Menu
DIEH inviterer til webinar

Dialogmøde Bæredygtighed i modebranchen - overskudslagre og tøjspild før og efter corona

Verden er ved at drukne i tøj. DIEH sætter fokus på problematikken og søger løsninger, når de har inviteret en række interessenter, herunder DM&T's Marie Busck, til dialogmøde med fokus på tøjspild. Du kan også være med.

Eventdetaljer
Dato 25. juni 2020 Sted Online via Zoom
Tid 10:00 - 12:00 Tilmelding til Se link i teksten

Tekstilbranchen er ofte udskældt, når man taler bæredygtighed både socialt og miljømæssigt, og corona-krisen har gjort en række af udfordringerne ved bæredygtighed i tekstilbranchen særligt tydelige. Millioner af arbejdere verden over har mistet deres jobs og står uden sikkerhedsnet, og danske tekstilvirksomheder er ramt hårdt, blandt andet fordi de brænder inde med gigantiske overskudslagre af varer, der fra den ene dag til den anden ikke har kunnet sælges.

Hvordan transformerer vi den globale krise, tekstilindustrien befinder sig i, så vi på sigt styrker globale værdikæder og samtidig tager fat på problematikker som fast fashion, genbrug og cirkulær økonomi? Hvilke specifikke udfordringer oplever branchen under corona-krisen, og hvilke konkrete løsninger og initiativer kan man som virksomhed eller interessent sætte i gang eller arbejde for at styrke netop nu? Vi retter fokus mod de overskudslagre af tøj, der fortsat hober sig op nogle steder og bruger det som afsæt til en fortrolig dialog om tøjspild i tekstilbranchen før og efter corona.

Få overblik, inspiration og vær med til at afsøge mulige initiativer og løsninger til minimering af tøjspild, når Dansk Initiativ for Etisk Handel (DIEH) i samarbejde med Global Fashion Agenda, DM&T, WEAR, Forbrugerrådet Tænk og Folkekirkens Nødhjælp inviterer til diskussion om bæredygtighed og tøjspild i tekstilbranchen.

Tekstilbranchen er ofte udskældt, når man taler bæredygtighed både socialt og miljømæssigt, og corona-krisen har gjort en række af udfordringerne ved bæredygtighed i tekstilbranchen særligt tydelige. Millioner af arbejdere verden over har mistet deres jobs og står uden sikkerhedsnet, og danske tekstilvirksomheder er ramt hårdt, blandt andet fordi de brænder inde med gigantiske overskudslagre af varer, der fra den ene dag til den anden ikke har kunnet sælges.

Hvordan transformerer vi den globale krise, tekstilindustrien befinder sig i, så vi på sigt styrker globale værdikæder og samtidig tager fat på problematikker som fast fashion, genbrug og cirkulær økonomi? Hvilke specifikke udfordringer oplever branchen under corona-krisen, og hvilke konkrete løsninger og initiativer kan man som virksomhed eller interessent sætte i gang eller arbejde for at styrke netop nu? Vi retter fokus mod de overskudslagre af tøj, der fortsat hober sig op nogle steder og bruger det som afsæt til en fortrolig dialog om tøjspild i tekstilbranchen før og efter corona.

Få overblik, inspiration og vær med til at afsøge mulige initiativer og løsninger til minimering af tøjspild, når Dansk Initiativ for Etisk Handel i samarbejde med Global Fashion Agenda, DM&T, WEAR, Forbrugerrådet Tænk og Folkekirkens Nødhjælp inviterer til diskussion om bæredygtighed og tøjspild i tekstilbranchen.

Program:

  • Velkomst og rammesætningen om bæredygtighed i tekstilbranchen v/ DIEH
  • Hvad er der på nuværende tidspunkt brug for i tekstilbranchen i, og hvilke konkrete initiativer kan afhjælpe de overskudslagre af tøj, corona-krisen har genereret? v/ Morten Lehmann, Chief Sustainability Officer, Global Fashion Agenda
  • Den danske branches perspektiver og lovgivningsmæssige rammebetingelser for en bæredygtig tekstilbranche v/ Marie Busck, CSR- og bæredygtighedschef, DM&T
  • Forbrugernes perspektiv på tøjforbrug og tøjspild v/ Vibeke Myrtue, politisk rådgiver, miljø og transport, Forbrugerrådet Tænk

Dialog-session:

  • Hvad gør man med tøjspild i regi af genbrugsbutikker og corona-krisen i et globalt perspektiv? v/ Gitte Dyrhagen Husager, Head of Private Sector Engagement, Folkekirkens Nødhjælp 
  • Maskinrummet og tanker om tøjspild og corona fra en SMV v/ Helle Guldbeck Bjerregaard, Head of Finance & Co-Owner, Sourcing House
  • Idéer til initiativer og løsninger – her og nu og på sigt (brainstorm /dialog) v/ DIEH
  • Opsamling og afrunding v/ DIEH

Praktisk information:

Dato: 25. juni

Tid: 10.00-12.00

Sted: Online via Zoom

Deltagere: DIEH-medlemmer og udvalgte interessenter

Format: Mødet afholdes under Chatham House Rules

Tilmeld dig her. 

For yderligere information kontakt projektassistent Nina Storgaard Albertsen: na@dieh.dk  

"