Menu

Er destruktion af tøj virkelig den største udfordring i at bekæmpe tøjspild?

En række modevirksomheder bliver i disse dage kontaktet af Forbrugerrådet Tænk, som opfordrer dem til at skrive under på, at de ikke vil destruere tøj. Det snævre fokus på, hvad der umiddelbart er en meget lidt udbredt praksis, vækker undren i DM&T, som i dette åbne brev redegør for sine betænkeligheder ved kampagnen.

Hvert år ender 83 mio. tons tekstiler på verdens lossepladser. Det tal skal bringes markant ned og tekstiler skal i langt højere grad anskues som en ressource, lyder det fra Dansk Mode & Textil.
Hvert år ender 83 mio. tons tekstiler på verdens lossepladser. Det tal skal bringes markant ned og tekstiler skal i langt højere grad anskues som en ressource, lyder det fra Dansk Mode & Textil.

31. august 2020

Forbrugerrådet Tænk har netop meldt ud, at de den 19. oktober vil igangsætte en kampagne mod tøjspild. Som et led i denne kampagne, har Forbrugerrådet Tænk rettet henvendelse til ”en lang række kæder, tøjbutikker, netbutikker, brands og producenter”, som de selv skriver i henvendelsen.

Formålet med henvendelsen er at få virksomhederne til at afgive et løfte om ikke at destruere tøj. ” Det vil blive offentliggjort, hvem der giver løftet, ikke giver et løfte eller undlader at svare,” står der i henvendelsen.

I Dansk Mode & Textil (DM&T) vækker denne kampagne undren af flere grunde.

Forbrugerrådet Tænk påstår i deres henvendelse, at der findes talrige eksempler på, at usolgt tøj bliver brændt. Talrige er et til lejligheden snedigt ordvalg, da det kan være svært at beklikke, men ikke desto mindre, kan det undre, at en NGO der årligt modtager mere end 20. mio. kr. i statsstøtte, fremlægger en sådan påstand uden dokumentation.

DM&T er ikke bekendt med, at dette skulle være en udbredt praksis i den danske branche, og dette har været undersøgt tidligere, hvor der har været fokus på afbrænding af tøj. Bliver tøj destrueret sker det udelukkende, hvis:

  • Der er sundheds- eller sikkerhedsmæssige risici forbundet med produkterne
  • En virksomhed i forbindelse med en sag ved en domstol, eksempelvis en kopisag, bliver påbudt at destruere produkter.

Derfor skal der fra DM&T’s side lyde en opfordring til Forbrugerrådet Tænk om at fremlægge al dokumentation for de ”talrige eksempler på at usolgt tøj, der kunne have været brugt, bliver destrueret”. Hvis dette viser sig at være udbredt, vil DM&T naturligvis hellere end gerne bidrage til at eliminere en sådan praksis. For naturligvis – og der er DM&T helt på linje med Forbrugerrådet Tænk – skal man ikke destruere produkter, med mindre ovenstående forhold er gældende.

I den forbindelse er det også ærgerligt, at Forbrugerrådet - i en ganske frisk tone - lover at offentliggøre alle, der tilslutter sig kampagnen mod destruktion af tøj, men også de virksomheder som siger nej eller ikke ønsker at svare.  

Når man fremlægger det på denne måde, er der en overvejende sandsynlighed for, at forbrugerne kan stå tilbage med en opfattelse af, at omfattende destruktion af tøj er et generelt problem i den danske beklædningsbranche. Det er bestemt ikke DM&T’s opfattelse.

Forbrugerrådet Tænks overordnede fokus på at minimere tøjspild er sådan set fuldstændig rigtigt, og det kan vi kun støtte op om i DM&T. Men hvor ville det dog være positivt, hvis en forbrugerorganisation som Forbrugerrådet Tænk i stedet for at grave grøfter ville bidrage aktivt til at involvere forbrugerne i den bæredygtige omstilling af modebranchen.

Et væsentligt element i en sådan omstilling er bedre forbrugeroplysning, og Forbrugerrådet kunne passende bidrage til dette ved at sætte fokus på, hvordan man forbruger bæredygtigt, vasker og efterbehandler sit tøj for at forlænge dets levetid og hvordan man skiller sig af med tøjet, når det ikke længere har en plads i garderoben. Fra flere studier, blandt andet fra Det Fælles Forskningscenter og Miljøstyrelsen, ved vi, at der sker en markant miljøpåvirkning i eftersalgsfasen og at mange tusind tons tøj havner i blandede affaldsstrømme, og dette kunne Forbrugerrådet Tænk spille en nøglerolle i at ændre på.

Der er ubetinget behov for, at vi gør op med den globale overproduktion af tøj. Det spiller også en væsentlig rolle i det arbejde vi i DM&T har bidraget til i Klimpartnerskabet for Handels særlige tekstilspor. Et arbejde der har resulteret i 5 emner og 18 initiativer, der kan bidrage til at den overordnede ambition om at nedbringe Danmarks CO2-udledning med 70 %.

Alle anbefalingerne fra partnerskaberne kredser om to helt centrale forhold: Vi skal genanvende i langt højere grad, og vi skal nedbringe det nationale tøj- og tekstilforbrug. Der er behov for at branchen og dens interessenter begynder at arbejde cirkulært i langt højere grad, og med det nye affaldssorteringsdirektiv er vi godt på vej, men vi er nødt til at sikre, at der også er en plan for og kapacitet at håndtere det tekstiler, vi alle skal begynde at indsamle i 2023. Også her kunne Forbrugerrådet Tænk med succes involvere sig for at sikre, at dette sker.  

Ved at tænke cirkulært, designe med henblik på genanvendelse, fokusere på materialer og kvalitet, sikre relevans i certificerings- og mærkningsordninger og nedbringe det generelle forbrug, kan mode- og tekstilbranchen blive en markant og aktiv spiller i at nedbringe den danske udledning af drivhusgasser.

Men der er et presserende behov for at involvere og oplyse forbrugerne, så de også kan bidrage aktivt. Dette er faktisk en af de fire emner i anbefalingerne til regeringen. I DM&T’s optik kunne Forbrugerrådet Tænk spille en nøglerolle i dette, men i stedet vælger man at skyde gråspurve med kanoner og føre en kampagne, der mere ligner en udskamning af modebranchen end en kampagne, der vil hjælpe forbrugeren med at træffe informerede beslutninger og bidrage til en bæredygtig omstilling.

Der er et udtalt behov for, at alle relevante aktører samarbejder, hvis vi skal sikre en blivende bæredygtig omstilling af mode- og tekstilbranchen, og vi håber også, at NGO’er som Forbrugerrådet Tænk vil indgå i det samarbejde. 

Skal man se tingene fra den lyse side, vidner denne kampagne om, at der hurtigst muligt skal etableres et Partnerskab for Bæredygtigt Tøj og Tekstiler (PBTT). Det er den første og væsentligste anbefaling fra klimapartnerskabet, og PBTT skal blandt andet – ud over at sikre en overordnet koordineret indsats – indsamle og formidle viden samt igangsætte informationskampagner til virksomheder og borgere baseret på netop denne viden.

Det er der tydeligvis behov for.

"