Henrik Drusebjerg er et velkendt navn i den danske finansverden. I årtier har han på letforståelig vis leveret finansielle og økonomiske budskaber, både til den almindelige dansker og i det tunge erhvervsstof. Henrik har siden maj 2021 besiddet posten som chef for nordisk investeringsstrategi i den danske afdeling af den luxembourgske investeringsbak Quintet Private Bank. Før dette har Henrik gennem 11 år været chefstrateg i Danske Bank, chefstrateg i Carnegie og investeringsstrateg i Nordea.
På TOPMØDE 2022 vender Henrik tilbage efter sit oplæg i 2021, og man kan vist roligt sige, at verden har ændret sig markant siden dengang. Henrik Drusebjerg vil igen i år komme med sit syn på den globale økonomi midt i en tid, hvor krig, recession, inflation, covid-19 og en række andre forhold udfordrer vores hverdag og den måde, vi driver virksomhed på. Han kommer ind på emner som konjunkturudvikling, det globale logistikmarked og hvilke faktorer, der kommer til at påvirke økonomien og dermed branchen i den kommende tid.