Menu

Cirkulært fokus i Svanemærkets nye krav til tekstiler

Flere krav til produktdesign, skrappere krav til kemikalier, øget fokus på kvalitet og levetid samt forbud mod afbrænding af usolgte tekstiler. Det er nogle af de tiltag, der er med i Svanemærkets nye krav til tekstiler – og som skal være med til at sikre mere cirkulære tekstiler og dermed også reduceret klimabelastning.

02. juni 2022

Tekstilindustrien spiller en vigtig rolle i forhold til at bremse klimaforandringer, tab af biodiversitet og spredning af skadelige kemikalier. Tøj og tekstiler er nemlig det fjerdemest miljø- og klimabelastende forbrugsområde i EU. Der er derfor akut behov for at reducere miljø- og klimabelastningen og omstille til en mere cirkulær økonomi, hvor vi holder tekstiler længe i brug og genanvender materialer i stedet for blot at bortskaffe efter kort tids brug.

"Svanemærkede produkter skal være blandt de miljømæssigt bedste på markedet. Derfor bliver kravene løbende strammet, og i stramningen af kravene til tekstiler har cirkulær økonomi været et centralt omdrejningspunkt. Med Svanemærkets nye krav får tekstilbranchen dermed et stærkt værktøj til den indsats, som er helt afgørende for en grøn omstilling,” siger Martin Fabiansen, direktør i Miljømærkning Danmark.

Skrappere krav til produktdesign – og forbud mod afbrænding af usolgt tøj

Et af de steder, hvor Svanemærket har skærpet kravene, er til produktdesign. For at sikre, at tekstilerne bliver designet til genanvendelse, så de kan indgå i en cirkulær økonomi, stiller Svanemærket bl.a. skrappe krav til uønskede kemikalier og forbyder plast- og metaldele, som kun har et dekorativt formål. Derudover bliver det nu også muligt at anvende genbrugte tekstiler, der opfylder en række krav, til re-design.

”Vi ved, at ca. 45 % af drivhusgasudledningerne kommer fra produktion og forbrug – så hvis vi kan få flere materialer til at blive længe i brug og derefter cirkulere, vil det også være med til at reducere klimabelastningen. Det er samtidig helt afgørende at undgå overproduktion, for den største miljøbelastning fra tekstiler stammer fra produktionen. Derfor forbyder Svanemærket nu også afbrænding eller deponi af usolgt tøj, og producenterne skal desuden informere Svanemærket om, hvad de gør med overskudsprodukterne, forklarer Heidi Bugge, senior miljøekspert i Miljømærkning Danmark.

Den første mærkningsordning med testkrav til mikroplast

Et andet nyt krav til svanemærkede tekstiler er, at producenterne fremover skal måle, hvor meget mikroplast der afgives ved vask af syntetiske tekstiler. Dette skal måles med en standardiseret testmetode, og der opfordres til, at resultatet viderebringes til et kompetent fagmiljø med henblik på at kunne fastsætte en grænseværdi over tid. Svanemærket er ifølge Ecotextile news den første mærkningsordning, der stiller testkrav til mikroplast.

Skrappere krav til fibre og sociale forhold

Med de nye krav strammer Svanemærket også både kravene til fibre og sociale forhold. Det betyder, at bomuld, der bruges i svanemærket tøj, skal være 100 procent økologisk eller recirkuleret. For arbejdstøj gælder særskilte krav. Syntetiske fibre skal enten være genanvendte eller fremstillet af fornybare råvarer.

Produktionsstederne for svanemærkede tekstiler skal overholde FN’s konventioner for arbejdstagerrettigheder (ILO), som blandt andet forbyder tvangsarbejde, børnearbejde og diskrimination, og som stiller krav til løn og arbejdstid. Svanemærket tager også på kontrolbesøg hos alle produktionssteder, uanset hvor i verden de er.

Inviterer branchen til webinar

Vil du vide mere om de nye krav? Svanemærket inviterer branchen til webinar om kravene, og hvordan man kan opnå en certificering af sine tekstiler med Svanemærket. Der afholdes webinar for brand owners og forhandlere den 15. juni – og webinar for producenter den 17. og 21. juni.

Læs mere om svanemærkede tekstiler på www.svanemærket.dk/tekstiler

Fakta om tekstilindustrien og nordisk forbrug

  • Produktion af tøj og andre tekstiler er en af verdens største industrier.
  • Tekstilproduktionen blev næsten fordoblet mellem 2000 og 2015. Forbruget af tøj og sko forventes at stige med 63 % til 102 millioner tons i 2030 (kilde: EU's tekstilstrategi).
  • EU mener, at tekstilbranchen er den fjerde mest klima- og miljøbelastende industri – vurderet ud fra et globalt livscyklusperspektiv.
  • Der anvendes 2.450 forskellige kemikalier i tekstilproduktionen, hvoraf 1.150 klassificeres som farlige ifølge den svenske kemikalieinspektion (kilde: Nordisk Ministerråd).
  • Hver nordisk borger køber i gennemsnit 13-16 kilo nye tekstiler om året (kilde: Nordisk Ministerråd).

Kendetegn ved svanemærkede tekstiler

  • Er fremstillet af fibre, der er enten økologiske, recirkulerede eller baserede på fornybare råvarer, der efterlever specifikke miljøkrav.
  • Lever op til skrappe miljø- og sundhedskrav til kemikalier, som bruges i tekstilproduktionen. Det sikrer renere spildevand - og gavner både de mennesker der producerer tekstilerne, og dem der skal anvende dem. Bl.a. er hormonforstyrrende og mistænkt hormonforstyrrende stoffer på aktuelle lister fra EU og nationale myndigheder udelukket. Også flammehæmmere, fluorstoffer og antibakterielle tilsætninger inkl. nanopartikler er udelukket.
  • Er produceret vand- og energieffektivt.
  • Er kvalitetstestet – bl.a. for krymp/stræk, farve og slidstyrke – for at give mulighed for lang levetid.
  • Indeholder kun metaldele – fx lynlåse og knapper – der lever op til skrappe krav til tungmetaller. Og indeholder kun plastdele uden ftalater.
  • Er produceret under ordentlige arbejdsforhold, hvor FN’s konventioner for arbejdstagerrettigheder (ILO) er overholdt.
  • Må ikke brændes eller sendes til deponi, hvis de ikke bliver solgt. Herved motiveres til at undgå overproduktion.
"