Menu

DM&T kæmper også mod tøjspild men opfordrer samtidig til mere transparens og reelt samarbejde

Forbrugerrådet TÆNK har netop lanceret sin store kampagne mod tøjspild. DM&T støtter den overordnede sag, men opfordrer til større transparens og øget samarbejde, hvis ambitionen om en bæredygtig omstilling med mindre tøjspild for alvor skal materialiseres.

Foto: the blowup on Unsplash
Foto: the blowup on Unsplash

23. oktober 2020

Af Marie Busck og Simon Hansen

Forbrugerrådet TÆNK har nu iværksat deres kampagne mod tøjspild. Kampagnen indeholder råd og information, der blandt andet skal få de danske forbrugere og virksomheder til at ændre adfærd for at sikre, at brugbart tøj ikke smides ud. Som et led i kampagnen har Forbrugerrådet TÆNK også opfordret en række virksomheder til at   skrive under på, at de ikke vil destruere brugbart tøj. 50 virksomheder har indtil videre skrevet under, men forbrugerrådet TÆNK offentliggør også en liste over virksomheder, der ikke har tilsluttet sig.

DM&T blev tidligt opmærksomme på denne kampagne, og vi besluttede derfor at kontakte TÆNK. Vi har løbende været i dialog med Forbrugerrådet, og DM&T har også valgt at skrive under på et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin, hvoraf det fremgår, at der er behov for en national handlingsplan for mindre tøjspild.

For der er behov for, at vi nedbringer tøjspildet i Danmark, hvilket da også har været et væsentligt element i de anbefalinger, vi er kommet med i klimapartnerskabet for handels særlige tekstilspor tidligere på året. Vi skal anskue tøj i alle former som en ressource, for på globalt plan produceres der ganske enkelt for meget tøj, og for meget ender på lossepladser uden at have udtjent sin fulde rolle. Derfor støtter vi op om handlingsplanen, og derfor skal der også lyde ros til de virksomheder, der ikke destruerer tøj. Men det er ikke ensbetydende med, at vi er enige i alt, der kommer fra Forbrugerrådet TÆNK.

Når Forbrugerrådet TÆNK eksempelvis udgiver en liste med virksomheder, der ikke har skrevet under, tager de for eksempel ikke hensyn til, at deres mails kan være havnet i spam-filtre, ligesom vi også er bekendt med henvendelser til Forbrugerrådet, som ikke medtages i sektionen ”Det svarer virksomhederne”. 

For forbrugerne og politikerne fortjener et retvisende billede af tingenes tilstand, og det kan vi ikke være sikre på de får, sådan som tingene fremlægges. Der er simpelthen behov for mere transparens og flere nuancer, hvis kampagnen ikke skal føje flere bidrag til de fremherskende sort/hvide stereotyper.

Fortjener 0,3 % af alt tøj i Danmark så stor opmærksomhed?

Forbrugerrådets kampagne blev en lanceret med en historie om, at 700 tons nyt tøj smides ud hvert år i Danmark. Historien er baseret på en undersøgelse foretaget af den rådgivende virksomhed Econet, som har vurderet affaldsstrømmene i detailhandlen.

700 tons tøj lyder voldsomt, og hvis er er tale om fuldt ud funktionsdueligt tøj, er det naturligvis tale om 700 tons for meget. Men vi savner, at dette tal bliver sat i perspektiv. I 2019 var den samlede import af tøj i Danmark intet mindre end 215.600 tons, og dermed udgør det tøj, der smides ud, 0,3 % af den samlede import. En stor del af det importerede tøj eksporteres sidenhen til andre lande, men under alle omstændigheder er der tale om en meget lille del, der smides ud. Der sker større ressourcetab andre steder, og selvom der ikke er tale om usolgt tøj, er der stadig et enormt potentiale, hvis vi ændrer den kollektive anskuelse af tøj.  

Ifølge tal fra Miljøstyrelsen, forbrugte hver indbygger i Danmark i 2016 13,2 kilo tekstiler. Det estimeres at 54 % af de tekstiler, husstandene har købt, senere havner i blandede affaldsstrømme. Det svarer til næsten 40.000 tons tekstiler, hvoraf størstedelen forbrændes. Men en stor del af disse tekstiler kan recirkuleres til enten genbrug eller genanvendelse, og selvom danskerne heldigvis både videresælger og donerer til genbrugsbutikkerne, sker der altså et voldsomt ressourcetab med den nuværende model.

Der er behov for et ændret mindset og et andet system. Der er behov for en ny tankegang hos forbrugerne, branchen, virksomhederne og de politiske instanser. Den cirkulære tankegang er nødt til at erstatte den lineære, og vi er nødt til at gøre op med de hidtidige processer og metoder.

DM&T har sammen med en række nøgleaktører i branchen bidraget til arbejdet i Klimapartnerskabet for Handels særlige tekstilspor. Et arbejde der har resulteret i 5 emner og anbefalinger til 18 initiativer, der kan bidrage til den overordnede ambition om at nedbringe Danmarks CO2-udledning med 70 % i 2030.

Alle anbefalingerne fra partnerskaberne kredser om to helt centrale forhold: Vi skal genbruge og genanvende i langt højere grad, og vi skal nedbringe det nationale tøj- og tekstilforbrug. Der er behov for, at branchen og dens interessenter begynder at arbejde cirkulært i langt højere grad, og med det nye affaldssorteringsdirektiv har vi taget et vigtigt og stort skridt, men vi er nødt til at sikre, at der også er en plan for og kapacitet til at håndtere de tekstiler, når Danmark i 2023 skal etablere et system for sortering og indsamling af tekstiler.

Den bæredygtige omstilling af modebranchen kræver, at vi begynder at tænke anderledes i alle aspekter. Det giver samtidig nye muligheder og åbner for nye forretningsmodeller, men stiller også krav til, at vi gentænker alle dele af værdikæden. Der er et enormt potentiale for en langt mere bæredygtig branche, hvis vi allerede starter med den cirkulære tankegang i designfasen og lader den cirkulære tankegang spille hovedrollen gennem hele værdikæden.

Derfor er det også glædeligt, at der i den nyligt indgåede politiske aftale om genstarten af dansk eksport er et stort fokus på bæredygtighed. Men der er fortsat behov for politisk opbakning, som strækker sig ud over 2020, hvilket for eksempel er krævet, hvis vi skal have etableret det essentielle Partnerskab for Bæredygtigt Tøj og Tekstiler - en af hovedanbefalingerne i Klimapartnerskabets arbejde - som kan drive og kvalificere den bæredygtige omstilling.

Samarbejde er afgørende

I DM&T tror vi fuldt og helt på, at det kræver et samarbejde, der involverer alle interessenter, hvis vi skal skabe den vedvarende omstilling af branchen. Derfor har vi også rakt hånden ud til Forbrugerrådet TÆNK i forbindelse med deres aktuelle kampagne, og derfor vil vi også fremover søge dialog og samarbejde.

Og vi kan kun – som repræsentant for en af de dygtigste designnationer i verden – tilslutte os mantraet ”Tøjet længe leve”. Men en fælles parole er ikke nok, og vi er nødt til at intensivere samarbejdet på mere reelle præmisser.

Men det kan kun lade sig gøre, hvis alle aktører, uanset om det er virksomheder, organisationer eller NGO’er, tilgår samarbejdet med et ønske om transparens og ligeværdighed for den fælles sag. Ellers ender det med, at grøfterne kun graves dybere, mens mudderet fyger om ørerne på aktørerne.

Det vil svække den fælles ambition om at mindske tøjspild og dermed ødelægge muligheden for at skabe den reelle bæredygtige omstilling af modebranchen, der er påkrævet.

"