For at kunne udarbejde professionelt materiale til design og produktdokumentation, er det at beherske et tegneprogram blevet ligeså nødvendigt som at kunne tegne med en blyant. At udnytte de fordele, som de computertegnede arbejdstegninger giver, er blevet et kommunikationsværktøj, som mange virksomheder drager fordel af! Undervisningen foregår i programmet Adobe Illustrator.
MÅLGRUPPE
Kurset henvender sig til designere, konstruktører og modelteknikere, der i det daglige udarbejder arbejdstegninger. Endvidere er kurset for andre, der ønsker at opgradere deres kvalifikationer.
PC på brugerniveau er en forudsætning for deltagelse. (Vi stiller pc’ere til rådighed på kurset).
INDHOLD
Du lærer at:
- anvende computerbaserede tegneværktøjer, herunder pen-værktøjer med styringsfunktioner
- at udarbejde produktdokumentation til brug for modelkort til beklædningsprodukter
- at udføre simple arbejdstegningsopgaver, herunder foretage kopiering, rotation, skalering samt spejlvending af figurer
- at udarbejde skabelon, lave stikninger og effekter samt foretage ændringer på den optegnede model
PRØVE
Prøven er en praktisk prøve i form af en portfolio-prøve. Deltageren skal udføre en række delopgaver (portfolio-opgaver), som tilsammen demonstrerer deltagerens opfyldelse af kursets handlingsorienterede målformulering.
TID & STED
Kurset varer 2 dage og finder sted den 22. og 23. februar 2023 kl. 08:30 – 15:54 alle dage.
VIA Design, Birk Centerpark 5, Herning
PRIS
kr. 252,00 /
kr. 1285,00
Prisen afhænger af dit uddannelsesniveau og om du er beskæftiget. Se mere på voksenuddannelse.dk.
UNDERVISER
Kirsten Astorp
TILMELDING
Foregår på voksenuddannelse.dk.
Fagkode er 49002.
Kontaktperson vedr. tilmelding: LMEL@via.dk