Den ændrede efterspørgsel stiller krav til design, produktudvikling og merchandising, men også markedsføringen skal afspejle det skifte, der er undervejs.
Forbrugerne bliver ifølge rapporten mere bevidste om det enkelte stykke tøjs miljøpåvirkning og arbejdsforholdene, det er produceret under, hvilket kan føre til, at en større del af forbruget sker på dyrere investment pieces, selvom der også fortsat er plads til impulskøb i 2022.
For at imødekomme disse ændringer, bør man ifølge forfatterne fokusere på at indsamle og udnytte data til at afkode forbrugernes køb og ageren, sikre en forsyningskæde der kan reagere på skift i efterspørgslen og sikre den rette balance i kollektionerne.
5. Metaverse Mindset
Vores fællesskaber og identitet findes i langt højere grad online, og dermed stiger lysten til at udtrykke sig unikt i det virtuelle rum markant. Virtuel kunst handles til svimlende summer og store tech giganter som Facebooks moderselskab satser benhårdt på at udvikle metaverse, som næste generation af vores sociale liv. Det får også modevirksomheder, både traditionelle og nye, til at satse på digital mode. Vi har allerede set brands samarbejde med nogle af de mest populære onlinespil og -platforme, så som Roblox, Fortnite og Zepeto, og næste skridt kan være en videreudvikling af rene digitale modeprodukter. 3 mia. mennesker verden over spiller computerspil, og en stor del af disse dyrker deres virtuelle avatar i lige så høj – måske endda højere – grad som deres fysiske selv. Derfor kommer NFT’er, gaming, sociale medier, AR og AI til at spille en større rolle, og vi ser flere rendyrkede digitale modevirksomheder dukke op disse år.
Vil man som virksomhed ind på denne bane, forudsætter det, at man er villig til at investere, eksperimentere og skabe en forståelse af sin forretning. Det kræver en strategisk tankegang og villighed til at opdyrke og styrke samarbejdet med personer, der har de unikke kompetencer, der er påkrævet for at få succes på den digitale modescene.
6. Social Shopping
Forbrugerne, særligt de unge, køber i stigende grad deres modeprodukter direkte på de sociale medier eller via livestreams. Selvom tendensen er mere udbredt i Kina og andre asiatiske lande, har den alligevel fået luft under vingerne i både Europa og Nordamerika. Hidtil har sociale medier ellers primært været set som en kanal til at drive trafik over til egne eller multibrand-webshops, men efter massive investeringer og forbedringer i købsoplevelsen, fremstår medier som Instagram, TikTok og SnapChat som reelle handelsplatforme, hvor den enkle checkout-proces foregår med ganske få klik fra inspiration til afsluttet handel. I 2027 forventes social commerce-markedet at udgøre mere end USD 600 mia.
Det kræver, at man møder forbrugerne på de platforme, de befinder sig på, og angriber dem strategisk, mens man samtidig tester nye fremvoksende sociale medier for at være klar til det næste store. Tænk bare på, hvor hurtigt TikTok manifesterede sin position. Henvender man sig primært til Generation Z og Millennials er der et kommercielt potentiale i de sociale medier, som meget hurtigt kan tage fart.
7. Circular Textiles
Modebranchen er hvert år ansvarlig for, at 40 millioner tons tekstilaffald havner på lossepladser verden over, hvor størstedelen ender med at blive brændt. Samtidig er produktion af nye materiale ekstremt ressourcekrævende, og derfor er der akut behov for cirkulære løsninger.
Lige nu er det dog mindre end 10 procent af det globale tekstilmarked, som udgøres af genanvendte materialer, og her der det særligt genanvendte PET-flasker, som er omdannet til tekstiler, der fylder. Men lige præcis denne type materiale adresserer ikke det reelle problem, for den gør ikke op med de store mængder tekstilaffald. Derfor står branchen over for en stor udfordring, når det kommer til at skabe et lukket kredsløb for tekstiler. Politiske initiativer om cirkulære løsninger og affald fra EU og nationale love om udvidet produktansvar er stærkt medvirkende til at lægge et yderligere tryk på branchen.
Den gode nyhed er, at teknologien udvikler sig hastigt, særligt når det handler om at håndtere produkter bestående af enkeltfibre. Knap så godt står det til, når det kommer til blandingsmaterialer, men også her sker der store landvindinger, om end i mindre skala. For at accelerere den cirkulære omstilling, skal branchens virksomheder også til at tænke cirkularitet ind i designfasen. Produkterne skal lettere kunne genanvendes, før potentialet kan indfris.
Men closed loop-teknologier er blot en lille brik i det store bæredygtighedspuslespil, og branchens ledere opfordres til at angribe udfordringen holistisk og fokusere på den samlede indsats, som kan mindske branchens sociale og klimamæssige aftryk.
8. Product Passports
Det digitale produktpas kan være med til at styrke transparens, sikre produkters ægthed og opbygge loyalitet, og derfor investeres der kraftigt i teknologiske løsninger til at understøtte dette. Disse pas sammenkæder information til gavn for både forbrugere og samarbejdspartnerne, og baserer sig på blockchain-teknologien med hjælp fra RFID, NFC og QR-koder.
Produktpasset nævnes som en væsentlig faktor i arbejdet med at bekæmpe kopier og at adressere efterspørgslen efter mere ansvarlige og transparente virksomheder. Med et produktpas kan man lynhurtigt verificere et produkts ægthed, ligesom man fortælle langt mere om produkterne end ved et simpelt carelabel eller hangtag.
Det digitale produktpas kan for alvor give værdi for de brands, der formår at udvide funktionaliteten på tværs, således at passet tjener flere funktioner.