Menu

Få inspiration til mere bæredygtig og ressourcebesparende farvning

Novozymes og Den Danske Ambassade i Bangladesh rækker hånden ud til danske mode- og tekstilfirmaer med interesse i mere bæredygtig produktion af deres tekstiler i Bangladesh.

Eventdetaljer
Dato 10. januar 2019 Sted Krogshøjvej 36, 2880 Bagsværd, bygning 8X
Tid 10:00 - 12:00 Tilmelding til sp@dmogt.dk
Novozymes vil gerne fortælle om deres enzymløsninger til bomuldsstrikvarer og vævede tekstiler, hvor deres løsninger bidrager til store vand-, energi- og kemikaliebesparelser i fremstillingen af tøjet. Derudover medvirker enzymerne til at forbedre tøjkvaliteten så tøjet ser nyt ud vask efter vask. Formålet med arrangementet er at introducere mode- og tekstilvirksomheder til at efterspørge de mere bæredygtige løsninger i deres dialog med leverandører i Bangladesh.

Målgruppen for mødet er kommercielle beslutningstagere i mode- og tekstilvirksomheder i forhold til indkøb og valg af underleverandører.

Vi håber at I har lyst til at mødes med Novozymes repræsenteret ved Ethel Laursen, Business Unit Director; Technical Industries EMA - AP og Christian Wieth, Global Marketing Manager samt  Den Danske Ambassades Commercial Counsellor i Bangladesh, Jacob Jepsen og Dansk mode & Textil til et møde hos Novozymes i Bagsværd.
 
Adresse: Krogshøjvej 36, 2880 Bagsværd, bygning 8X.
Tidspunkt: Torsdag d. 10 januar 2019, kl 10-12.
 
Novozymes og Novozymes’ partnere i Bangladesh tilbyder at levere teknisk service til etablering af nye bæredygtige processer hos eksisterende underleverandører eller at guide mode- og tekstilfirmaer til underleverandører, der allerede har implementeret sådanne processer. Novozymes kan bidrage med LCA analyser der kan kvantificere de fordele der opnås ved skift til nye processer.
 
Arrangementet kan også have interesse for mode- og tekstilvirksomheder, der ønsker at vide mere om at minimere miljøpåvirkningen fra deres produkter i farveprocessen, men som sourcer fra andre lande end Bangladesh.
 
Du kan tilmelde dig arrangementet ved at sende en e-mail til: Sofie Pedersen, sp@dmogt.dk.
"