Menu

CIFF Showrooms tilbyder bustransport til august-messen

Det skal være nemt at deltage i den kommende udgave af CIFF. Derfor tilbyder CIFF Showrooms gratis bustransport fra Jylland og Fyn, og de opfordrer udstillere til at dele muligheden med deres kunder.

Foto: Ashley Gerlach on Unsplash
Foto: Ashley Gerlach on Unsplash

20. juni 2019

Nu slipper jyske og fynske indkøbere for at bekymre sig om at finde ledige parkeringspladser, myldretid eller DSB’s dagsform. CIFF Showroom tilbyder nemlig gratis busforbindelse mellem Aarhus, Vejle og Odense og CIFF den 8. august.

Bussen kører både til og fra CIFF, og pladserne fordeles efter først til mølle-princippet. Tilmelding sker til Cristina Kovacs på reception@ciff.dk med navn og telefonnummer inden den 24. juli 2019.

Køreplan

Fra Jylland og Fyn

  • Afgang: Århus Rutebilstation, Fredensgade 45 kl. 05.30
  • Afgang: Vejle Trafikcenter, Busholdeplads Borgvold kl. 06.30
  • Afgang: Odense Banegård, Dannebrogsgade kl. 07.45
  • Ankomst: CIFF, København kl. 10.00

Retur

  • Afgang: CIFF, København kl. 18.00
  • Afgang: Odense Banegård, Dannebrogsgade kl. 20.00
  • Afgang: Vejle Trafikcenter, busholdeplads Borgvold kl. 21.00
  • Ankomst: Århus Rutebilstation, Fredensgade 45 kl. 22.00
"