

Bemærk om mikrovirksomheder: Der gælder en særlig regel for mikrovirksomheder. Hvis en mikrovirksomhed får emballage designet eller fremstillet under eget navn eller varemærke, kan emballageleverandøren efter PPWR blive anset som fabrikant i stedet for mikrovirksomheden, når betingelserne i forordningen er opfyldt.

Ja, hvis virksomheden er fabrikant i PPWR-forstand, skal den kunne dokumentere, at emballagen opfylder de relevante PPWR-krav. Dokumentationen skal kunne fremlægges for myndighederne efter anmodning.

Den tekniske dokumentation skal gøre det muligt at vurdere, om emballagen opfylder PPWR. Den kan blandt andet omfatte beskrivelse af emballagen, materialer, komponenter, tegninger, specifikationer, standarder, leverandørdokumentation, vurderinger og relevante test eller erklæringer.

Den tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæringen knytter sig især til PPWR’s produktkrav i artikel 5-12. Det er disse krav, der skal vurderes efter bilag VII og erklæres opfyldt i EU-overensstemmelseserklæringen efter bilag VIII. Artikel 14 om miljøpåstande skal også håndteres, hvis virksomheden bruger miljøpåstande om emballagen.

Ja, virksomheden skal kunne dokumentere, at den emballage, der bringes i omsætning, opfylder de relevante PPWR-krav. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der skal laves en separat dokumentationspakke for hver størrelse, variant eller komponent.

Hvis flere emballager har samme relevante egenskaber, kan de muligvis samles i én dokumentation eller emballagefamilie. Det kan f.eks. være polybags i forskellige størrelser, hvor materiale, opbygning, leverandør og funktion er de samme.

Dokumentationen bør også hænge sammen med kravet om identifikation. Ikke alle emballagetyper eller komponenter egner sig til selvstændigt ID-nummer. I de tilfælde kan identifikationen ske via den samlede emballageenhed eller et dokument, der ledsager produktet. Dette giver særligt mening for sammensatte emballager, f.eks. hangtags bestående af pap, label, snor, sikkerhedsnål, bør dokumentationen dække den samlede emballageenhed og de komponenter, der kan have betydning for PPWR-kravene.

Det afgørende er, at det tydeligt fremgår, hvilke emballager dokumentationen dækker, og at der er en klar kobling mellem emballage, identifikation, teknisk dokumentation og EU-overensstemmelseserklæring.

Ja, det kan den muligvis, hvis emballagerne har samme relevante egenskaber, og variationerne ikke påvirker overholdelsen af PPWR. Det kan f.eks. være polybags i flere størrelser, hvis materialer, opbygning og øvrige relevante egenskaber er ens.

Nej. PPWR stiller ikke et generelt krav om, at virksomheden selv skal teste al emballage. Det afgørende er, at virksomheden kan dokumentere, at emballagen overholder de relevante krav

Dokumentationen kan f.eks. bestå af leverandørerklæringer, materialespecifikationer og testrapporter, hvis de er konkrete, relevante og kan kobles til den emballage, virksomheden faktisk bruger.

Kommissionen skal senest den 31. december 2026 udarbejde en rapport om problematiske stoffer i emballage. Rapporten forventes at give et bedre grundlag for at identificere, hvilke stoffer virksomheder særligt bør være opmærksomme på i forskellige emballagetyper og materialer. Det vil gøre det lettere for virksomheder at arbejde risikobaseret og vurdere, hvornår der er behov for yderligere dokumentation eller test fra leverandøren.

Det afhænger af den konkrete emballage og risikoen. En leverandørerklæring kan være tilstrækkelig, hvis den er konkret, relevant og knyttet til den emballage, virksomheden faktisk bruger. Hvis der er usikkerhed om materialer, coating, tryk, lim eller leverandørens oplysninger, kan der være behov for yderligere dokumentation.

Ikke nødvendigvis i alle tilfælde. Men virksomheden skal have tilstrækkelig dokumentation til at kunne påvise overensstemmelse. Hvis den direkte leverandør ikke kan levere de nødvendige oplysninger, kan det i praksis blive nødvendigt at hente oplysninger længere tilbage i leverandørkæden.

En praktisk løsning er at opbygge en compliance-mappe pr. emballagetype/ packaging identification number. Det kan f.eks. gøres med udgangspunkt i DM&T’s skabeloner til teknisk dokumentation og EU-overensstemmelseserklæring.

Den tekniske dokumentation (jf. bilag VII i forordningen) indeholder oplysninger om emballagen, beskrivelser, leverandørinformation, materialedata, dokumentation, test eller erklæringer og vurdering af relevante PPWR-krav.

EU-overensstemmelseserklæringen (jf. bilag VIII i forordningen) bør herefter udarbejdes på baggrund af den tekniske dokumentation og fungere som virksomhedens formelle erklæring om, at emballagen opfylder de relevante krav i PPWR.

Fabrikanten skal opbevare teknisk dokumentation og EU-overensstemmelseserklæring i 5 år for engangsemballage og 10 år for genbrugsemballage efter, at emballagen er bragt i omsætning.

Ja. Fabrikanten skal sikre, at emballagen kan identificeres. Det kan ske med et type-, batch- eller serienummer eller et andet identifikationselement. Der er altså metodefrihed, så længe løsningen gør det muligt at identificere den konkrete emballage der er markedsført.

Identifikationen skal kunne koble emballagen til den relevante tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæring. Den skal samtidig understøtte, at virksomheden kan afgrænse og håndtere eventuelle fejl, herunder bringe emballagen i overensstemmelse, eller i værste fald tilbagekalde emballage, der ikke opfylder kravene.

Ja, hvis det på grund af emballagens størrelse eller art ikke er muligt at angive oplysningerne på selve emballagen, kan de fremgå af et dokument, der ledsager det emballerede produkt.

Ja, hvis PO-nummeret gør det muligt at identificere den specifikke emballage og koble den til den relevante tekniske dokumentation og EU-overensstemmelseserklæring.

Det er dog en risikovurdering. Hvis identifikationen er for bred, kan det blive svært at afgrænse en fejl og gennemføre korrigerende handlinger. Det kan betyde, at virksomheden må håndtere eller tilbagekalde mere emballage end nødvendigt.

Ikke nødvendigvis. PPWR kræver ikke batchnummer. Men virksomheden skal vælge et identifikationsniveau, der giver reel sporbarhed. For labels, der produceres i store oplag og bruges på tværs af ordrer, kan det være relevant at kombinere emballagetype, batch og faktisk anvendelse.

Ja, sporbarheden bør være tilstrækkelig til, at virksomheden kan afgrænse og håndtere en eventuel fejl. Løsningen skal være praktisk mulig, men også præcis nok til, at virksomheden kan foretage korrigerende handlinger.

Ja. Kravet om identifikation og sporbarhed gælder som udgangspunkt for al emballage, der bringes i omsætning.

Ja. Fabrikantens navn, registrerede firmanavn eller varemærke samt kontaktoplysninger skal fremgå af emballagen. Hvis det ikke er muligt på selve emballagen, kan oplysningerne gives via QR-kode eller anden databærer.

En hjemmeside kan være en praktisk del af løsningen, men virksomheden skal sikre, at kontaktoplysningerne opfylder PPWR’s krav. Det bør være tydeligt, hvem fabrikanten er, og hvordan virksomheden kan kontaktes.