Menu

Vær med når DM&T afholder webinar om B Corp certificeringen

Vil du vide mere om den holistiske certificering B Corp, giver DM&T dig nu muligheden. Hør om Ganni og Mini A Tures erfaringer og udbytte, og få værdifulde input fra B Corp Bevægelsen i Danmark.

Eventdetaljer
Dato 17. juni 2021 Sted Webinar
Tid 14:00 - 15:30 Tilmelding til kursus@dmogt.dk

B Corp certificeringen vinder større og større indpas blandt danske virksomheder – også i mode- og tekstilbranchen. B Corp bevægelsen blev stiftet i USA i 2007 og tæller pionerer som Patagonia blandt sine medlemmer. I dag er over 3500 virksomheder certificeret i over 70 lande, og tallet er stødt stigende. B Corp certificeringen er kendetegnet ved at foretage en holistisk vurdering af virksomhedens samlede miljømæssige og sociale performance. Derudover er B Corp - udover at være en certificeringsordning – en bevægelse, hvor de certificerede virksomheder forpligter sig til en fælles vision om at bidrage positivt til en mere bæredygtig og retfærdig verden.

DM&T har derfor inviteret Steffen Kallehauge, Head of Growth i B Corp bevægelsen i Danmark og Signe Mørk, B Leader og selvstændig konsulent, til sammen med Lauren Bartley fra Ganni og Signe Tholstrup fra MINI a TURE at fortælle om deres arbejde med B Corp og hvordan certificeringsprocesserne har hjulpet dem i deres arbejde med bæredygtighed.

Webinaret foregår delvist på engelsk og finder sted den 17 juni fra 14-15.30 via Teams.

Webinaret er gratis og forbeholdt DM&T's medlemmer. Du tilmelder dig på kursus@dmogt.dk. Link udsendes dagen inden webinaret.

Læs mere om Mini a Tures B Corp-certificering

"