Menu

Etisk Charter skærper fokus på branchens krops- og skønhedsidealer

Modebranchens Etiske Charter ønsker mere bevidsthed om de krops- og skønhedsidealer, modebranchen er med til at skabe. Styregruppen bag charteret opfordrer derfor til, at alle i branchen påtager sig et medansvar.

Over 350 aktører har underskrevet modebranchens Etiske Charter.
Over 350 aktører har underskrevet modebranchens Etiske Charter.

08. august 2018 Af Olivia Lynglund , obl@dmogt.dk

I lyset af #metoo-bevægelsen, der har sat fokus på seksuelle krænkelser, bliver endnu en værdi tilføjet til det etiske charter, der i højere grad kommer til at omfatte hele modebranchen. Styregruppen bag opfordrer nemlig til, at alle modebranchens aktører skal blive mere bevidste om de krops- og skønhedsidealer, de er med til at skabe.

Mere konkret vil det betyde, at denne udvidelse skal ses som en opfordring til, at alle i branchen skal udvise respektfuld adfærd på fotoskydninger og ved shows i forhold til personlige grænser, fysiske såvel som psykiske.

Uffe Buchard, der sidder med i styregruppen for Modebranchen Etiske Charter som repræsentant for de danske modemagasiner, siger:

”Vi har igennem de sidste år oplevet en verden med et mediebillede i hastig forandring. Med de sociale medier eksponeres vi kontinuerligt for krops- og skønhedsidealer, vi skal forholde os til og kan spejle os i. Særligt unge mennesker er sårbare overfor de idealer, der fremsættes. Det skal hele modebranchen og i særdeleshed modemagasiner være bevidste om.”

Modebranchen har et medansvar  
Den første version af Modebranchens Etiske Charter blev lanceret i 2007 af Danish Fashion Institute (nu Global Fashion Agenda) i samarbejde med Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade (LMS). Charteret blev først og fremmest udarbejdet med et mål om at sikre bedre vilkår for modellers fysiske og mentale sundhed, særlig i forhold til spiseforstyrrelser.

Sidenhen har charteret været igennem en række opdateringer og er blev udvidet til at omfatte nye regler omkring minimumsalder, løn, sund kost, diversitet, og nu er de skønhedsidealer, som modebranchen er med til at skabe i spotlightet. Ifølge det etiske charter spiller modellernes udseende en væsentlig rolle, men idet hele samfundet udvikler sig i en medievirkelighed, hvor skønheds- og kropsidealer også skabes af øvrige aktører i branchen – blandet andet på sociale medier – har alle et medansvar.

”Magasinredaktører formidler ikke blot krops- og skønhedsidealer i deres arbejde på redaktionerne. De er selv skønhedsidealer og rollemodeller i deres ageren på sociale medier og med den bevågenhed følger et ansvar. Vi skal alle i branchen være bevidste om vores ansvar,” siger Uffe Buchard.

I dag har over 350 aktører i den danske modebranche underskrevet charteret, og med den nye tilføjelse i forhold til respektfuld adfærd og forståelse af personlige grænser, vil underskriverne blive underrettet om, at de nu er pålagt et medansvar.

”Den danske modebranche har været frontløbere på at sætte etik og amsvarlighed højt og har været de første i verden til at indføre et sundhedstjek på modeller. Derfor skal udvidelsen af charteret ikke ses som en løftet pegefinger, men som en påmindelse og anerkendelse af, hvad der sker på den globale modescene og på de sociale medier,” siger Eva Kruse, adm. direktør i Global Fashion Agenda og repræsentant i styregruppen for Modebranchens Etiske Charter.   

"