Menu

Balkan rummer produktionspotentiale

Med et stigende omkostningsniveau i flere europæiske lande overvejer flere modevirksomheder nye produktionslande. En erfaren dansk ekspert anbefaler danske virksomheder, at man kigger mod Bosnien og Serbien.

Foto: Ilya lix on Unsplash
Foto: Ilya lix on Unsplash

26. november 2018 Af Simon Hansen , sh@dmogt.dk

Igennem 26 år har Jens Ole Christensen arbejdet med at hjælpe danske virksomhed med tekstilproduktion i Polen. Men i løbet af de senere år har han også set, hvordan det er blevet vanskeligere at bibeholde en lønsom produktion i landet.

”Mange af de virksomheder, der får produceret i Polen, er udfordret på prisen. Lønnen stiger op mod 10 % om året og energipriserne vokser også voldsomt. Det betyder også, at det er svært at forhandle priser med en længere løbetid end ét år,” siger Jens Ole Christensen, som selv har arbejdet 18 år som produktionschef på en danskejet virksomhed i Polen med 100 ansatte. Sidste år flyttede man hele den produktion til Bosnien, hvor man allerede havde haft en del af produktionen.

”Jeg havde også ansvaret for den bosniske del af produktionen, så jeg vidste en hel del om mulighederne. Jeg har meget positiv erfaring med Bosnien som produktionsland, og der findes eksempler på firmaer, som har sparet 20-25 % årligt ved at flytte fra Polen til Bosnien,” forklarer Jens Ole Christensen, og nævner at han ser mange af de samme muligheder i Serbien, som han også har indgående kendskab til.

Han nævner samtidig, at mange af de udfordringer, man møder i Polen, også gør sig gældende i de baltiske lande.

Høj grad af fleksibilitet

Importen af beklædning fra Polen har været for nedadgående siden starten af 00’erne, men Danmark importerer stadig beklædning for mere end 400 mio. kr. fra Polen. I 2016 importerede danske virksomheder for 15,5 mio. kr. fra Serbien mod kun 1,1 mio. kr. fra Bosnien. Men importen kan komme til at stige de kommende år, hvis man spørger Jens Ole Christensen.

”Der er et stort potentiale for danske virksomheder i både Bosnien og Serbien. En af de klare fordele er, at du kan aftale faste priser i en tre til femårig periode,” fortæller han og fortsætter:

”Derudover får du den samme fleksibilitet, som man kender fra Polen. Så længe man indgår klare aftaler på forhånd, er det muligt at producere relativt små ordrestørrelser, ligesom de er dygtige til flere forskellige produktgrupper og nemme at samarbejde med, også fordi de er nemme at kommunikere med på engelsk.”

Jens Ole Christensen fortæller, at han eksempelvis har kontakt til producenter af arbejdstøj, tung og let konfektion, trikotage og strikvarer. Han betegner generelt kvaliteten som på niveau med det han har set i andre lande, og noterer samtidig, at arbejdsforholdene er gode:

”Der er generelt gode sikkerheds- og arbejdsforhold for medarbejderne, og over en bred kam er det fuldstændig på niveau med det, man kender fra eksempelvis Polen.”

Mere produktion flytter tættere på

Dansk Mode & Textil rådgiver ikke i sourcing, men det er alligevel et emne, brancheorganisationen følger tæt. Det er et emne, som i disse år udvikler sig markant.

”På globalt plan er der kommet langt større fokus på nearshoring, hvor modevirksomheder flytter produktionen til lande, der ligger tættere på. Samtidig er der også en efterspørgsel efter mere fleksible leverandører, som kan håndtere mindre ordrestørrelser. Når det så er sagt, er Kina og Bangladesh fortsat de klart største produktionslande både for danske virksomheder og globalt,” siger Michael Hillmose, som jævnligt bliver kontaktet af repræsentanter for forskellige landes tekstilindustri. I den forbindelse har han også stiftet bekendtskab med den serbiske tekstil- og beklædningsindustri.

”Serbien har den klare fordel, at der er en sammenhængende tekstilsektor. Der findes eksempelvis spinderier, strikkerier og systuer i landet, så du kan henlægge flere processer til landet. Derudover har de solid erfaring med eksport til etablerede europæiske modevirksomheder og der er en relativt kort transporttid,” siger Michael Hillmose, som ikke har været i dialog med den bosniske tekstilindustri og derfor ikke har samme indsigt heri, forklarer han. Derudover bemærker han, at de vestlige balkanlande (Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro, Serbien og Kosovo, red.) alle har handelsaftaler med EU, som en del af den såkaldte PEM-konvention, selvom landene endnu ikke er medlemmer af EU.

Michael Hillmose fortæller, at der generelt er en stigende interesse for at samarbejde med danske modevirksomheder, og nævner i den sammenhæng lande som Rumænien, Bulgarien, Armenien og balkanstaterne som lande, der historisk har stor erfaring med tekstil- og beklædningsproduktion og som i de senere år er blevet mere orienteret mod Skandinavien.

Jens Ole Christensen ser gerne, at der bliver knyttet tættere bånd mellem de danske virksomheder og producenter i Bosnien og Serbien. Derfor vil han gerne i dialog med danske virksomheder, der vil vide mere om mulighederne samt trække på hans netværk og erfaring. 

Hvis du er interesseret i at vide mere om mulighederne for produktion i Serbien eller Bosnien er du velkommen til at kontakte Jens Ole Christensen på +45 4056 6999 eller ecjoc@outlook.dk.   

"