Menu

DM&T inviterer til live Q&A om bæredygtighed og markedsføring

Reglerne for markedsføring af bæredygtige produkter er komplicerede, så på dette webinar dykker vi ned i reglerne for det.

Eventdetaljer
Dato Onsdag d. 17. august 2022 Sted Webinar
Tid 9 - 10 Tilmelding til Nederst på siden

Både i Danmark og i EU er der stort fokus på ’greenwashing’ og korrekt markedsføring af produkter når det kommer til bæredygtighed. I EU er der mere lovgivning på vej, og i Danmark har forbrugerombudsmanden lanceret en kvikguide i slutningen af 2021, som tydeliggør reglerne.

Men hvad er reglerne mere præcist? Hvornår er produkter ”grønne”, ”bæredygtige”, ”etiske” eller ”klimavenlige”? Hvilke regler findes der for kommunikation om ”bæredygtighed”? Og hvilken dokumentation skal man sikre sig for at bakke sine budskaber op?

Den 17. august kan du få svar på dine spørgsmål om bæredygtighed og markedsføring. Vi starter webinaret med en kort gennemgang af de regulatoriske rammer for markedsføring, inklusive forbrugerombudsmandens vejledning og den nye kvikguide. Derefter vil vi fokusere på de konkrete spørgsmål, du og dine branchekollegaer har.

Du kan allerede nu sende dine spørgsmål til CSR- og bæredygtighedschef Marie Busck, mb@dmogt.dk, men der bliver også rig lejlighed til at stille spørgsmål på dagen.

Kun for for DM&T-medlemmer - men naturligvis gratis.

 
 
"