Menu

CNS Group øger bruttofortjenesten men taber på bundlinjen

Bruttofortjenesten er steget ganske pænt i CNS Group. Resultatet før skat er til gengæld forringet med 4 mio. kr. i forhold til året forinden. Ledelsen betegner alligevel året som tilfredsstillende.

15. juni 2018

CNS Group A/S – som er virksomheden bag Solid, Tailored & Originals, PEP og Desires – kommer ud af 2017 med en bruttofortjeneste for koncernen på 65,4 mio. kr., hvilket er 7 mio. kr. højere end i 2016. Resultatet før finansielle poster øges fra 23,3 mio. kr. til 29,9 mio. kr., men grundet højere finansielle omkostninger, bliver resultatet før skat lavere end de 20,3 mio. kr. i 2016. For 2017 lander resultatet før skat på 16,1 mio. kr. Ledelsen betegner årets resultat som tilfredsstillende.

Ledelsen forventer, at 2018 også vil være præget af hård konkurrence, men alligevel melder ledelsen om en forventning om tilfredsstillende resultater på niveau med 2017, når det nye regnskabsår gøres op. Det skal ske gennem en fornuftig udvikling i salget af koncernens brands og en kontinuerlig tilpasning af koncernens omkostningsstruktur.

CNS Group er ejet af norske Conseptor og ledes af adm. direktør Peter Mazur. Egenkapitalen udgør 27 mio. kr.

"