Menu

Custommade henter global PR-chef hos DAY

Modevirksomheden styrker det strategiske fokus på PR og flytter internationale PR-aktiviteter in-house. Til at stå i spidsen for global PR har man hentet Therese Hellström.

Foto: Custommade
Foto: Custommade

07. marts 2019

Modevirksomheden Custommade har netop meddelt, at svenske Therese Hellström kommer til at stå i spidsen for brandets globale PR-aktiviteter. Hellström, som kommer fra en stilling som PR Manager hos DAY Birger et Mikkelsen, får titel af Global Head of PR.

“Jeg er meget glad for at byde Therese velkommen til vores team her hos Custommade. Hun er en perfekt rollemodel og stilambassadør for os – og hun kommer til at blive en vigtig del af vores nye strategi om at kommunikere og definere essensen af Custommades DNA på internationalt plan,” siger brandets stifter Christian Dam i en pressemeddelelse.

Som følge af en ny strategi har Custommade valgt at rykke de internationale PR- og markedsføringsaktiviteter in-house, ligesom man har skarpt fokus på at styrke relationerne på de nordiske markeder. Det betyder, at Custommade netop har åbnet showroom i Oslo, ligesom man inden længe åbner showroom i Stockholm. På sigt er det planen, at Custommade skal udvide internationalt.

Custommade oplyser, at selvom man flytter de internationale PR-aktiviteter under eget tag, vil Blitz PR fortsat repræsentere brandet i Danmark. 

"